Elkunder holder fast i gode sparevaner
De gode sparevaner er vigtige at holde fast i, når vi går de mørke vintermåneder i møde.

Elkunderne i Norlys holder fast i de gode elsparevaner, som mange fik tillært sig under energikrisen. Faktisk ligger elforbruget i årets første 9 måneder 16 procent under forbruget i samme periode i 2021 – altså før krisen ramte.
Tallene viser endda, at forbruget ligger under 2022, hvor danskerne for alvor begyndte at skrue ned for strømmen.
- Sidste år var elkunderne virkelig gode til at spare på strømmen, i høj grad tvunget af energikrisen og de historisk høje energipriser. Efter at priserne har stabiliseret sig i 2023, er elkunderne fortsat med at mindske deres forbrug, og det er endda sket, selvom vi har set, at flere har fået eldrevne varmepumper og elbiler, så det er faktisk ret imponerende, siger Mads Brøgger, direktør for Norlys’ energiforretning.
Med til historien om det lavere elforbrug hører også, at 2023 har budt på noget mildere temperaturer end i 2021, ligesom flere arbejdede hjemme som følge af corona.
Stadig brug for de gode vaner
Det er i de mørke vintermåneder, som vi går i møde, at strømforbruget i Danmark topper.
Selvom energikrisen har sluppet det værste greb i Danmark, er der stadig brug for at holde fast i de gode vaner for at komme godt igennem vinteren. Sådan lød det fra Energistyrelsen i slutningen af september måned, som særligt opfordrede gaskunderne til at spare. Her er Norlys’ kunder heldigvis også godt med. I gennemsnit har gaskunderne sænket forbruget med 23 procent i 2023 sammenlignet med samme periode i 2021.
Dertil kommer, at hver femte gaskunde i Norlys fra 2022 og frem til i dag har nedlagt deres målersted og skiftet energikilde, hvilket ikke alene er godt nyt for forsyningssituationen, men også klimaet.
- Energikunderne gør virkelig deres for at omstille energikilderne og sænke forbruget, og vi opfordrer vores kunder til at holde fast i de nye gode vaner, også når mørket og kulden for alvor rammer de kommende måneder, siger Mads Brøgger.
Få flere gode råd til, hvordan du kan spare på energien på Norlys.dk
Kontakter
Thomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkMichelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkBilleder

Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 3.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, København og en række mindre byer. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til flere end 1,7 millioner husstande og virksomheder. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi blandt andet landets største elnet og landets største fibernet samt aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading, som handler med energi. Vi ejer også halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Nye Norlys-ladeparker giver vognmænd opladningssikkerhed i hele landet12.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag d. 12. december indvier Norlys hele fem nye offentlige ladeparker til den tunge transport på én gang. Dermed får vognmænd nu sammenhængende muligheder for at lade deres ellastbil i hele Danmark. Det gør elektrificeringen af branchen mere tilgængelig end nogensinde.
Norlys føjer knap 300 nye ladepunkter til hovedstaden som en del af stort udbud3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys har netop vundet et nyt udbud i Københavns Kommune og føjer derfor knap 300 nye ladepunkter til det københavnske ladenet.
Norlys med juleadvarsel: Danskerne har travlt i december, og det forsøger hackerne at udnytte1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Op mod jul stiger de it-kriminelles aktivitet markant, og derfor er det vigtigt, at danskerne er ekstra opmærksomme på, hvilke links de fx klikker på i de mails, de modtager.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for mere end 22 millioner kroner26.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæt på overgangen til december måned har flere lokale initiativer netop fået besked om, at de får en tidlig julegave fra Norlys Vækstpulje, der har udvalgt dem som et af de i alt 301 projekter, der støttes økonomisk. I alt har Norlys Vækstpulje støttet de mange projekter med 22,4 millioner kroner.
Norlys sænker prisen på flere ladeprodukter11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra januar bliver det billigere at have en ladeboks fra Norlys. Samtidig skruer energi- og telekoncernen op for rabatten, når ladeboks-kunderne lader på Norlys’ landsdækkende ladenetværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum