Norlys med juleadvarsel: Danskerne har travlt i december, og det forsøger hackerne at udnytte
1.12.2025 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Op mod jul stiger de it-kriminelles aktivitet markant, og derfor er det vigtigt, at danskerne er ekstra opmærksomme på, hvilke links de fx klikker på i de mails, de modtager.

For rigtig mange danskere betyder december, at hygge-barometeret tager et nøk op. Der skal ses julekalender, indtages enorme mængder risengrød, gløgg og småkager, og måske flytter nissen endda ind.
Ofte bliver der også mere travlt med julegaveindkøb, juleafslutning i børnehaven eller bunken af arbejdsopgaver, der skal klares inden juleferien. I juletravlheden risikerer man måske at overse faresignalerne, når der lander en phishing-mail i indbakken. Det ved de it-kriminelle, og derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom, lyder advarslen fra Norlys.
- December er højsæson for de it-kriminelle og de bruger helt bevidst julen imod dig. De ved godt, at mange danskere glæder sig til at modtage julegaven fra deres arbejdsplads og derfor ikke lige får dobbelttjekket afsenderadressen, når de får en mail med et link til, hvornår den bliver leveret, siger Rune Doberck, der er it-sikkerhedschef i Norlys.
Ved at bruge den gratis app Mit Digitale Selvforsvar, som Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, kan danskere blandt andet få advarsler om aktuelle digitale trusler såsom falske e-mails.
Den geopolitiske situation betyder også, at interessen for at udnytte hullerne i danskernes opmærksomhed er høj. Samtidig betyder den teknologiske udvikling og øgede brug af kunstig intelligens, at de kriminelle både kan sende mange flere og mere troværdige mails afsted mod indbakkerne.
- I december sidste år steg antallet af angreb mod Norlys med 20 procent sammenlignet med årets øvrige måneder. I år er det også steget stødt op mod december, og vi har en klar forventning om, at presset nu for alvor intensiveres – og sådan vil det være for alle danske virksomheder. Så det gælder virkelig om at være ekstra opmærksom i julemåneden, siger Rune Doberck.
Norlys klæder løbende medarbejderne på til at fastholde det kritiske blik. Fx sendes der løbende falske mails ud til medarbejdere, hvor dem, som kommer til at klikke på et link, ender på en sikker side med værktøjer og gode råd til, hvordan de fremadrettet kan spotte forsøg på phishing.
Sådan genkender du og beskytter dig mod falske e-mails eller sms'er
Falske e-mails og sms'er kan være svære at genkende, men her er nogle tegn, du skal være opmærksom på og nogle gode råd til at beskytte sig mod svindlen:
Mistænkelig afsender
Tjek altid afsenderens e-mailadresse eller telefonnummer. Hvis de ser mærkelige ud eller ikke passer med kontaktoplysninger hos den virksomhed eller organisation, den angiveligt skulle være fra, kan det være en falsk e-mail eller sms.
Bekræft med afsenderen
Er man i tvivl om, hvorvidt afsenderen faktisk er reel, er det en god ide at kontakte den påståede afsender direkte - fx ved at ringe til det officielle telefonnummer eller til en virksomheds kundeservice.
Deling af personlige oplysninger
Hvis der i en mail bliver anmodet om, at modtageren skal dele personlige oplysninger, adgangskoder eller betalingsoplysninger via mail eller sms, skal man være særligt opmærksom.
Pas på links
Vær forsigtig med at klikke på links i mails. Hold musen over linket for at se, hvor det fører hen, før du klikker.
Stavefejl
Brugen af AI har gjort svindlernes falske mails og sms’er langt mere troværdige – det er dog stadig værd at udvise ekstra påpasselighed, hvis der er stave- og grammatikfejl eller indholdet generelt ser lidt uprofessionelt ud.
Brug spamfiltre
De fleste e-mailtjenester har filtre, der kan hjælpe med at sortere mistænkelige e-mails fra, så hvis det ikke allerede er aktiveret, vil det være en god idé at få det installeret.
Hold sikkerhedssoftware opdateret
Opdateret antivirus og sikkerhedssoftware kan også beskytte mod phishing-trusler.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkOm Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TN Netværket. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Nu skruer Norlys op for mobildækningen 120 steder i landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kunder hos Norlys og Call me får i løbet af 2026 en endnu bedre mobildækning. TN-Network planlægger at udbygge mobilnetværket hele 120 steder i Danmark for at sikre en hurtig og stabil mobildækning over hele landet.
Fem gode råd: Sådan øger du rækkevidden på din elbil i vinterkulden6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lave temperaturer påvirker elbilernes batterier, så de har en lavere rækkevidde. Norlys giver her fem gode råd til, hvordan du får elbilens batteri til at række længere.
28.000 ansatte i Aarhus Kommune får fremover mobilløsninger fra Norlys4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De næste fire år skal Norlys levere mobilabonnementer og-tjenester til Aarhus Kommune. Medarbejderne kan derfor glæde sig over, at de nu får adgang til det mest stabile mobilnet i 25 af de største byer i Danmark – herunder Aarhus.
Danske Shoppingcentre og Norlys giver kunder i hele landet endnu flere muligheder for at lade2.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys etablerer i løbet af 2026 en lang række lynladere i otte af DSC’s shoppingcentre, og dermed får elbilister nu adgang til hurtig opladning endnu flere steder. Det gør hverdagen lettere og holder shoppingcentrene relevante.
2026 har budt på de højeste elpriser i næsten et år31.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En massiv kulde over det meste af Europa har været med til at sende elpriserne i januar i vejret. Faktisk lå gennemsnitsprisen for januar på det højeste niveau siden februar sidste år – og det har samtidig været den dyreste januar i 5 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum