Esbjerg Skateforening planter træer
Skaterne i Esbjerg Skateforening er mere end blot gadedrenge, der drøner rundt og larmer i gaderne. Foreningen engagerer sig aktivt i det omkringliggende samfund og nu har de nu iværksat projektet Træ-tres, der skal donere træer til den folkeskov, der skal rejses ved Novrup lige før jul.

Formanden for Esbjerg Skateforening, Bo Villumsen fortæller om projektet: Vi er alle optagede af den klimaudfordring, som vi befinder os og enige om, at der må gøres noget. Som det fællesskab foreningen repræsenter, kan vi gøre mere, end vi kan som individuelle skatere.
Foreningen har besluttet at donere ét træ per medlem per 30. november. I den sammenhæng har de også åbnet op for, at medlemskaberne for 2024 allerede kan erhverves nu, så de medlemmer, der ønsker at donere flere træer, kan købe næste års medlemskab allerede nu og dermed tælle dobbelt i foreningens træregnskab.
”Det er egentligt oplagt at vi donerer træer”, fortæller Bo Villumsen og fortsætter: ”Vores boards er lavet af træ, så vi bidrager jo til træfældning. Nu giver vi træer tilbage og ringen er bliver dermed sluttet. Derfor også navnet Træ-tres, der refererer til de 360 grader i en cirkel”.
CEO og medstifter af Growing Trees Network, Kim Nielsen, der er ansvarlige for at finansiere og rejse skoven, er begejstret for Esbjerg Skateforenings tiltag: ”Det virkeligt dejligt at se en forening, der aktivt går ind i et skovrejsningsprojekt. Vi har rejst næsten 3,5million træer i Danmark og det er første gang vi oplever, at en skateforening på den måde engagerer sig i et lokalt skovrejsningsprojekt. Vi håber, da at Esbjerg Skateforening er foregangsmænd, så vi i højere grad ser fritidslivet involveret i skovrejsningsprojekter fremadrettet”.
Formanden for Klima & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, Jørgen Ahlquist, fortæller om den kommende skov:
”Jeg er meget glad for, at vores samarbejde med Growing Trees Network fører til etableringen af en ny klimaskov på omkring 1 hektar ved Novrup. Skoven plantes allerede i løbet af efteråret, og når skoven er vokset til, vil man kunne gå en tur på stedet. Projektet bidrager til vores ambitiøse mål om at blive CO2-neutrale i 2030, og det er et godt eksempel på de partnerskaber, vi netop gerne ser spire frem med fokus på klimadagsordenen.”
Jakob Lose, der er Formand for Kultur og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, ser også positivt på skaternes initiativ: Jeg synes det er stærkt, at Esbjerg Skateforening engagerer sig i klimakampen. De frivillige foreninger spiller en vigtig rolle i vores fritidsliv, så det er ikke unaturligt, at de også spiller en rolle i en vigtig dagsorden som klimaindsatsen, der også berører os alle. Skateforeningen viser at vi i fællesskab kan flytte bjerge…eller ja plante skov”
Esbjerg Skateforenings mål er, at Træ-tres vil resultere i en donation på 100 træer til den kommende folkeskov.
Nøgleord
Kontakter
For nærmere om Esbjerg Skateforenings projekt Træ-tres kontaktes:
Bo Villumsen – Esbjerg Skateforening – bovillumsen@gmail.com – 2498 4358.
For nærmere information om skoven i Novrup kontaktes:
Kim Nielsen - Growing Trees Network – kim@growingtrees.dk – 3113 0103
Billeder
Links
Om Esbjerg Skateforening
Esbjerg Skateforening har siden starten af 1990 været omdrejningspunkt for skatekulturen i Esbjerg.
Foreningen har gennem tiden drevet skatehal og lavet en lang række aktiviteter med fokus på at gøre forholdene bedre for byens skatere og styrke fællesskabet blandt skaterne.
Om Growing Trees Network
Growing Trees Network har siden 2012 via koncept Folkeskoven.dk arbejdet for, at danskerne kan plante mere skov for klimaet, bevarelse af rent drikkevand, samt hjælp til biodiversiteten med nye levesteder for dyr og planter på offentlige og private jorde i DK. Organisationen har i alt plantet 3,5 mio. træer fordelt på ca. 140 Folkeskove i Danmark, og arbejdet bidrager også til rejsning af skove i udlandet, hvor træplantningen ydermere bistår lokalbefolkningens livsbetingelser, i Kenya, Uganda, Bolivia og Ecuador.
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Private virksomheder kan få Danmark til at gro – danskejet burgerkæde planter 500.000 træer16.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfund kan styrke klimaindsatsen, beskytte drikkevand, skabe mere natur og bidrage direkte til Danmarks nationale mål om mere skov.
Privat lodsejer planter 18.000 træer ved Jelling10.4.2025 13:14:37 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Holmris B8 har sammen med Growing Trees Network indgået et samarbejde om skovrejsning på 4,5 ha tidligere landbrugsjord. Ved en festlig indvielse d. 24.04. kl. 14.00 vil ansatte hos virksomheden Holmris B8 samt fremmødte fra lokalområdet hjælpe med at plante de sidste træer på Lars Pedersens jord. Alle er velkomne! Som en mulig aktivitet på Danmarks nationale klimahandledag.
Snart slår Skamby Troldeskov rødder9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. maj sættes de første træer i jorden, når Nordfyns Kommune og skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network inviterer til plantedag og indvielse af den nye Skamby Troldeskov.
Rewilding med vild kakao? … måske en nøgle til at redde og genetablere dele af regnskoven.10.1.2025 08:20:50 CET | Pressemeddelelse
Crowdfunding-projekt støtter genetablering af regnskoven og forbedrer livskvaliteten for Takana-folket i Bolivia. Vilde kakaotræer plantes og andre træarter sås for at skabe en løbende indtægtskilde og incitament til en bæredygtig fremtid for området.
Hvorfor ikke vælge en p-plads med holdning?21.11.2024 08:58:27 CET | Pressemeddelelse
Smart Parking Danmark planter årligt et træ pr. administreret P-bås. Smart Parking Danmark er stolte af partnerskabet med skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network og initiativet tages allerede godt imod hos mange p-pladsejere. Som de første i branchen har Smart Parking Danmark forpligtet sig til en indsats for miljøet og etablering af ny skovnatur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum