’Kulturel erindring’ er det levende forskningsfelt, der ændrer vores blik på fortiden
Hvordan bliver fortiden fortalt og erindret, og hvordan producerer og videreformidler vi den. Det er omdrejningspunktet for den tyske professor Astrid Erll, der i næste uge bliver udnævnt til æresdoktor på Københavns Universitet.
Hvordan bliver fortiden fortalt og erindret, og hvordan producerer og videreformidler vi den. Det er omdrejningspunktet for den tyske professor Astrid Erll, der i næste uge bliver udnævnt til æresdoktor på Københavns Universitet.
Astrid Erll, der er professor i litteratur og kultur på Goethe-Universität i Frankfurt, er en stor kapacitet på sit felt. Hun er en af de bærende og grundlæggende kræfter inden for det forskningsområde, der hedder ’cultural memory studies’, som er studiet af vores kulturelle og kollektive erindring; hvordan bliver fortiden fortalt og erindret, og hvordan producerer og videreformidler vi den.
- Feltet er, bl.a. på grund af Erlls arbejde, de senere år vokset og har fået en masse opmærksomhed, og Erlls analysemetoder og udgivelser bliver brugt på mange universiteter internationalt, fortæller Anna Sandberg, der er lektor på tyskstudiet og sammen med Tea Sindbæk Andersen fra Østeuropastudier på KU, har indstillet Erll til æresdoktorgraden.
Astrid Erll har udviklet forskningsfeltet kulturel erindring som en dynamisk tilgang til at undersøge fortiden, som den manifesterer sig i monumenter, medier som film og foto, fiktionslitteratur, familiefortællinger og museers udstillingspraksis. Vi er ikke bare omgivet af historie eller produkter af den, men aktive medskabere af erindring, forklarer Anna Sandberg og fortsætter:
- Kollektiv erindring kan også være et politisk middel, som det aktuelt ses i Europa. I sin forelæsning 10. november vil Erll vise tre eksempler på, hvordan de nuværende kriser hænger tæt sammen med bestemte former for kulturel erindring og erindringspolitik: Krigen i Ukraine, de accelererende klimaforandringer og racisme. Eksempelvis er krigen i Ukraine præget af russiske konstruktioner af fortiden og bestemte “offer-fortællinger”, som rækker langt tilbage: fra mongolske invasioner under Den store patriotiske krig frem til forholdet til Nato. Dette analyserer Erll.
Kulturel erindring indebærer en ny måde at anskue tid på: fortiden er ikke statisk; den er dynamisk, og den former og ændrer nutiden – med implikationer for fremtiden.
- Kulturel erindring har en stor rækkevidde. Tilgangen har også inspireret historieundervisningen på skoler og museums- og udstillingskulturen i europæiske lande. Mere bredt kan man sige, at kulturel erindring former den historiske bevidsthed på tværs af kulturelle og nationale grænser.
Kontakter
Kontakt Anna Sandberg på 30 27 74 43 eller annas@hum.ku.dk, hvis du vil tale med Astrid Erll, mens hun er i Danmark fra den 9.-11. november. Hendes forelæsning finder sted fredag 10. nov. kl. 10.15 på Søndre Campus auditorium 23.0.50.
Læs mere om forelæsningen på https://engerom.ku.dk/english/calendar/2023/war-climate-change-racism
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Hjemrejsefokus sætter flygtninge under pres og udfordrer frivillige og sagsbehandlere19.3.2024 07:37:11 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har flygtninge på en og samme tid skullet integrere sig i det danske samfund og forberede sig på at rejse hjem. De modsatrettede krav skaber stor usikkerhed blandt flygtninge og gør det sværere for frivillige og sagsbehandlere at hjælpe dem med at etablere sig i Danmark. Det viser forskningsprojektet Boundary Work, som anbefaler et øget politisk fokus på støtte og vejledning af flygtninge.
Danskerne bekymrer sig om klimaet – men er uenige om løsningerne13.3.2024 08:00:06 CET | Pressemeddelelse
Anerkendelse af klimaforandringerne er i mange lande et spørgsmål om politisk overbevisning. Sådan er det ikke i Danmark, hvor et stort flertal af befolkningen – uanset politisk ståsted – tror på klimavidenskaben og er meget bekymrede. Til gengæld er vi uenige om, hvor langt vi skal gå for at tackle problemerne. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Omfattende dræning har banet vejen for iltsvindet i de danske fjorde5.3.2024 08:35:20 CET | Pressemeddelelse
Da billeder af gispende fisk og død havbund gik Danmark rundt i sommer, kom det moderne landbrugs brug af gødning atter i fokus. Men problemerne er på ingen måde nye: Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte den omformning af de danske fjordområder til landbrugsarealer, som kulminerede med store dræningsprojekter i perioden 1940-1970. Det viser forskere fra Københavns Universitet i ny artikel.
Seminar om Third Worldism-ideens skæbne i Iran og Palæstina20.2.2024 09:35:56 CET | Presseinvitation
I forbindelse med udgivelsen af bogen ’The Fate of Third Worldism in the Middle East’ afholder mellemøstforskerne Rasmus Elling (KU) og Sune Haugbølle (RUC) fredag den 23. februar et åbent seminar på Københavns Universitet.
Ny forskning afdækker techgiganternes infrastrukturelle magt i nordiske velfærdsstater12.12.2023 12:06:25 CET | Pressemeddelelse
I en ny bog afdækker forskere fra Københavns Universitet kontrollen over digital infrastruktur i de fire største nordiske lande. Forskningen viser, at globale techgiganter står stærkest i Danmark, mens nationale og offentlige institutioner har fastholdt en større indflydelse på internettet i Norge. Men digitaliseringen har uigenkaldeligt ændret velfærdsstaternes rolle på tværs af regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum