Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Betina Egede Jensen bliver ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Del

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har ansat Betina Egede Jensen som ny generalsekretær. Hun kommer fra en stilling som chef for national indsats i Hjerteforeningen.

Betina Egede Jensen
Betina Egede Jensen

Betina Egede Jensen er ansat som ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Hun kommer fra en stilling som chef for den nationale indsats i Hjerteforeningen. Fra 1. maj skal hun stå i spidsen for højskolernes sekretariat i København.

"Jeg er sikker på, at Betina sammen med bestyrelsen og sekretariatets medarbejdere – med sin store ledelses- og projekterfaring og sin moderne og inddragende ledelsesstil vil kunne yde et væsentligt bidrag dertil, og jeg glæder mig personligt meget til samarbejdet."

- Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne.

Højt ambitionsniveau

Den nye generalsekretær bliver en vigtig medspiller i realiseringen af højskolernes høje ambitionsniveau for udviklingen af højskolebevægelsen og dens aftryk på samfundsudviklingen. I kølvandet på store omvæltninger i foreningens arbejde, betinget af corona og organisatoriske ændringer, falder den nye generalsekretærs arbejde særligt i to kategorier; at styrke og synliggøre foreningens strategiske indsatser inden for bæredygtighed, demokratiudvikling og indsatsen for at flere forskellige målgrupper får mulighed for at komme på højskole, samt at styrke rammerne for foreningens understøttelse af de enkelte højskoler inden for rådgivning, kursusaktivitet, kommunikation og skoleudvikling.

Optaget af fællesskabsdannelse og samfundsengagement

Betina Egede Jensen er 45 år og kommer fra Nykøbing Falster. Hun er kandidat fra Roskilde Universitet i Geografi og Socialvidenskab fra 2004. Betina har hele sit liv været engageret i foreningsverdenen og er stærkt optaget af fællesskabsdannelse og engagement i samfundet. Hun har bestridt en række forskellige lederstillinger i Hjerteforeningen, senest som chef for national indsats. Her har hun blandt andet stået i spidsen for foreningens decentrale foreninger og kontorer og øget antallet af frivillige og indsatser i hele landet betragteligt. Før det var hun ansat som Regionschef for Europa i Røde Kors.

Baggrund for ansættelsen

Om baggrunden for ansættelsen siger Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening:

”Højskolerne vil give et solidt bidrag til realiseringen af en bæredygtig fremtid, til at vi som samfund lykkes med den grønne omstilling, og at det danske demokrati er levende, relevant og frit, også for kommende generationer. Højskolerne oplever god søgning, og mange arbejder allerede dygtigt med at skabe nye veje, med at løse de fælles samfundsudfordringer, og med at styrke modet til handling hos vores elever.” 

Med ansættelsen af Betina Egede Jensen som generalsekretær vil foreningen fortsat kunne sikre en solid understøttelse af højskolernes arbejde, ligesom man vil styrke arbejdet med de strategiske indsatsområder:

”Det bliver afgørende, at vi som skoleform og forening bruger vores kræfter klogt. Jeg er sikker på, at Betina sammen med bestyrelsen og sekretariatets medarbejdere – med sin store ledelses- og projekterfaring og sin moderne og inddragende ledelsesstil vil kunne yde et væsentligt bidrag dertil, og jeg glæder mig personligt meget til samarbejdet,” siger Lisbeth Trinskjær.

Ser frem til at løfte foreningens ambitiøse mål

Betina Egede Jensen ser frem til at tiltræde som generalsekretær den 1. maj:

"Højskolerne har en helt særlig position i det danske samfundsliv, både historisk og aktuelt, og både for den enkelte og for fællesskabet. Jeg ser frem til at træde ind i den tradition og sammen med højskolerne, med foreningens bestyrelse og med sekretariatets medarbejderne være med til skabe de bedst mulige betingelser for højskolernes arbejde. Og samtidig være med til at løfte foreningens ambitiøse mål inden for de strategiske områder, bæredygtighed, mangfoldighed og demokrati", siger Betina Egede Jensen.


Om Betina Egede Jensen

45 år. Født i Nykøbing Falster.
Nuværende stilling: Chef for National indsats, Hjerteforeningen.
Tidligere stillinger: bl.a. Frivilligchef i Hjerteforeningen og Regionschef for Europa i Røde Kors.
Uddannelse: Kandidat fra Roskilde Universitet i Geografi og Socialvidenskab (2004). Desuden forskellige lederuddannelser og udviklingsforløb på bl.a. CBS og Mannaz. Højskoleophold på den nu hedengangne Skælskør Højskole.
Privat: Gift og to børn på henholdsvis 9 og 12 år

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Betina Egede Jensen
Betina Egede Jensen
Fotograf: Ulrik Jantzen
Download
Betina Egede Jensen
Betina Egede Jensen
Fotograf: Ulrik Jantzen
Download
Betina Egede Jensen
Betina Egede Jensen
Fotograf: Ulrik Jantzen
Download
Betina Egede Jensen
Betina Egede Jensen
Fotograf: Ulrik Jantzen
Download
Betina Egede Jensen
Betina Egede Jensen
Fotograf: Ulrik Jantzen
Download
Betina Egede Jensen
Betina Egede Jensen
Fotograf: Ulrik Jantzen
Download

Om foreningen

Folkehøjskolernes Forening i Danmark – også kaldet Højskolerne – har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling.

Foreningen er en medlems- og interesseorganisation for Danmarks omkring 75 folkehøjskoler.

Følg pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye