2.300 husstande og virksomheder i Vildbjerg bliver elnetkunder i N1
Netselskabet N1 køber elnettet i Vildbjerg fra Vildbjerg Elnet A/S. Fra 1. januar 2024 sørger N1 derfor for at transportere strømmen til de ca. 2.300 netkunder i og omkring Vildbjerg.
Netselskabet N1, der hver dag driver elnettet og sikrer forsyning til cirka 800.000 jyske husstande og virksomheder, udvider fra 1. januar 2024 forsyningsområdet til også at omfatte elnettet i og omkring Vildbjerg, som forsyner cirka 2.300 husstande og virksomheder med strøm. Det sker efter, at generalforsamlingen i Vildbjerg Tekniske Værker a.m.b.a. netop har stemt ja til at sælge deres elnet til N1.
- Der er kommet en række nye krav til drift af elnet, og vi kan ikke drive vores elnet for den indtægtsramme, vi har. Vi er simpelthen blevet for små. Derfor var opgaven for bestyrelsen at finde den bedste partner til vores forbrugere i fremtiden. Det har vi fundet i N1, som i øvrigt allerede forsyner vores lokale industri. Vi er overbeviste om, at N1 kan sikre en stabil drift af elnettet i Vildbjerg i fremtiden, siger Morten Brandt, der er bestyrelsesformand i Vildbjerg Tekniske Værker a.m.b.a.
Synergier der gavner den grønne omstilling
Elnettet i Vildbjerg er placeret centralt i N1s’ forsyningsområde, og opkøbet kommer derfor både kunderne og den grønne omstilling til gavn.
- Elektrificeringen og den grønne omstilling kræver store investeringer i det danske elnet de kommende år, så det kan understøtte for eksempel det stærkt stigende antal elbiler og varmepumper. Derfor er skala en stor fordel, og for os er købet en naturlig del af den konsolidering, som også fremover skal sikre et effektivt og robust elnet i Jylland, siger Carsten Bryder, der er administrerende direktør i Netselskabet N1.
2.300 nye andelshavere i Norlys
Udover lave nettariffer og høj leveringssikkerhed i elnettet bliver de cirka 2.300 nye netkunder samtidig andelshavere i Norlys. Netselskabet N1 er nemlig ejet af energi- og telekoncernen. Det betyder blandt andet, at de kan stille op som kandidater til repræsentantskabet i Norlys ved næste repræsentantskabsvalg.
- Repræsentantskabet vælger vores bestyrelse og godkender de store strategiske beslutninger i Norlys. Jeg kan kun opfordre borgerne i Vildbjerg til at benytte sig af chancen for at få indflydelse som andelshaver i Norlys, siger Jesper Barslund, der er bestyrelsesformand i N1 og direktør for Infrastruktur i Norlys.
Kontakter
Frederik Gelstoft SchmidtPresseansvarligNetselskabet N1
Tlf:30684279fresch@norlys.dkOm Vildbjerg Tekniske Værker a.m.b.a.
Vildbjerg Tekniske Værker driver el, vand og varmeforsyningen i Vildbjerg. Elnettet i og omkring Vildbjerg forsyner cirka. 2.300 kunder med et samlet strømforbrug på omkring 44,5 mio. kWh om året.
Om N1
Netselskabet N1 forsyner hver dag mere end 800.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm. Vi sørger for at vedligeholde, udbygge og fremtidssikre elnettet - således arbejder vi hver dag med den grønne omstilling.
Vi investerer løbende i elnettet, så det kan løfte fremtidens behov. På den måde kan vi effektivt sikre høj leveringssikkerhed på strøm – både nu og for de næste generationer. En samfundsopgave, vi er stolte af at løse.
Følg pressemeddelelser fra N1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra N1
N1 sænker nettariffen i 202518.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet N1 sænker i 2025 nettariffen med en femtedel for de mere end 800.000 elforbrugere, som selskabet leverer strøm til. December måned i år byder også på en markant mindre nettarif.
N1 ændrer organisationen for at sætte større fokus på elforbrugerne14.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at fremtidssikre landets største elnet ændrer Elnetselskabet N1 nu organisationen og henter erfarne kræfter ind fra telebranchen for både at skærpe fokus på forbrugerne og målrette investeringerne i elnettet.
Vinteren nærmer sig: Brug strømmen klogt og spar på regningen30.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elnetselskabet N1 overgår til vintertariffer 1. oktober, og dermed bliver prisforskellen på, hvad forbrugerne betaler for transport af strømmen, større. Kan man flytte sit elforbrug fra om dagen til om natten, er der penge at spare.
Nye el-vaner sparer forbrugerne for milliarder16.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De mere end 800.000 hjem og virksomheder, Elnetselskabet N1 forsyner med strøm, har flyttet en pæn del af deres elforbrug væk fra spidsbelastningen. Det giver forbrugerne lavere elregninger og sikrer samtidig, at N1 kan lave de nødvendige investeringer i elnettet, som muliggør den grønne omstilling.
Elnetselskabet N1 ansætter ny administrerende direktør23.4.2024 09:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lise Søgård Bering bliver ny administrerende direktør i Elnetselskabet N1, hvor fokus de kommende år er at sikre, at elnettet også i fremtiden kan understøtte den grønne omstilling og samtidig levere en endnu bedre kundeoplevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum