Folkekirkens Nødhjælp

Læg julehjælp til ukrainske familier under træet i år

Del

Folkekirkens Nødhjælp udvider den populære ’Giv en ged’-kampagne med en ny velgørenhedsgave. Den nye gave hedder 'Giv julehjælp til Ukraine' og skal hjælpe sårbare ukrainske familier igennem endnu en jul med krigen som bagtæppe.

Sidste år hjalp Folkekirkens Nødhjælp for eksempel 30-årige Victoria Draka fra Kherson, hendes søn Kirill på 10 år og mormor Hana på 64 år med at holde en hyggelig jul, selv om de er blevet fordrevet fra hus og hjem.
Sidste år hjalp Folkekirkens Nødhjælp for eksempel 30-årige Victoria Draka fra Kherson, hendes søn Kirill på 10 år og mormor Hana på 64 år med at holde en hyggelig jul, selv om de er blevet fordrevet fra hus og hjem. Sofia Busk, Folkekirkens Nødhjælp

Hver eneste jul giver tusindvis af danskere velgørende gaver til familie, venner og bekendte igennem Folkekirkens Nødhjælp. Det kan for eksempel være en ged, en køkkenhave eller en kylling. Alt sammen konkret og vigtig hjælp, der går til verdens fattigste mennesker.

I år kan danskerne også lægge julehjælp til sårbare ukrainske familier under juletræet. Som noget nyt har Folkekirkens Nødhjælp nemlig udvidet gavekataloget med 'Giv julehjælp til Ukraine’.

Gaven koster 295 kroner og går til hjælp til sårbare ukrainske familier, der ikke har haft mulighed for at flygte fra krigens rædsler.

”Alt for mange børn lider under krigens rædsler. Julehjælpen kan være med til at bringe lidt glæde ind i en ellers barsk og rå hverdag. Samtidig består julehjælpen også af vigtig og basal nødhjælp, så voksne og børn kan overleve den kolde vinter. Allerede nu ser vi temperaturen falde hurtigt, og det bliver kun værre og værre frem mod jul,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Salling Group støtter op om julehjælp til Ukraine

Gavekortene kan købes online på givenged.dk, hvor man også kan finde alle de andre velgørende gaver fra Folkekirkens Nødhjælp, der støtter mennesker i nød.

Men der er også en anden mulighed for at give julehjælp til udsatte familier i Ukraine. I samarbejde med Salling Group kan kunder nemlig købe et donationskort ved kassen og støtte med 50 kroner, der går ubeskåret til ukrainske familier.

”Det er nu andet år, at ukrainerne skal holde jul med krigen som bagtæppe. Derfor stiller vi føtex, Salling Stormagasiner og BR til rådighed i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, så vores kunder kan være med til at sende julehjælp til hårdt trængte familier i Ukraine. Julehjælpen kommer især til at gavne de mange ukrainske børn, der har brug for et pusterum fra krigens rædsler,” siger Henrik Vinther Olesen, Group Vice President Communication, Sustainability & Public Affairs hos Salling Group.

Når du køber julehjælp til Ukraine, får de sårbare familier blandt andet:

Husly, varm mad og drikke, varmt tøj, tæpper og soveposer, psykisk førstehjælp, medicin og materialer til at vintersikre ødelagte hjem.

Ved direkte støtte til lokale nødhjælpsinitiativer sørger Folkekirkens Nødhjælp for, at de befolkningsgrupper der er hårdest ramt af krigen i Ukraine, får den hurtige og skræddersyede nødhjælp, de har brug for.

Nøgleord

Billeder

Julehjælp til Ukraine blev skudt igang ved et arrangement i Køge den 28. oktober, hvor Folkekirkens Nødhjælps ambassadør Hilda Heick optrådte med sin mand Keld. Her kunne de mange fremmødte også høre mere om situationen i Ukraine og lære mere om, hvordan man holder jul i landet.
Julehjælp til Ukraine blev skudt igang ved et arrangement i Køge den 28. oktober, hvor Folkekirkens Nødhjælps ambassadør Hilda Heick optrådte med sin mand Keld. Her kunne de mange fremmødte også høre mere om situationen i Ukraine og lære mere om, hvordan man holder jul i landet.
Download
I år kan danskerne lægge julehjælp til sårbare ukrainske familier under juletræet. Som noget nyt har Folkekirkens Nødhjælp udvidet gavekataloget med 'Giv julehjælp til Ukraine’.
I år kan danskerne lægge julehjælp til sårbare ukrainske familier under juletræet. Som noget nyt har Folkekirkens Nødhjælp udvidet gavekataloget med 'Giv julehjælp til Ukraine’.
Download

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp29.4.2024 10:11:51 CEST | Pressemeddelelse

50-årige Jonas Vejsager Nøddekær er udpeget til ny generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Stillingen blev slået op, da Birgitte Qvist-Sørensen forlod posten tidligere på året. Jonas Nøddekær har været fungerende generalsekretær i de seneste 3 måneder og kommer fra en stilling som international direktør i organisationen. Marianne Hoff Andersen, forperson for bestyrelsen i Folkekirkens Nødhjælp, siger: “Vi er meget glade for det stærke felt, der søgte stillingen som generalsekretær - og selvfølgelig også meget stolte over, at Folkekirkens Nødhjælp selv kunne levere den stærkeste kandidat til den vigtige post. Ansættelsesudvalget og bestyrelsen pegede enstemmigt på Jonas Nøddekær på baggrund af en grundig ansættelsesproces." “Jonas Nøddekær har stærke kvalifikationer både fagligt og ledelsesmæssigt. Han er den rette til at videreføre Folkekirkens Nødhjælps værdidrevne engagement i samarbejde med vores kirkelige og folkelige bagland og drive vores stærke nødhjælps- og udviklingsarbejde b

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse

Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye