PwC

Tre finalister i Hovedstaden udvalgt til Årets Ejerleder 2023

3.11.2023 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse

Del

Den 7. november afholder PwC i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv 20 års jubilæumsudgave af Årets Ejerleder 2023 i Hovedstaden. Prisen går til en ejerleder, som har skabt en bemærkelsesværdig succeshistorie til særlig inspiration for andre ejerledede virksomheder. De tre finalister i Hovedstaden er nu fundet.

Flemming Eghoff, partner i PwC i Hellerup.
Flemming Eghoff, partner i PwC i Hellerup.

Blandt en lang række af danske virksomheder med dygtige ejerledere i spidsen er der nu fundet tre finalister til kåringen af Årets Ejerleder 2023 i Hovedstaden.

”De tre udvalgte finalister repræsenterer hver især ejerledere, der har skabt bemærkelsesværdige succeshistorier. De går forrest og fungerer som rollemodeller til stor inspiration for andre ejerledede virksomheder. Vi ønsker vores finalister i Hovedstaden et stort tillykke og ser frem til at hædre dem alle ved regionskåringen,” fortæller Flemming Eghoff, partner i PwC i Hellerup.

Ejerlederne gør en forskel
Nykredit har stor viden om de mange ejerledere, da de udgør en central del af bankens kunder. Mikael Storm Andersen, regionsdirektør i København, understreger, hvor vigtige ejerlederne er for det danske samfund i forhold til at skabe arbejdspladser, vækst og en grønnere fremtid:

Ejerlederne er med til at skabe vækst og nye arbejdspladser, og det gælder ikke bare lokalt, men i hele landet. I Nykredit er det vigtigt for os at tage et samfundsansvar, og som foreningsejet bank ønsker vi at bidrage til den grønne omstilling af vores samfund. Derfor vil vi med Årets Ejerleder gerne være med til at hylde de ejerledere, som ikke alene spiller en vigtig rolle ved at skabe vækst og udvikling med deres virksomheder, men som også gør en stor forskel ved at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Ejerledernes grønne transformation

Ejerlederne udgør en særlig vigtig rolle, når det kommer til at fremme den grønne omstilling og sikre en mere bæredygtig fremtid. Derfor sætter vi i årets temapris fokus på, hvad ejerlederne aktivt gør for at gentænke og fremtidssikre deres virksomhed i forhold til miljø og klima.

Ejerledernes fokus på den grønne transformationsrejse er med til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Det kræver lederskab, mod og vilje at investere i nye teknologier og innovative idéer, som kan sikre en grønnere fremtid. Det gør ejerlederne, og det fortjener de anerkendelse for,” udtaler Flemming Eghoff, partner i PwC i Hellerup.

Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv, understreger betydningen af årets tema i forhold til ejerledernes evne til at drive den grønne omstilling samtidig med at skabe vækst:

Omverdenen stiller højere og højere krav om, at virksomheder agerer ansvarligt og bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Det kræver en grøn transformation, bæredygtige investeringer og mere innovation, og netop det bliver vigtigt for virksomhedernes evne til at skabe vækst i fremtiden. Det ansvar oplever vi, at stadig flere og flere virksomheder og ejerledere tager på sig, ikke mindst de finalister, som er i spil til Årets Ejerleder 2023.”

Finalisterne er:

Kasper Gaarsvig Egelund fra Vipp (København)

Kasper Gaarsvig Egelund er ejerleder af den familieejede designvirksomhed Vipp. Kasper er 3. generations ejerleder i Vipp og har overtaget styringen fra sin mor, Jette Egelund, som dog stadig er klar med sparring gennem sin post som formand for Vipps bestyrelse. Kasper er en ejerleder, der går forrest og udgør et naturligt centrum i virksomheden. Han har fuldt fokus på dansk designtradition og det æstetiske rundt om Vipps produkter.

Det er vigtigt, at virksomheden er i konstant fornyelse, og at der er et særligt univers omkring Vipps produkter, ligesom det er vigtigt at skabe nogle produkter, som ikke mister interesse, og som kan genbruges og gå fra generation til generation. Ejerlederen har formået at udvide virksomheden fra enkle produkter som pedalspande til et omfattende univers. Kasper driver Vipp med præcision og kontrol, og hans evne til at træffe langsigtede beslutninger og udvise tålmodighed er nogle af hans helt stærke sider.

Ronny Saul fra Jespers Torvekøkken (København)
Ejerleder Ronny Saul har stået i spidsen for cateringvirksomheden Jespers Torvekøkken siden 2011 og har udviklet virksomheden til i dag at beskæftige knap 450 medarbejdere fordelt over hele landet. Jespers Torvekøkken producerer dagligt frokost til over 8.000 personer, herunder virksomheder og offentlige institutioner. 

Ronny er en ejerleder, der går forrest i alle henseender og prøver altid at være en rollemodel for sine medarbejdere. Han bestræber sig på at være et godt forbillede ved aktivt at motivere og styrke medarbejdernes færdigheder. Sammen med sin partner er han en drivkraft i fastlæggelsen af virksomhedens retning og leder udviklingen.

Heidi P. Behrens fra TMC Nordic (Søborg)

Heidi P. Behren grundlagde TMC Nordic i 2004 og sælger skønhedsprodukter af høj kvalitet. Heidi har taget TMC Nordic til nye højder, særligt de seneste tre år, hvor virksomheden er vækstet med mere end 100 %. 

Heidi driver en yderst professionel virksomhed, hvor hun formår at involvere ledergruppen, interessenter og bestyrelsen i sin ledelsesrejse. Derudover udstråler Heidi, at hun har en jordnær og menneskelig tilgang til at være ejerleder. Heidi er en unik ejerleder. Hun er ekstremt fokuseret og fuldt ud klar over, at hun er en del af noget større. 

Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Christian Corell på mobil 2829 3858 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941. 

Tid og sted for Årets Ejerleder i Hovedstaden
Den 7. november 2023 kl. 16:30-18:15, Dansk Erhverv, Dansk Erhverv, Børsen Slotsholmen, indgang B, 1217 København K 

Fakta om Årets Ejerleder 2023
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 20. gang. Årets tema er ejerledernes grønne transformation.

De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 16. november 2023 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af regionsvinderen fra 2022 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og en erhvervsprofil. 

Tidligere landsvindere
Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).

Nøgleord

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. 

Succes skaber vi sammen … 

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye