Danmark indgår samarbejde med verdens bedste hospital
Sundhedsdata skal bane vejen for et bedre sygehusvæsen i Danmark med viden og erfaringer fra verdens bedste hospital.
Danmark har nogle af de bedste sundhedsdata i verden. Alligevel formår vi ikke at udnytte det fulde potentiale. Men et nyt samarbejde med verdens bedste hospital – Mayo Clinic Platform – skal nu sætte skub i udviklingen, så den danske sygehussektor med tiden kan skabe en mere strømlinet og bedre patientoplevelse.
- Bedre brug af sundhedsdata, er helt afgørende for bedre patientbehandling, udvikling af nye sundhedsløsninger og en mere effektiv drift af sundhedsvæsenet. Det gælder ikke kun i USA eller Danmark, men hele verden. Et tættere samarbejde med det danske sundhedsvæsen kan være med til at udvikle en ny model, for hvordan man indretter og driver et sundhedsvæsen i fremtiden. Derfor er jeg begejstret for mit besøg i Danmark og den samarbejdsaftale, som vi netop har underskrevet her i dag, siger Dr. John D. Halamka, der er præsident for Mayo Clinic Platform.
Mayo Clinic er kendte for at have lavet et it-system, der sikkert og effektivt bruger sundhedsdata til udvikling af nye sygdomsbehandlinger og i sidste ende givet sundhedspersonalet meget mere tid til patienten.
Samarbejdet bliver udmøntet gennem en aftale underskrevet af Mayo Clinic Platform, Region Hovedstaden og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). De to danske repræsentanter i aftalen håber, det er startskuddet til et bredere samarbejde på sigt.
- Mayo Clinic Platform viser os vejen til den fremtidige udvikling af sundhedsvæsenet og den patientcentrerede behandling. Det er mit håb at vores aftale vil inspirere andre aktører - regioner, KL og staten til at tilslutte sig så et samlet sundhedsdanmark på sigt samarbejder med Mayo Clinic Platform om udvikling af sundhedsvæsenet, siger Erik Jylling, lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden.
- Vi skal lære af de bedste, og jeg håber, at vi får øjnene op for alle de fantastiske muligheder, der ligger i sundhedsdata. Både i den primære brug til patientbehandling og i den sekundære brug til faglig udvikling og forskning. Hvis Danmark kan tage ved lære af opbygningen af Mayo Clinic Platform_Connect, kan vi udnytte vores unikke sundhedsdata til at skabe meget bedre behandling, udvikling og forskning for patienterne, siger Jens Winther Jensen, direktør for RKKP.
Også i Dansk Industri er der begejstring for samarbejdet. Her håber Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør og chef for DI Life Science, at samarbejdet med tiden giver plads til flere løsninger fra den danske sundhedsindustri.
- Den samarbejdsaftale, som er indgået her i dag, kan være med til at gøre det danske sundhedsvæsen blandt verdens førende indenfor brug af nye sundhedsløsninger. Det vil ikke kun være en gevinst for life science industrien, som står på spring for at levere teknologien, men også for patienten der får en bedre behandling og sundhedspersonalet, der får frigjort mere tid til patienten, siger han.
Både Region Hovedstaden og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram er en del af regeringens nationale partnerskab for sundhedsdata, hvor man håber, Clinic Mayo Platforms erfaringer i høj grad kan gavne.
Nøgleord
Kontakter
Sara RudPresserådgiver
Tlf:28876803saru@di.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: 28 mia. kr. til CO2-fangst og -lagring skal bringe Danmark tættere på klimamål9.10.2024 10:31:24 CEST | Pressemeddelelse
I dag er CCS-puljen på 28 mia. kr. lanceret, og dermed lyder startskuddet til det store udbud af CO2-fangst og -lagring. Ifølge landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er danske virksomheder klar til at sætte projekter i gang, som også bliver helt afgørende i klimakampen.
Kongeparret med Islands præsident til grøn erhvervskonference i DI9.10.2024 09:45:43 CEST | Pressemeddelelse
Når det danske kongepar i disse dage for første gang er værter for et statsbesøg spiller erhvervslivet en stor rolle. Onsdagens besøg af Islands præsident Halla Tómasdóttir med et følge af 50 islandske virksomheder og Kongeparret til energikonference i Dansk Industri vil styrke dansk-islandsk erhvervssamarbejde - især om udvikling af grøn energi.
DI: Dansk brinteventyr kan ende lykkeligt8.10.2024 10:38:10 CEST | Pressemeddelelse
Planerne om et dansk brintrør har fået en hård fødsel, trods de gode, grønne intentioner. Men nu ser det endelig ud til at historien kan få et nyt, positivt kapitel med regeringens beslutning om at muliggøre finansieringen af brintrøret – en skelsættende beslutning, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
DI: Ambitiøst reformudspil fra regeringen8.10.2024 10:36:07 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udspil er ambitiøst og lægger op til et markant løft af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Det er glædeligt, at mulighederne for efteruddannelse forbedres, og at der oprettes nye engelsksprogede uddannelsespladser. DI mener dog, at man skal passe på med at ændre diplomingeniør- og bygningskonstruktøruddannelsen,
DI: Ros til regeringen for bredt og erhvervsrettet gymnasium8.10.2024 10:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen rammer rigtigt, når den tilbyder de unge en ny gymnasieuddannelse, som både åbner døre mod erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, lyder det fra Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum