Kun 11 kommuner i Region Hovedstaden tilbyder træning og patientuddannelse til borgere med slidgigt
Træning og patientuddannelse kan betyde, at man kan udskyde eller helt undgå en operation, hvis man har artrose (slidgigt) i knæ eller hofte. Alligevel kan kun 11 kommuner i Region Hovedstaden bekræfte, at de tilbyder deres borgere netop dét.
Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Kantar Public har lavet for Gigtforeningen.
”Det er helt hen i vejret. Og meget kortsigtet. Vi ved, at titusindvis af mennesker med artrose allerede har haft stor gavn af et forløb, der kombinerer træning og patientuddannelse (kilde: www.GLAiD.dk). Og for nyligt dokumenterede en stor undersøgelse fra Næstved Sygehus, at syv ud af ti patienter kan undgå at blive henvist til en ortopædkirurg med henblik på eventuel operation, efter at have deltaget i sådan et forløb,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.
”Det, der skal til, er, at gratis tilbud om træning og patientuddannelse til borgere med artrose bliver et krav til kommunerne – og ikke som hidtil blot en anbefaling. Det kan spare patienterne og det pressede sundhedsvæsen for indgribende og dyre operationer. Og kommunerne kan bruge skattekronerne på at gøre borgerne sundere og stærkere – i stedet for på rollatorer og hjemmehjælp. Alle vinder ved det.”
Om undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført for Gigtforeningen af Kantar Public i perioden 10. maj – 5. juli 2023. På spørgsmålet: ”Har I et sygdomsspecifikt kommunalt tilbud til borgere med artrose/slidgigt, som indeholder tilbud om patientuddannelse og træning, det kunne f.eks. være GLAiD?” svarede 32 kommuner ja, 44 kommuner nej og en kommune ved ikke. 21 kommuner svarede ikke. I en tilsvarende undersøgelse fra 2021 kunne 34 kommuner bekræfte, at de havde sådan et tilbud.
Læs hele rapporten her:
Kontakt: Pressechef Marie Kristensen, tlf.: 3055 4221, e-mail: mkristensen@gigtforeningen.dk
Region Hovedstaden
Albertslund Kommune Har ikke svaret
Allerød Kommune Ja
Ballerup Kommune Nej
Bornholms
Regionskommune Nej
Brøndby Kommune Nej
Københavns Kommune Ja
Dragør Kommune Nej
Egedal Kommune Ja
Fredensborg Kommune Har ikke svaret
Frederiksberg Kommune Har ikke svaret
Frederikssund Kommune Ja
Furesø Kommune Har ikke svaret
Gentofte Kommune Nej
Gladsaxe Kommune Nej
Glostrup Kommune Ja
Gribskov Kommune Har ikke svaret
Halsnæs Kommune Har ikke svaret
Helsingør Kommune Ja
Herlev Kommune Ja
Hillerød Kommune Ja
Hvidovre Kommune Nej
Høje-Taastrup Kommune Ja
Hørsholm Kommune Ved ikke
Ishøj Kommune Ja
Lyngby-Taarbæk Kommune Nej
Rudersdal Kommune Nej
Rødovre Kommune Ja
Tårnby Kommune Nej
Vallensbæk Kommune Nej
Om Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Lad ikke gigt stoppe dig, mand12.3.2025 10:04:09 CET | Pressemeddelelse
Smerter, træthed og nedsat mobilitet afholder ofte mænd med gigt fra at komme op af sofaen. Men motion og natur kan både forbedre humøret og lindre smerterne. Derfor inviterer Gigtforeningen og DGI nu mænd med gigt til et landsdækkende event, hvor de kan træne i naturens træningscenter lørdag den 15. marts
Jægere skal give gigtramte seniorer mod på mere i naturen6.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Gigtforeningen, Danmarks Jægerforbund og Syddjurs Kommune vil hjælpe kronisk syge seniorer ud i det fri. Formålet er at udnytte naturens potentiale til at flytte fokus fra smerter til givende fællesskaber og sanselige oplevelser.
Alle kan være med, når Aktiv Med Gigt-dagen kommer til Aarhus19.2.2025 12:19:05 CET | Pressemeddelelse
Mange har svært ved at holde sig aktive, når kroppen knaser. Derfor giver Gigtforeningen, DGI og Aarhus Kommune nu seniorer med kroniske smerter en unik mulighed for at afprøve en række lokale aktiviteter med natur og fællesskab i centrum. Det er den 4. marts.
Frisk luft og fællesskab: Til Aktiv Med Gigt-dage kan alle være med19.2.2025 11:52:20 CET | Pressemeddelelse
Mange har svært ved at holde sig aktive, når kroppen knaser. Derfor giver Gigtforeningen, DGI og fem østjyske kommuner nu seniorer med kroniske smerter en unik mulighed for at afprøve en række lokale aktiviteter i det fri. ”Vi vil give gode kropslige oplevelser og erfaringer med at færdes i den nære natur”, lyder det fra arrangørerne.
Hjælp til gigtramte: Hvad gør man, når smerter fylder i hverdagen?14.2.2025 10:50:14 CET | Pressemeddelelse
Gigtforeningen inviterer til et gratis arrangement med oplæg om smerter, behandling og livet med gigt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum