Kun fem kommuner i Region Syddanmark tilbyder træning og patientuddannelse til borgere med slidgigt
Træning og patientuddannelse kan betyde, at man kan udskyde eller helt undgå en operation, hvis man har artrose (slidgigt) i knæ eller hofte. Alligevel kan kun fem kommuner i Region Syddanmark bekræfte, at de tilbyder deres borgere netop dét.
Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Kantar Public har lavet for Gigtforeningen.
”Det er helt hen i vejret. Og meget kortsigtet. Vi ved, at titusindvis af mennesker med artrose allerede har haft stor gavn af et forløb, der kombinerer træning og patientuddannelse (kilde: www.GLAiD.dk). Og for nyligt dokumenterede en stor undersøgelse fra Næstved Sygehus, at syv ud af ti patienter kan undgå at blive henvist til en ortopædkirurg med henblik på eventuel operation, efter at have deltaget i sådan et forløb,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.
”Det, der skal til, er, at gratis tilbud om træning og patientuddannelse til borgere med artrose bliver et krav til kommunerne – og ikke som hidtil blot en anbefaling. Det kan spare patienterne og det pressede sundhedsvæsen for indgribende og dyre operationer. Og kommunerne kan bruge skattekronerne på at gøre borgerne sundere og stærkere – i stedet for på rollatorer og hjemmehjælp. Alle vinder ved det.”
Om undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført for Gigtforeningen af Kantar Public i perioden 10. maj – 5. juli 2023. På spørgsmålet: ”Har I et sygdomsspecifikt kommunalt tilbud til borgere med artrose/slidgigt, som indeholder tilbud om patientuddannelse og træning, det kunne f.eks. være GLAiD?” svarede 32 kommuner ja, 44 kommuner nej og en kommune ved ikke. 21 kommuner svarede ikke. I en tilsvarende undersøgelse fra 2021 kunne 34 kommuner bekræfte, at de havde sådan et tilbud.
Læs hele rapporten her:
Kontakt: Pressechef Marie Kristensen, tlf.: 3055 4221, e-mail: mkristensen@gigtforeningen.dk
Region Syddanmark
Assens Kommune Nej
Billund Kommune Nej
Esbjerg Kommune Ja
Fanø Kommune Har ikke svaret
Fredericia Kommune Nej
Faaborg-Midtfyn Kommune Nej
Haderslev Kommune Nej
Kerteminde Kommune Ja
Kolding Kommune Har ikke svaret
Langeland Kommune Har ikke svaret
Middelfart Kommune Nej
Nordfyns Kommune Nej
Nyborg Kommune Nej
Odense Kommune Nej
Svendborg Kommune Ja
Sønderborg Kommune Nej
Tønder Kommune Ja
Varde Kommune Nej
Vejen Kommune Nej
Vejle Kommune Nej
Ærø Kommune Nej
Aabenraa Kommune Ja
Om Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
7 konkrete råd til at tale med din partner, familie og venner15.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Åben og ærlig kommunikation er udfordrende i alle relationer, især når man håndterer en kronisk sygdom som gigt. Støtte og forståelse er afgørende fra begge parter, men det er lettere sagt end gjort.
Gigtforeningen: Hvor er patienten i Strukturkommissionens anbefalinger?11.6.2024 15:22:50 CEST | Pressemeddelelse
Strukturkommissionens anbefalinger mangler fokus på patienten. Det mener Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind.
Gigtforeningens Æresmedalje til dedikeret professor6.6.2024 14:03:30 CEST | Pressemeddelelse
Professor, overlæge, dr.med. Søren Jacobsen, Rigshospitalet, har modtaget Gigtforeningens medalje for fremragende indsats i kampen mod gigten.
Hendes Majestæt Dronning Margrethe fortsætter som Gigtforeningens protektor30.5.2024 16:37:26 CEST | Pressemeddelelse
Kongehuset har netop meddelt, at HM Dronning Margrethe har besluttet af fortsætte som Gigtforeningens protektor. ”Det har kæmpe betydning,” siger direktør Mette Bryde Lind.
Nyt samtaleprojekt gør livet lettere for gigtramte29.4.2024 12:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Det kan føles ensomt at blive ramt af en gigtsygdom. For selvom venner og familie står klar med hjælp og velmenende råd, så er det svært at sætte sig ind i et liv med smerter. Det skal et nyt projekt gøre op med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum