Gigtforeningen

Region Midtjylland skraber bunden: Kun to kommuner tilbyder træning og patientuddannelse til borgere med slidgigt

Del

Træning og patientuddannelse kan betyde, at man kan udskyde eller helt undgå en operation, hvis man har artrose (slidgigt) i knæ eller hofte. Alligevel kan kun to kommuner i Region Midtjylland bekræfte, at de tilbyder deres borgere netop dét.

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Kantar Public har lavet for Gigtforeningen.

”Det er helt hen i vejret. Og meget kortsigtet. Vi ved, at titusindvis af mennesker med artrose allerede har haft stor gavn af et forløb, der kombinerer træning og patientuddannelse (kilde: www.GLAiD.dk). Og for nyligt dokumenterede en stor undersøgelse fra Næstved Sygehus, at syv ud af ti patienter kan undgå at blive henvist til en ortopædkirurg med henblik på eventuel operation, efter at have deltaget i sådan et forløb,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

”Det, der skal til, er, at gratis tilbud om træning og patientuddannelse til borgere med artrose bliver et krav til kommunerne – og ikke som hidtil blot en anbefaling. Det kan spare patienterne og det pressede sundhedsvæsen for indgribende og dyre operationer. Og kommunerne kan bruge skattekronerne på at gøre borgerne sundere og stærkere – i stedet for på rollatorer og hjemmehjælp. Alle vinder ved det.”

Om undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført for Gigtforeningen af Kantar Public i perioden 10. maj – 5. juli 2023. På spørgsmålet: ”Har I et sygdomsspecifikt kommunalt tilbud til borgere med artrose/slidgigt, som indeholder tilbud om patientuddannelse og træning, det kunne f.eks. være GLAiD?” svarede 32 kommuner ja, 44 kommuner nej og en kommune ved ikke. 21 kommuner svarede ikke. I en tilsvarende undersøgelse fra 2021 kunne 34 kommuner bekræfte, at de havde sådan et tilbud.

 

Læs hele rapporten her:

Kontakt: Pressechef Marie Kristensen, tlf.: 3055 4221, e-mail: mkristensen@gigtforeningen.dk

 

Region Midtjylland

Favrskov Kommune                 Har ikke svaret

Hedensted Kommune              Har ikke svaret

Herning Kommune                   Nej                     

Holstebro Kommune                Har ikke svaret

Horsens kommune                   Har ikke svaret

Ikast-Brande Kommune            Nej

Lemvig Kommune                     Nej

Norddjurs Kommune                 Nej

Odder Kommune                       Nej

Randers Kommune                    Nej

Ringkøbing-Skjern Kommune      Nej

Samsø Kommune                      Har ikke svaret                           

Silkeborg Kommune                   Nej

Skanderborg Kommune              Har ikke svaret

Skive Kommune                        Har ikke svaret

Struer Kommune                       Ja

Syddjurs Kommune                    Ja

Viborg Kommune                        Nej

Aarhus Kommune                       Nej

Om Gigtforeningen

Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.

Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye