Taskforce: Geotermi har potentiale til at forsyne en stor del af den danske fjernvarmeforsyning med grøn varme
31.10.2023 15:00:53 CET | Energistyrelsen | Nyhed
De endelige konklusioner fra geotermi-taskforcen viser, at der er stor interesse for geotermi i Danmark, og det vurderes, at geotermi kan dække omtrent 15 procent af den danske fjernvarmeproduktion.

Stor interesse for geotermi i Danmark
I december 2020 blev der nedsat en taskforce, som skulle analysere det samfundsøkonomiske potentiale for geotermi i fjernvarmesektoren.
Arbejdet i taskforcen viser, at der er stor interesse for geotermi i Danmark. I Aarhus er et større geotermiprojekt igangsat, mens der også er interesse for udvikling af geotermiprojekter i områder som Storkøbenhavn, Holbæk, Skanderborg-Hørning, Sønderborg og Viborg.
Overordnet vurderes geotermi at kunne indpasses i 25-35 fjernvarmesystemer, men geotermi vil dog være i hård konkurrence med andre varmeforsyningsanlæg, herunder affaldsforbrænding, biomasse og varmepumper. Det er vurderingen, at geotermi under de rette forhold kan dække omkring 15 procent af den danske fjernvarmeproduktion.
Læs Geotermi Taskforce: Status på geotermi i Danmark (pdf)
Risikoafdækningsordningen
For at mindske den økonomiske risiko for forsyningsselskaberne blev der oprettet en risikoafdækningsordning, som kunne yde økonomisk støtte til geotermiboringer. Ordningen har ikke været anvendt, og en evaluering viser, at der ikke er efterspørgsel på ordningen i sin nuværende form. Ordningen er på den baggrund blevet nedlagt.
Læs evaluering af risikoafdækningsordningen - status på geotermi i Danmark 2022.
Energistyrelsens videre arbejde med geotermi
Energistyrelsen følger udviklingen på geotermiområdet og har senest opdateret udbuddet for geotermitilladelser i juni 2023 for at forkorte sagsbehandlingstiden og skabe større sikkerhed for fremdrift i geotermiprojekterne.
Læs mere om geotermi på Energistyrens hjemmeside.
Hvem tog initiativ til geotermi-taskforcen?
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blev enige om at understøtte udviklingen af geotermi ved at nedsætte en geotermi-taskforce. Det gjorde de gennem Aftale om stimuli og grøn genopretning fra december 2020.
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
Danmarks største havvindmøllepark får grønt lys til at producere strøm26.1.2026 08:58:50 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen giver nu tilladelse til, at Danmarks til dato største havvindmøllepark, Thor Havvindmøllepark, kan begynde at producere strøm. Når færdigopført vil havvindmølleparken kunne forsyne omkring en million husstande med grøn strøm og er et betydeligt bidrag til den grønne omstilling og styrkelsen af EU’s energiuafhængighed.
Selskab får tilladelse til efterforskning af potentielt CO2-lager i Nordsøen15.1.2026 10:29:19 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har afsluttet et udbud om potentielle CO2-lagringsområder i Nordsøen. Et konsortium bestående af TotalEnergies, Mitsui og Nordsøfonden har fået tilladelse til efterforskning og potentiel lagring af CO2 i undergrunden i det kystnære område Inez.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum