3F: Ja tak til register over virksomheder der ikke følger spillereglerne
Vores skattekroner skal ikke bruges til social dumping og unfair konkurrence over for ordentlige arbejdsgivere, mener 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.
Borgmestrene i landets fire største kommuner vil etablere et fælles register, som virksomheder, der bevist bryder de arbejds- og sociale klausuler, der skal sikre at arbejdet foregår på løn- og ansættelsesforhold, der svarer til det danske arbejdsmarked, samt at der for eksempel er ansat lærlinge til at udfører opgaven, kan havne i.
- Det er en super god ide, som vi har arbejdet for i mange år, siger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.
- Et obligatorisk, nationalt register er et afgørende redskab til at sikre, at vores skattekroner ikke bruges til social dumping og unfair konkurrence over for ordentlige arbejdsgivere. Vi skal sikre fair og lige konkurrence og slå ned på dem, der ikke overholder spillereglerne, siger Søren Heisel.
- Et register vil gøre det muligt for offentlige og halvoffentlige arbejdsgivere at vælge leverandører, der har orden i sagerne, og det synes jeg er en god vej at gå. Alle 98 kommuner i landet ville kunne gå ind i sådan et register og tjekke virksomhederne. Dermed kan et firma, der bevist ikke følger reglerne, ikke shoppe rundt blandt kommunerne og tilbyde deres ydelser, siger Søren Heisel.
Sidste år kom det frem, at en underentreprenør på et byggeri på Fynsværket i Odense havde
underbetalt 200 udenlandske arbejdere for 1,5 millioner kroner. 3F’s mange afdelinger rundt omkring i landet har oplevet mange andre eksempler, hvor underentreprenører har fusket med løn, pension og arbejdsmiljø.
- Det skal vi have stoppet. Vi kan ikke have, at skruppelløse arbejdsgivere groft misbruger arbejdstagere for at skabe større overskud og profit ved at vinde opgaver fra de arbejdsgivere, der behandler deres ansatte ordentligt. Det offentlige skal i hvert fald ikke bidrage til dette, og her kan et nationalt register være en super fin hjælp til hurtigt at kunne fravælge disse firmaer, siger Søren Heisel.
Både Dansk Industri og Erhvervsministeriet afviser ifølge DR ønsket om et nationalt register med henvisning til, at der allerede i dag er muligheder for at tjekke op på virksomhederne.
- Men det virker jo ikke. Myndighederne må finde en mulighed for etablere det juridiske fundament, der skal til, for at vi kan få et nationalt register over virksomheder, der har problemer med løn og arbejdsforhold, så kommunerne kan vælge de brodne kar fra således, at de på en let måde kan undgå at løbe ind i de problemer, nabokommunen lige har haft, med den samme virksomhed. Det er klart, at der skal være klare spilleregler for, hvordan man havner i et sådanne register, men også hvordan man kan komme ud af sådan et register, siger Søren Heisel og slutter:
- Jeg hører næsten alle sige, at når man bygger for skattepenge, så skal det også være på normale løn og ansættelsesvilkår, og at der naturligvis også skal være lærlinge, så hvorfor ikke arbejde for et sådanne register, der vil gøre det meget lettere for kommuner, regioner, men også sikre at de arbejdsgivere, der opfører sig ordentligt, kan konkurrere på mere lige vilkår, siger Søren Heisel
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Millioner til skoler – milliarder til skattelettelser (rettet i næstsidste afsnit)22.11.2024 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
3F er både tilfreds og utilfreds med finansloven for 2025, der betyder millioner til skoler og uddannelse men samtidig skattelettelser for 10 milliarder kroner.
3F: Millioner til skoler – milliarder til skattelettelser22.11.2024 11:32:34 CET | Pressemeddelelse
3F er både tilfreds og utilfreds med finansloven for 2025, der betyder millioner til skoler og uddannelse men samtidig skattelettelser for 10 milliarder kroner.
Grønne arbejdsgivere og -tagere sår tvivl: passer pengene?18.11.2024 10:58:23 CET | Pressemeddelelse
3F Den Grønne Gruppe og GLS-A vil gå konstruktivt til implementeringen af aftalen om den grønne trepart, men arbejdstagerne og arbejdsgiverne er begge bekymret for, om der er sat nok penge af til at videreuddanne medarbejderne i landbruget.
Befolkningen bakker op om A-kasserne8.11.2024 10:23:42 CET | Pressemeddelelse
Et markant flertal af danskerne vil hellere have hjælp af a-kassen end af jobcentret, hvis de bliver ledige. Uddannelse til ledige står også højt på ønskelisten hos befolkningen og 3F's medlemmer.
3F: EPX er et rigtig godt tilbud til de unge8.10.2024 13:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Den nye ungdomsuddannelse EPX er rigtig godt tænkt, men det bør overvejes at ligge EPX’en på erhvervsskolerne, der i forvejen har lokaler, udstyr og faglighed til de nye studerende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum