OK bliver eksklusiv ladepartner til Elgiganten

Del

Elgiganten har valgt energiselskabet OK til at stå for etablering og drift af lyn- og hurtigladepunkter ved sine kundeparkeringspladser. Den første af mange ladestandere bliver sat op i starten af 2024, fortæller OK’s partner manager, Martin Kock Kjeldgaard

Pressefoto: Elgiganten.
Pressefoto: Elgiganten.

Snart kan elbilister, der planlægger at besøge Elgiganten, få lynhurtig strøm på bilen, mens de handler. Det skyldes en ny aftale mellem OK og Elgiganten, der indebærer opsætning af lyn- og hurtigladere ved elektronikkædens mange parkeringspladser.

I starten af det nye år etablerer OK i alt 73 lyn- og hurtigladere svarende til 146 ladepunkter fordelt på 30 lokationer. Den første ladestander bliver opsat ved Elgigantens nye butik i Grenå.

”Vi har netop indgået en samarbejdsaftale med en af de førende aktører indenfor forbrugerelektronik og hårde hvidevarer, og vi er selvfølgelig meget stolte af, at vi skal hjælpe Elgiganten med at skabe ekstra værdi for de kunder, som kører på el,” siger Martin Kock Kjeldgaard, OK’s partner manager, og løfter sløret for, at det er starten på et større partnerskab.

En forbedret kundeoplevelse

På Elgigantens kundeparkeringspladser vil elbilister hurtigt og nemt kunne oplade bilen, mens de handler. Det er med til at gøre indkøbet mere effektivt, fordi kunderne kan udnytte tiden bedst muligt.

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, glæder sig over samarbejdet, som kommer elektronikkædens kunder til gavn: ”Mange danskere skifter benzin- og dieselbilen ud med el eller hybrid. Det gælder også for vores kunder. Med vores mange placeringer rundt om i landet, er det oplagt at tilføre ladestandere. Endelig giver det os mulighed for at give vores kunder en ekstra god oplevelse, når de handler hos os. Det kan vi bl.a. ved opsætning af lynladere, så de kan få lynhurtig strøm, mens de handler.”

Flere ladestandere er på vej, afslører Peder: ”I første omgang lægger vi ud med at etablere standere ved 30 af vores i alt 46 varehuse. Et projekt der startes op i disse dage, og som vil strække sig til udgangen af 2025. Men i takt med åbning af nye varehuse, vil ladestandere helt naturligt blive indtænkt, og vi kigger derfor ind i yderligere og løbende etableringer ud over de 30 lokationer, som aftalen allerede dækker.”

OK er også glad for, at der er udsigter til at kunne udvide samarbejdet i fremtiden. Ifølge Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s markedsdirektør, taler partnerskabet mellem OK og Elgiganten nemlig direkte ind i selskabets nye strategi:

”Lokationspartnerskaber indgår som et væsentligt element i OK’s strategi om at etablere et af landets største og bedste ladenetværk. Og her er Elgiganten – med deres lokationer og placeringer – en virkelig attraktiv samarbejdspartner, som understøtter vores ambition om at gøre det let og enkelt for nuværende og kommende elbilsejere at få ladet bilen op – uanset hvor de er.”

Fakta

  • Der etableres i alt 73 lyn- og hurtigladere svarende til 146 ladepunkter, som kan lade med en effekt op til hhv. 240 kW og 90 kW.

  • I 2025 forventes OK’s ladenetværk at bestå af flere end 4000 ladepunkter i Danmark fordelt på lyn-, hurtig-, og normalladere.

Nøgleord

Kontakter

Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent

ribl@ok.dk

Billeder

Billedet viser en oversigt over de 30 lokationer, hvor der etableres ladestandere. Foto: OK.
Billedet viser en oversigt over de 30 lokationer, hvor der etableres ladestandere. Foto: OK.
Download
Foto: Elgiganten.
Foto: Elgiganten.
Download
Foto: OK.
Foto: OK.
Download
  • OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
  • OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
  • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
  • OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.

Følg pressemeddelelser fra OK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OK

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye