Trekløver bag Shaping New Tomorrow vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Nordjylland
Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak fra Shaping New Tomorrow vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Nordjylland. De tre ejerledere og barndomsvenner driver en ekstraordinær succesfuld virksomhed og har siden opstarten i 2013 leveret høj vækst og bemærkelsesværdige flotte resultater. Prisen fik de overrakt ved en velbesøgt regionskåring på Comwell Hvide Hus i Aalborg.
Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak er ejerlederne bag Shaping New Tomorrow, der netop har vundet prisen som Årets Ejerleder 2023 i Nordjylland. De tre ejerledere grundlagde Aalborg-virksomheden, Shaping New Tomorrow, i 2013.
På blot 10 år har ejerlederne skabt en succesfuld virksomhed med et veletableret og unikt brand og står i dag bag en af de mest bemærkelsesværdige vækstsucceser i nyere dansk tid. Shaping New Tomorrow er gået fra at være en lille butik i Jens Bangs Gade i Aalborg til at være en international koncern med datterselskaber i flere lande, over 200 ansatte og en trecifret millionomsætning.
“Kasper, Christian og Christoffer er passionerede, visionære og ambitiøse ejerledere. De er lykkedes med at skabe succes i et meget konkurrencepræget marked, og de har nu over en længere periode leveret det ene imponerende resultat efter det andet,” fortæller Torben Toft Kristensen, partner i PwC i Aalborg, og tilføjer:
“De er handlekraftige og er ikke bange for at tage risici. At Kasper, Christian og Christoffer har skabt et så succesfuldt, etableret og velkendt brand på kun 10 år er imponerende, og det fortjener de tre ejerledere anerkendelse for.”
Ambitiøse mål for fremtiden
Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak har store visioner og ambitioner for Shaping New Tomorrows fremtid: Deres mål er at blive et internationalt etableret tøjbrand og med deres lancering af onlinesalg i USA i efteråret 2023 er ejerlederne ét skridt tættere på deres mål.
”De tre ejerledere har en unik forståelse for, hvordan man skaber vækst, hvilket de nu har vist over en længere årrække. De er arbejdsomme og villige til at strække sig for hinanden. Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak går hver især forrest og udgør en helt central del af kernen i Shaping New Tomorrows DNA,” fortæller Klaus Karlsen, Nykredits storkundedirektør i Nordjylland.
Hos Dansk Erhverv er man heller ikke i tvivl om, at Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak er de rette vindere af Årets Ejerleder 2023 i Nordjylland:
“Den rejse, som de tre ejerledere har været på med Shaping New Tomorrow, er imponerende
og anerkendelsesværdig. De har turdet satse på og er lykkes med en ide om at skabe en moderne virksomhed i et ekstremt konkurrencepræget felt. De har vist, hvordan man gennem hårdt arbejde, gå-på-mod og store drømme kan forvandle en lille butik i Aalborg til en stor succesfuld virksomhed med et stærkt og unikt brand, og derfor fortjener de at blive hyldet som Årets Ejerleder i Nordjylland,” siger Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.
Fakta om Shaping New Tomorrow (Aalborg)
Historien om tøjvirksomheden, Shaping New Tomorrow, begyndte i 2013. Her grundlagde tre barndomsvenner Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak virksomheden, Short Neck Turtle, som senere er blevet til Shaping New Tomorrow. Shaping New Tomorrow er et velkendt brand og en virksomhed, der er garant for stilfuldt og komfortabelt herre- og dametøj. Koncernen beskæftiger over 200 ansatte. Kasper Ulrich er adm. direktør, Christian Aachmann har ansvar for brand og markedsføring, og Christoffer Bak har ansvar for produktudvikling og detailhandel.
De stærke konkurrenter:
Morten Hovaldt fra Complea (Nørresundby)
I 2010 grundlagde Morten Hovaldt it-virksomheden Complea, som leverer IT- og digitaliseringsløsninger. Kort tid efter opstarten voksede virksomheden markant i både omsætning og antal medarbejdere. Siden 2010 er antallet af ansatte hos Complea vokset fra én til over 60 ansatte, hvilket understreger den udvikling, som Morten har taget Complea igennem.
Lars Juhl Frandsen og Peter Helmer Larsen fra Nordic Computer (Nørresundby)
De to ejerledere overtog it-leverandørvirksomheden, Nordic Computer, tilbage i 2018 og har siden da skabt en turnaround med flotte resultater og med medarbejderne i fokus. De to ejerledere har fokus på åbenhed, ærlighed og respekt for omgivelserne. Lars og Peter lægger desuden stor vægt på medarbejderaspektet i deres virksomhed, og deres engagement i medarbejdernes trivsel er bemærkelsesværdigt. De ønsker således ikke at drive virksomheden selv, men derimod i samarbejde med deres medarbejdere.
Vinder af Årets Helt(inde) i Region Nordjylland 2023
Vinderen af Årets Heltinde i Region Nordjylland går til Sonja Christensen. Sonja er en ildsjæl og har sammen med sin mand, Eigild Christensen, gjort en forskel for rigtig mange mennesker både lokalt, nationalt og internationalt. Hun bruger de fleste af sine vågne timer til velgørende formål og har bl.a. stiftet foreningen Raise for Kids, der laver aktiviteter for at skabe bedre vilkår for udsatte familier og børn i Nordjylland. Hun har hjulpet med at bygge en hel landsby med huse, børnehave, butikstorv, fritidscenter og skole i Nicaragua. Sonja har formået at gøre en stor forskel for rigtig mange udsatte i samfundet og er en inspirerende ambassadør for Nordjylland. Derfor er hun vinder af Årets Heltinde i Nordjylland 2023.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Christian Corell på mobil 2829 3858 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Tid og sted for Årets Ejerleder i Nordjylland
Den 30. oktober 2023 kl. 16:30-18:15, Comwell Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg.
Fakta om Årets Ejerleder 2023
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 20. gang. Årets tema er ejerledernes grønne transformation.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 16. november 2023 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2022 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og to erhvervsprofiler, Lisa Bønsdorff Dalsgaard og Rune Hyllested.
Tidligere landsvindere
Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Tre finalister i Sydjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202431.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 7. november afholder PwC Årets Ejerleder 2024 i Sydjylland for 21. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen går til en ejerleder, der som frontfigur har skabt en ekstraordinær succeshistorie til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Kim Frimann fra Frimann Biler kører digital succes hjem og vinder Temaprisen 2024 på Sjælland30.10.2024 18:52:27 CET | Pressemeddelelse
Kim Frimann fra Frimann Biler A/S har netop modtaget Årets Regionale Temapris på Sjælland ved Årets Ejerleder 2024. Ejerlederen modtager prisen for sit store arbejde med den digitale transformation. Kim Frimann fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Ringsted.
Fra familievirksomhed til global succes: Martin Vestergaard vinder prisen som Årets Ejerleder 2024 på Sjælland30.10.2024 18:51:47 CET | Pressemeddelelse
Martin Vestergaard fra Power Stow A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2024 på Sjælland. Han grundlagde virksomheden i 2003 med ambitionen om at skabe noget nyt inden for automatiserede bagagesystemer. Siden da har han udviklet Power Stow til en international spiller med kunder over hele verden. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Ringsted.
Tre finalister i Østjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202430.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 6. november afholder PwC Årets Ejerleder 2024 i Østjylland for 21. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen går til en ejerleder, der som frontfigur har skabt en ekstraordinær succeshistorie til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Digital turbo på autobranchen: Peter Grøftehauge fra Autorola vinder Temaprisen 2024 på Fyn29.10.2024 19:05:54 CET | Pressemeddelelse
Peter Grøftehauge fra Autorola A/S har netop modtaget Årets Regionale Temapris på Fyn ved Årets Ejerleder 2024. Ejerlederen modtager prisen for sit store arbejde med den digitale transformation. Peter Grøftehauge fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Odense.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum