Ny dramadokumentarserie kaster nyt lys over dansk psykiatriskandale
1.11.2023 11:34:12 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Amalie Dollerup og Søren Pilmark spiller hovedrollerne i dramadokumentaren 'Det sindssyge eksperiment', som er instrueret af Lotte Mathilde Nielsen og Thure Lindhardt og får premiere 7. november på TV 2 Play og TV 2. Her kaster et hemmeligholdt LSD-arkiv og unikke interviews nyt lys over en af danmarkshistoriens største psykiatriskandaler.

Fra 1960 til 1973 gav overlæge Einar Geert-Jørgensen og hans lægehold flere hundrede danske psykiatriske patienter LSD i en kælder under Frederiksberg Hospital. LSD-lægerne blev siden anklaget for livsfarlige behandlinger, tvang og menneskeforsøg, men blev frikendt for alle anklager. Nu er et hemmeligt arkiv fra LSD-kælderen dukket op, som afslører nye rystende detaljer i sagen og sår tvivl om myndighedernes afgørelse.
Se trailer til 'Det sindssyge eksperiment'
Det hemmeligholdte LSD-arkiv
Det hemmeligholdte LSD-arkiv tilhørte læge Ketty Kjærbye Kristensen, som havde gemt arkivet i mere end 60 år, men nåede at fortælle sin familie om det, før hun døde i en alder af 90 år i marts 2019. Det består af flere tusinde sider, som blandt andet indeholder patientoptegnelser, LSD-journaler, udkast til videnskabelige artikler, notater og breve mellem lægerne, patienter og medicinalvirksomheder.
Ketty Kjærbye Kristensens datter og barnebarn har udlånt arkivet til journalist og instruktør Lotte Mathilde Nielsen i håb om, at det kan være med til at kaste nyt lys over LSD-sagen.
- Ketty Kjærbye Kristensens arkiv rummer oplysninger om mere end 300 patienter og fortæller en skræmmende historie om systemsvigt, menneskeforsøg, tvang, selvmord og mord. Det rejser nogle alvorlige spørgsmålstegn ved myndighedernes udlægning af, hvad der skete dengang i kælderen på Frederiksberg Hospital, siger Lotte Mathilde Nielsen.

- Samtidig er dramadokumentaren en fortælling om, hvordan mennesker kan miste sig selv for at være med i et fællesskab og tabe sin egen dømmekraft i troen på en idé, tilføjer hun.
Holdet bag 'Det sindssyge eksperiment' har i den omfangsrige research kontaktet 36 tidligere patienter, hvoraf flere af dem giver unikke interviews i dramadokumentaren, ligesom Ketty Kjærbye Kristensens datter og barnebarn også medvirker.
Drama og dokumentar
I seriens fire afsnit krydsklippes et undersøgende dokumentarisk spor med dramascener skabt på baggrund af det omfattende arkivmateriale. Søren Pilmark og Amalie Dollerup spiller henholdsvis overlæge Einar Geert-Jørgensen og LSD-læge Ketty Kjærbye Kristensen.
- Blandingen af journalistiske afsløringer og dramatiseringer gør fortællingen ekstra nærværende. Dramascener bringer os helt ned i kælderen, hvor LSD-behandlingerne foregik og sætter billeder og følelser på det, patienterne oplevede. Samtidig fortæller virkelighedens patienter for første gang om deres voldsomme oplevelser, siger Nikolaj Daugberg, TV 2s redaktør på 'Det sindssyge eksperiment'.

Ifølge Nikolaj Daugberg er 'Det sindssyge eksperiment' blot én blandt flere dramadokumentarer, som TV 2 søsætter i den kommende tid.
- Vi tror på, at hybrider af fakta og fiktion kan bidrage til at gøre fortællinger om vores komplekse verden mere menneskelige, forståelige og relaterbare, og at de dermed vil bidrage til den demokratiske samtale, siger han.

Thure Lindhardt har instrueret dramatiseringerne, mens Lotte Mathilde Nielsen har instrueret den dokumentariske del, som blev færdiglavet før dramadelen i et håb om at komme tæt på virkeligheden i begge genrer og skabe et enestående samlet hele.
Dramadokumentarserien 'Det sindssyge eksperiment' er produceret af GODT Media for TV 2 ved producent Berthel Ravn Berthelsen med støtte fra Det Danske Filminstituts Public Service Pulje. Serien består af fire afsnit; 'Mirakelkuren', 'Selvmordet', 'Tvang og forsøg' og 'Retssagen'.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder, sport og dokumentar
Billeder










TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 undskylder for 'Alle elsker Rasmus'31.10.2026 15:30:25 CET | Pressemeddelelse
Udtalelse fra Dorthe Thirstrup, programdirektør på TV 2, om ’Alle elsker Rasmus’:
Halvdelen af TV 2s omsætning er nu digital28.10.2026 13:08:34 CET | Pressemeddelelse
TV 2 passerer en vigtig milepæl i transformationen fra traditionelt tv til streaming: For første gang kommer halvdelen af omsætningen fra den digitale abonnements- og reklameforretning. Samtidig fastholder TV 2 en stærk position hos danskerne og leverer et solidt økonomisk resultat, der giver finansiel styrke til at møde et mediemarked i hastig forandring.
Knæk Cancer samler 135.277.630 kroner ind24.10.2026 23:44:26 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står sammen om Knæk Cancer og samler 135.277.630 kroner ind til kræftsagen. Lørdag kulminerede årets indsamling med 'Knæk Cancer - et show for sagen'.
Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum