Børn forbedrer staveevnerne, når bevægelse er integreret i undervisningen
Et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet viser at børn, der bruger kroppen til at ’forme’ bogstavlyde, forbedrer deres staveevner mere end børn, der modtager traditionel klasseundervisning. Undervisningsformen virker både for børn med almindelig læseudvikling og for børn i risiko for læsevanskeligheder.

Når børn starter i skolen, skal de blandt andet lære at læse og stave. Det foregår oftest stillesiddende og kan være vanskeligt for en del af børnene. Kommer de først bagud med læsningen, så risikerer de at være bagud i hele deres skoletid. Men nu viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, at en undervisningsmetode, der kombinerer bevægelse og lyde, kan accelerere børns kendskab til bogstavlyde og staveevner.
Store forbedringer i stavning og før-læsning
Efter blot fire uger med tre gange 25 minutters undervisning hver uge med bevægelses-fonemer - hvor læring af bogstaver kobles med lyd og bevægelse af kroppen - fordoblede elever i 1. klasse deres score i test af både stavning og bogstavgenkendelse. Dette var en væsentlig større forbedring set ift. de børn, der modtog almen klasseundervisning.
Resultaterne er bemærkelsesværdige. Ikke blot fordi man på relativt kort tid kan få et større udbytte af undervisningen, men også fordi forbedringerne ses hos både børn med risiko for læsevanskeligheder og dem med almindelig læseudvikling. Det overrasker Linn Damsgaard, der skrev sin ph.d.-afhandling om projektet på Institut for Idræt og Ernæring:
"Resultaterne tyder på, at bevægelsesberiget læring i høj grad kan forbedre den tidlige læseudvikling og stavefærdigheder hos børn. Vi havde faktisk regnet med at se den største forbedring hos børn med svage læseevner, men det viste sig, at de børn, der var på normalt læseniveau, oplevede en tilsvarende forbedring. Det er jo glædeligt, at elever på alle niveauer oplever en stor forbedring i deres færdigheder, uanset deres udgangspunkt,” siger ph.d. Linn Damsgaard.
Selvom børnene blev bedre til at genkende bogstaver og til at stave enkeltord, så blev der ikke konstateret nogen mærkbar forbedring af deres læseevne, og det kan der ifølge ph.d. Linn Damsgaard være en helt naturlig årsag til:
”Vores indsats i skolen var af relativt kort varighed, og der er en vis forskel på at genkende det enkelte bogstav og at læse et helt ord. Så vi tror, at når der ikke var effekt på børnenes læseevner, så skyldes det formentligt, at børnene simpelthen ikke nåede dertil i deres læseudvikling. Havde vi haft en længere periode med børnene, så havde vi formentlig set en effekt på læseevnerne senere på skoleåret,” fortæller ph.d. Linn Damsgaard.
Studiet er udført i samarbejde med ph.d. Anne-Mette Veber Nielsen fra Nationalt Videncenter for Læsning. Hun ser et potentiale i resultaterne og håber, de kan danne grundlag for at dykke mere ned i sammenhængen mellem bevægelse og indlæring - specielt til gavn for de børn, der er i risiko for læsevanskeligheder:
”Resultaterne er med til at underbygge, hvor virkningsfuld systematisk træning i at koble bogstaver og deres forskellige udtaler er for den tidlige skriftsprogsudvikling. Jeg håber, at fremtidige undersøgelser kan være med til at belyse, hvorfor den bevægelsesberigede læring er årsag til, at også elever i risiko for skriftsprogsvanskeligheder oplever så bemærkelsesværdig en fremgang på kun fem timers undervisning.”
Tidlige færdigheder giver bedre skolegang
Studiet understreger værdien af at gøre bevægelse til en integreret del af undervisningen, og det glæder lektor Jacob Wienecke fra Institut for Idræt og Ernæring, at man med en relativt lille indsats kan give elever på alle færdighedsniveauer et godt udgangspunkt for at klare sig bedre i skolen:
”Som flere studier har påpeget, er børns evner inden for stavning og læsning, allerede tidligt i deres skoletid, en indikator for succes i deres videre skolegang. Derfor er det afgørende at komme godt fra start, og vi ser her, hvordan bevægelse i undervisningen kan give elever i de små klasser et signifikant løft i en positiv retning meget tidligt i læringsprocessen. Vores håb er, at det på sigt vil afspejle sig i den måde, man tænker bogstavlæring på i folkeskolen. Specielt set i lyset af det aktuelle forslag fra Børne- og Undervisningsministeren, der har til hensigt at fjerne bevægelseskravet i folkeskolen.”
Gennem projektet ACTIVE SCHOOL fortsætter forskerne nu arbejdet med at undersøge andre former for bevægelsesberiget læring, og hvordan hukommelse og læringsprocesser kan forbedres gennem bevægelse. Målet er at generere viden, som kan hjælpe lærere, skoleledere og elever med styrke læring, trivsel, motivation og fysisk og mental sundhed gennem fysisk aktivitet.
Om studiet
Studiet er et samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning, og i forsøget deltog 57 elever i 1. klasse på Nørrebro Park Skole i København. Her modtog én gruppe traditionel undervisning i stavning og læsning, mens en anden gruppe modtog undervisning, hvor bogstavlæring blev koblet med bevægelses-fonemer. I begge grupper var børn med henholdsvis stærkere og svagere læseevner, og eleverne blev testet i stavning, bogstavgenkendelse og ordlæsning før og efter undervisningsforløbet.
Studiets resultater er udgivet i artiklen Embodied Learning Activities Focusing on Letter-Sound Knowledge Increase Spelling Performance in 1st Grade Children with Low and High Reading Ability i det videnskabelige tidsskrift ‘Educational Psychology Review’.
Kontakt
Lektor Jacob Wienecke
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
Mail: wienecke@nexs.ku.dk
Telefon: 2443 3590
Nøgleord
Kontakter
Adam Heede-AndersenKommunikationsmedarbejderInstitut for Idræt og Ernæring
Tlf:31140699aheede@nexs.ku.dkBilleder

Links
Om Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet beskæftiger sig med forskning, uddannelse, innovation og formidling inden for ernæring, fysisk aktivitet og idræt på højeste internationale niveau og dækker såvel sundhedsvidenskabelige som humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.
Læs mere på nexs.ku.dk.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum