Målet er nået: Hurtigere byggesagsbehandling i København

Det er slut med at vente urimeligt længe på at få en byggetilladelse i København.

Sagspuklen er afviklet, og nu overholder sagsbehandlingstiden også i gennemsnit de tidsrammer, der er aftalt mellem Staten og KL.

Det har været en vigtig målsætning for teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), at virksomheder og københavnere ikke skal vente lang tid på at få en byggetilladelse, og hun glæder sig derfor over nyheden:

”Der er blevet kæmpet og tænkt kreativt i byggesagsafdelingen og skruet på alle knapper for at få nedbragt sagsbehandlingstiden. Nu er det lykkedes, og det er vigtigt for, at København fungerer. Jeg vil følge området tæt for sammen med forvaltningen at sikre, at de gode takter fortsætter,” siger Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Hos DI Byggeri Hovedstaden er bestyrelsesleder Mads Raaschou også meget tilfreds med, at det er lykkedes at få bugt med sagsbehandlingstid og sagsbunke.

"Det er helt afgørende, at sagsbehandlingen af byggesager foregår kompetent og effektivt, så virksomhederne kan planlægge deres byggeaktiviteter og undgå unødige forsinkelser. Derfor er jeg rigtig glad for, at Københavns Kommune har sat sig for at gøre noget ved de alt for lange sagsbehandlingstider på byggesagsområdet. Og nu ser arbejdet heldigvis ud til at bære frugt, sådan at langt de fleste byggesager sagsbehandles inden for de nationale servicemål. Det vil vi gerne kvittere for”, siger bestyrelsesleder i DI Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou.

Forvaltningen har gjort brug af en prognosemodel, som pegede på, at forvaltningen med en lang række initiativer – fra robotter i byggesagsbehandlingen til specialiserede teams i altansager og øget forhåndsdialog – ville have afviklet byggesagsbunken før sommeren 2023. Det er lykkedes.

Samtidigt pegede prognosemodellen på, at nye sager modtaget efter d. 1. juli i år i gennemsnit ville overholde servicemålene. Det er forvaltningen også kommet i mål med.

Aktuelt er hele 98 procent af de afgjorte byggesager, forvaltningen har fået ind efter den 1. juli i år, blevet behandlet indenfor servicemålenes tidsramme. Det viser nye tal.

Da der er tale om et gennemsnit, vil der være sager, der ikke overholder servicemålene, det kan skyldes, at der mangler materiale for, at forvaltningen kan færdigbehandle sagen, eller at det har været nødvendigt med en eller flere høringsprocesser.

Selvom puklen af sager med servicemål er afviklet, er der stadig nogle ældre sager, som forvaltningen arbejder intensivt på at få afsluttet.

Det vil også kræve et fortsat stort fokus at blive ved med at overholde servicemålene i gennemsnit.

Det var overgangen til det nationale bygningsreglement BR18, der fik sagsbunkerne til at vokse og sagsbehandlingstiden til at stige. Det skyldes, at mange byggeansøgere og kommuner havde svært ved at navigere i de nye, nationale regler.

Fakta

Teknik- og Miljøforvaltningen har de seneste år iværksat en lang række tiltag for at få nedbragt sagsbunken, og et bredt, politisk flertal har over flere omgange afsat penge til indsatsen. Forvaltningen fasttracker f.eks. nogle sagstyper og straksafklarer andre.

Forvaltningen har også en aftale med en ekstern partner, der tager sig af en del af det sagsforberedende arbejde. Der er også blevet oprettet et kontaktcenter, hvor byggeansøgere kan ringe ind og få en status på deres byggesag. Og så har forvaltningen styrket dialogen med byggeansøgerne for at minimere fejl i byggeansøgningerne, for i øjeblikket er der sagsforlængende fejl i op til 70 pct. af de byggeansøgninger, forvaltningen modtager.

Det skyldes først og fremmest, at den enkelte ansøger, efter indførelsen af det nationale bygningsreglement BR18, selv er blevet ansvarlig for at indhente en såkaldt brand- og konstruktionserklæring og for at indplacere et byggeri i den rigtige brandklasse.

Det er der mange, der synes er vanskeligt, og de nationale vejledninger til kommuner og borgere er ikke fulgt med udrulningen af BR 18.

Der er også indført robotter, der kan spare tid i sagsbehandlingen, bl.a. Ændrea, der kan sammenligne oplysninger, når der indsendes nyt sagsmateriale. Færdignan, der kan sende de færdige afgørelser ud og Skip, der sender mangelbreve ud.

De gode takter på byggesagsområdet vil ikke slå ud i den årlige servicestatistik med det samme. Det skyldes, at en sag først tæller med i KL’s serviceregnskab, når den er afsluttet og for at nå i mål, har forvaltningen afsluttet en stor bunke med ældre byggesager.