Den Grønne Ungdomsbevægelse

F&L efter ny vurdering: Vi må omlægge landbruget nu

27.10.2023 19:25:11 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse

Del

Et internationalt ekspertpanel har kigget den danske kvælstofindsats efter i sømmene. En af hovedkonklusionerne lyder, at der ikke mangler viden på området, men politisk handling. Fødebrug & Landvarer mener derfor, at der er brug for en ambitiøs politisk indsats nu, og opfordrer miljøminister Magnus Heinecke til at starte med en akutpakke for havet nu.

Med landbrugsaftalen i 2021 blev det besluttet, at der skulle laves en ”second opinion” af de danske modeller og beregninger, som der bliver brugt til at vurdere hvor meget vi skal reducere de danske kvælstofudledninger. Det internationale ekspertpanel er nu kommet med deres vurdering: De danske modeller er eksemplariske. Samtidig peger de også på, at de danske kvælstofudledningerne ikke er faldet i over et årti.  

Fødebrug & Landvarer er frustrerede over den manglende politiske handling, for vi har kendt til landbrugets forurening af vores vandmiljø i mange år.

- I år ser vi resultatet af årtiers svigt fra både politisk hold og os i landbrugslobbyen. Den massive iltsvind og døde havbund vi ser, kunne være undgået, hvis vi havde omstillet landbruget i tide. Det havde også gjort den omstilling vi står over for nu, meget nemmere for landbruget, siger Christian Fromberg, der er en af direktørerne i Fødebrug & Landvarer.

Ekspertgruppen slår i deres rapport fast, at spildevandsudledninger ikke spiller nogen nævneværdig rolle for den dårlige vandkvalitet. Det efterlader landbruget, som den altoverskyggende årsag til, at den dårlige vandkvalitet og massive iltsvind. Og derfor opfordrer Fødebrug & Landvarer til en omgående og massiv politisk indsats.

- Der er ikke en fremtid for et landbrug, med en uholdbart stor industriel kødproduktion. Det kommer med en alt for stor kvælstofforurening, som gør at vores åer og fjorde ikke kan trække været.  Det er kort sagt nu at vi i fællesskab skal handle, hvis landbruget skal have en fremtid. Vi må trække i arbejdstøjet, og skabe et levedygtigt landbrug, der dyrker mad til mennesker i stedet for foder til dyr, siger Christian Fromberg.

Fødebrug & Landvarer mener at en grøn omstilling af landbruget, der bliver gjort rigtigt, samtidig vil kunne skabe bedre forhold for landmænd og udvikle vores lokalsamfund.

- Hvis Danmark skal være et landbrugsland i fremtiden har vi brug for handling nu. Og det kan sagtens lade sig gøre, at sikre en bedre fremtid for både landmænd, natur og lokalsamfund – det har vi faktisk fremlagt en plan for. Derfor opfordrer vi miljøminister Magnus Heunicke til at beslutte en akutplan for vores have allerede i år, siger Christian Fromberg.

Fødebrug & Landvarer roser udspillet til en akutplan for havet, som de rød-grønne partier lancerede fredag.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vi repræsenterer fremtidens landbrug og fødevareerhverv.

Vi arbejder for et grønt og levedygtigt landbrug. Som brødføder flere mennesker på mindre plads. Som igen skaber liv på landet. Og som gør det overkommeligt for landbrugere at få økonomien til at hænge sammen.

Fødebrug & Landvarer ligner Landbrug & Fødevarer på mange punkter. Men modsat Landbrug & Fødevarer, har vi i Fødebrug & Landvarer bare indset, at det er nu, at der skal handles, hvis Danmark skal være et landbrugsland i fremtiden. Og modsat L&F har vi en klar vision for fremtidens landbrug.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

"Guerrilla" lysprojektioner i Aarhus i weekenden23.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Guerrilla-projektioner med grønne budskaber kunne spottes forskellige steder i Aarhus i løbet af weekenden. Projektionerne er lavet af Den Grønne Ungdomsbevægelse og baseret på deres fem krav til folketingskandidaterne. “Det er en måde at tage noget magt over gadebilledet. Vi har ikke lige så mange penge som f. eks erhvervslivet under valgkampen, men derfor er vores budskab jo stadig vigtige”, siger Sara Arvidsson Corneliussen fra bevægelsen. Mandag aften kl 20, dagen før folketingsvalget, vil den sidste projektorvisning ske på demokratihuset Sager Der Samler, hvor alle er velkomne til at se på. Aktivisterne håber at projektionerne kan være med til at vække noget i dem, der ser dem: “Vi vil med projektionerne gerne sætte fokus på de fem krav vi har til politikerne, som alle handler om grøn velfærd og en retfærdig grøn omstilling. Motiverne viser problemerne, der er i dag, men vi forsøger også at vise håbet og alternativerne frem. Grundlæggende er vores krav jo mere håb for fremtiden. V

Folkets Klimamarch går på gaden i flere byer d. 21 marts 202620.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Folkets Klimamarch går på gaden i lørdag d. 21 marts kl 13, og bliver denne gang afholdt i forbindelse med folketingsvalget. I København starter og slutter marchen på Christiansborg Slotsplads, og det bliver med chefredaktør på dagbladet Information, Rune Lykkeberg, som vært. Rune Lykkeberg udtaler om Folkets Klimamarch: “Når vi mødes og går sammen, når vi taler om klima, og når vi står sammen, så vinder vi. Folkets Klimamarch er en fejring af vores sammenhold, en trøst i mørke tider og vejen til virkelige fremskridt” Derudover kommer programmet fra scenen til at bestå af taler fra Jessica Derconteé, Lea Korsgaard, Mogens Lykketoft og Greta Thunberg, mens bandet NÆB, Klima koret og DJ AKIMAX kommer til at spille musik for de fremmødte. Folkets Klimamarch 2026 går på to ben for vores fælles fremtid: Ét for det lokale ansvar. Ét for det globale ansvar Derfor kræver vi: 1. Et sundere fødevaresystem Landbrugspolitik er også sikkerhedspolitik. Derfor bør Danmark omlægge sit fødevaresystem,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye