Ministeren for nordisk samarbejde deltager i Nordisk Råds 75. session i Oslo
Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm deltager den 30. oktober – 1.november 2023 i Nordisk Råds 75. session i Oslo. Nordisk Råds session er den største årlige begivenhed i det nordiske samarbejde.

Ministeren mødes med de nordiske ministre fra Norge, Finland, Island, Sverige Grønland, Færøerne og Åland og med parlamentarikere fra hele Norden til en drøftelse af aktuelle spørgsmål i det nordiske samarbejde.
NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg er gæstetaler, og teamet er NATO og Norden i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.
Årets tema for sessionen, ”Et trygt, grønt og ungt Norden”, er identisk med kerneprioriteterne i det norske formandskab for Nordisk Råd i 2023. I Oslo vil der blive diskuteret sikkerhedspolitik, Nordens nye rolle i NATO samt støtte til Ukraine, samt hvordan Norden kan øge tempoet i den grønne omstilling og involvere unge i de demokratiske beslutningsprocesser.
Ministeren udtaler i den forbindelse:
”Jeg ser frem til Nordisk Råds session, hvor vi skal diskutere spørgsmål, som har daglig betydning for borgerne i de nordiske lande. Det er vigtigt for mig at sikre, at borgere i Norden kan arbejde, bo og uddanne sig frit på tværs af grænserne i de nordiske lande. Det er en diskussion, som vi ministre også skal tage med Nordens unge i Ungdommens Nordiske Råd og civilsamfundet, som vi har styrket samarbejdet med.
De nordiske lande har mere end nogensinde brug for hinanden. Den aktuelle situation I verden minder os om, hvor vigtigt det er, at vi i Norden sætter pris på den samhørighed og det værdifællesskab, som vi i de nordiske lande ofte tager som en selvfølge. Vi samarbejder om rigtig meget, men der opstår nye emner, som vi må forholde os til sammen ud fra et nordisk perspektiv. I år skal vi bl.a. drøfte brug af kunstig intelligens (AI) og styrket nordisk beredskab i en urolig verden”.
Alle pressehenvendelser bedes rettet til:
Presserådgiver Peter Naegeli Arnhild Tlf. 61 93 16 11
Eller på mail: km-presse@km.dk
Om Kirkeministeriet
Kirkeministeriet betjener kirkeministeren og ministeren for landdistrikter. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Louise Schack Elholm (V) overtog posten som kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde den 15. december 2022.
Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Kirkeministeren skruer op for udligningen til Thisted for at sikre fremtidens folkekirke23.5.2025 19:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet at forøge og fokusere folkekirkens interne økonomiske udligning fra de rigeste dele af landet til de dele af landet, hvor udgifterne til vedligeholdelse af kirkerne tynger mest. Konkret betyder det, at tilskuddet til folkekirken i Thisted Kommune bliver forøget med godt 3 mio. kr. om året.
Kirkeministeren skruer op for udligningen til Lolland for at sikre fremtidens folkekirke23.5.2025 19:32:05 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet at forøge og fokusere folkekirkens interne økonomiske udligning fra de rigeste dele af landet til de dele af landet, hvor udgifterne til vedligeholdelse af kirkerne tynger mest. Konkret betyder det, at tilskuddet til folkekirken i Lolland Kommune bliver forøget med godt 3 mio. kr. om året.
Ny politisk aftale: Historisk forenkling af menighedsrådsarbejdet21.5.2025 12:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en række ambitiøse forslag til forenkling af menighedsrådenes administrative opgaver.
Ny rekord demonstrerer turismens værdi21.5.2025 10:53:43 CEST | Pressemeddelelse
Vækst for helårsturisme bidrager til ny omsætningsrekord for turismeerhvervet landet over. Flere steder i landet er turisme en væsentlig faktor for økonomisk og social bæredygtighed. De foreløbige tal for turismeomsætningen 2024 lyder på 168 mia. kr. mod 162 mia. kr. året før.
Kirkeministeren modtager anbefalinger om finansiering af folkekirkens fællesopgaver i fremtiden15.5.2025 11:03:12 CEST | Pressemeddelelse
På et møde i By-, Land- og Kirkeministeriet i dag modtog kirkeminister Morten Dahlin en række anbefalinger, som skal sikre en bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver. Anbefalingerne er udarbejdet af et bredt sammensat udvalg med repræsentanter for folkekirkens biskopper, provster, menighedsråd og stiftskontorchefer, som gennem det seneste år har gennemført en omfattende analyse af den såkaldte fællesfond, som er folkekirkens fælleskasse, der finansieres af landskirkeskatten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum