OK indgår fordelsaftale med CarPeople, CarNetwork og 100% Autotjek

Del

OK har indgået et stærkt partnerskab med CarPeople, CarNetwork og 100% Autotjek, der skal hjælpe bilister godt på vej i skiftet til en elbil eller plug-in hybridbil. Aftalen trådte i kraft 1. november, så bilister kan allerede nu række ud til de tre forhandler- og værkstedskæder, der alle er ejet af FTZ-kæden

Foto: OK.
Foto: OK.

Der kommer mange elbiler og plug-in hybridbiler ud på de danske veje. Ifølge tal fra De Danske Bilimportører udgjorde elektrificerede biler hele 51,4% af nyregistreringerne i september måned, og den samlede bilbestand nåede 287.412 opladelige personbiler.

Det får OK til at styrke adgangen til opladning. I tæt samarbejde med CarPeople, CarNetwork og 100% Autotjek vil OK gøre det trygt og nemt for nuværende og kommende elbilister at få fat i en attraktiv hjemmeladeløsning.

En komplet løsning til hjemmet

Med en OK Ladepakke får elbilisterne en komplet ladeløsning, hvor OK står for det hele. Det eneste, de skal gøre, er ganske enkelt at sætte stikket i og oplade deres biler.

”Det kan være svært at gennemskue de mange muligheder på opladningsmarkedet, og derfor sørger det nye partnerskab for, at bilister kan søge rådgivning omkring OK’s ladeløsning hos deres nærmeste CarPeople-, CarNetwork- eller 100% Autotjek forhandler- og værkstedskæde,” siger Martin Kock Kjeldgaard, OK’s partner manager.

Som et led i aftalen kan bilisterne også få strøm på attraktive vilkår fra OK, og i den forbindelse er det muligt at tilvælge grøn strøm, som blandt andet kommer fra danske vindmøller.

”En OK-elaftale afregnes ud fra kundernes faktiske elforbrug, så der er gode muligheder for at planlægge sin næste opladning og spare penge. Med OK-appen kan man nemlig fjernstyre sin ladeboks og sætte bilen til at oplade, når strømmen er billigst,” tilføjer han.

Et værdifuldt partnerskab

OK, CarPeople, CarNetwork og 100% Autotjek deler et fælles ønske om at forbedre kundeoplevelsen for elbilister, og det bliver nemmere med det nye partnerskab.

Forhandlere og værksteder, der er tilknyttet CarPeople, er allerede certificerede til service og reparation af el- og hybridbiler.

”Derfor ser vi samarbejdet med OK som en naturlig udvidelse af vores ydelser. OK har en stærk position på markedet og attraktive vilkår, og det betyder, at vores kunder nu får tilbudt en god og fleksibel ladeløsning,” siger Finn Overgaard Thomsen, der er kædechef hos CarPeople.

”Flere af vores medlemmer oplever, at forbrugerne efterspørger en ladeløsning, når de køber ny elbil eller plug-in hybridbil. Med aftalen mellem OK og 100% Autotjek får forhandlerne mulighed for at tilbyde kunderne en rigtig god ladeløsning. Det har været nemt for os at indgå samarbejdet med OK, der ud over at være kendte i forbrugernes bevidsthed også har nogle attraktive løsninger og vilkår,” siger Kevin Mark Bech Sørensen, der er team- & salgsansvarlig hos 100% Autotjek.

Om CarPeople og CarNetwork

CarPeople og CarNetwork er frie, landsdækkende forhandler- og værkstedskæder med mere end 70 medlemmer. Alle medlemmer beskæftiger sig med værkstedsdrift og mange også med bilsalg. Uanset hvilket værksted du besøger, vil du opleve veluddannede og erfarne bilfolk, der sørger for, at din bil er i kompetente hænder.

Om 100% Autotjek

100% Autotjek er et landsdækkende netværk af frie bilforhandlere, hvor alle tilknyttede forhandlere opfylder en række krav og betingelser for at være med i konceptet. 100% Autotjek er en sammenslutning af selvstændige autoforhandlere, der forpligter sig til at leve op til konceptets kvalitetskrav og forsikringsordning.

Nøgleord

Kontakter

Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent

ribl@ok.dk
  • OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
  • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
  • OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
  • OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg

Følg pressemeddelelser fra OK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OK

Telenor og OK indgår strategisk partnerskab25.6.2025 12:16:22 CEST | Pressemeddelelse

To stærke danske virksomheder med en ambition om at tage ansvar og skabe værdi for både kunder og samfund går nu sammen i et nyt strategisk partnerskab. Fremover vil man kunne møde energiselskabet OK i Telenorbutikkerne* landet over – og der er fordele i vente for kunderne. Partnerskabet betyder i første omgang, at kunder, der tegner en OK-elaftale, kan få rabat på køb i Telenors butikker. Det er et samarbejde, hvor begge parter spiller hinanden stærke og holder fokus på det, de hver især er bedst til, fortæller Christian Hoffmann, der er privatkundedirektør i Telenor. “OK er en samarbejdspartner, der deler vores værdier og samfundssyn, hvor OK tager stort ansvar gennem støtte til lokalmiljøerne, og vi investerer i at skabe en tryggere digital hverdag for danskerne. På den måde synes jeg, vi supplerer hinanden virkelig godt, og vi tror på, vi kan skabe værdi – både for kunderne og for fællesskabet,” siger Christian Hoffmann. Hos OK ser man også et stort potentiale i partnerskabet, der

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye