Live Culture

Dansk popstjerne og fynsk charmør spiller til sydfynsk festival

Del

To danske stjerner, fra en generation der tør være helt sig selv, indtager scenen på den sydfynske festival Olympen Live i 2024. Popfænomenet Jada og fynske Hjalmer er i dag føjet til plakaten for festivalen næste år.

Jada spiller på Olympen Live 2024
Jada Jada / Luger Jada / Luger

Ambitionerne er store på Sydfyn, hvor man i øjeblikket har travlt med at bygge musikprogrammet for endagsfestivalen Olympen Live, der havde sin debut i 2022 på koncertpladsen ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Næste års festival løber af stablen den 24. august samme sted, og i dag løfter arrangøren, Live Culture, sløret for endnu to nye, prominente danske navne til plakaten.

Fra Orange Scene og Royal Arena til Olympen Live 

Jada har med sine store popballader og soulede R&B på kort tid etableret sig om en af de største popstjerner på den danske musikscene. Med hendes personlige og ærlige univers, der skubber til grænser, genrer og tendenser, har hun formået at tryllebinde både danske og udenlandske anmeldere, medier og ikke mindst fans.

Jada er modig og stemmen for en hel generation, der taler om emner som sexisme, kropspositivisme og lige rettigheder for kvinder og kønsminoriteter. Hun er et forbillede, hun er inspirerende – og så rammer hendes musik lige i hjertet på rigtige mange mennesker. Hendes musik er ærlig, nuanceret og opløftende.

I 2019, da Jada udgav sit debutalbum ”I Cry A Lot” kvitterede Politikken, Soundvenue og Gaffa med ikke færre end 5 stjerner. En dansk popstjerne var født.

Siden har Jada optrådt på Orange Scene på Roskilde Festival og i Royal Arena, hun har leveret en lang liste med vanvittig imponerende koncerter og anmeldelser, og præsteret flere end 60 millioner globale afspilninger. Der er ikke noget at sige til at Jada er populær, og hendes valg af netop Olympen Live som spillested i 2024 vækker da også stor glæde hos arrangøren:

- ”Vi er utrolig stolte af at sætte Jada på plakaten. Ud over at være en af de mest talentfulde og eftertragtede musikere i Danmark, har hun også en vigtig stemme for rigtig mange mennesker. Hun er vigtig for vores nutid og hun har allerede skrevet sig ind i den danske musikhistorie. Jada kommer uden tvivl til at imponere publikum og skabe en euforisk musikalsk oplevelse”, fortæller kommerciel direktør i Live Culture, Henrik Frisch.

Fynsk stjerne med et utal af radiohits

Hjalmer er et ustoppeligt talent, der bliver ved med at overraske og give, både musikalsk, men i høj grad også af sig selv. Han åbner op, viser sårbarhed, ydmyghed og tager mennesker ind. Hans musik er hjertevarm og ærlig, og med et flot bagkatalog og utallige hits som ”Hey du”, ”Verden I Farver” og ”Hvis Du Går” bliver det absolut ikke en kedelig start på Olympen Live ’24.

Fynske Hjalmer er nemlig udvalgt til at åbne Olympen Live i 2024, fortæller Henrik Frisch.  Han forklarer at man lægger stor vægt på at bakke op omkring de fynske musiktalenter, og at traditionen derfor er, at en fynsk musiker åbner festivalen. I 2022 gik svendborgensiske Kasper Raunsholt som den første på scenen, og året efter var det Møs kæreste, Mads Damsgård, der i daglig tale går under kunstnernavnet Goss.

Fire ud af seks bands offentliggjort

I de forgangne uger har arrangøren Live Culture præsenteret HUGORM og Queen Machine på festivalplakaten, og der mangler derfor nu kun to navne, før musikprogrammet til Olympen Live 2024 er fuldendt.

 

Olympen Live ’24
Afholdes den 24. august på koncertpladsen bag ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborg.
Billetpriser fra 695 kr. + gebyr.
Læs mere på www.olympenlive.dk 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Jada spiller på Olympen Live 2024
Jada
Download
Hjalmer spiller til Olympen Live '24
Hjalmer
Download

Links

Om Live Culture

Live Culture er arrangør af liveoplevelser i Syddanmark. Hvert år har Live Culture de helt store danske kunstnere såvel som spændende udenlandske artister på programmet. Live Culture arrangerer bl.a. koncerter i Den Fynske Landsby, på Olympen-festivalplads på Sydfyn, arenaen i Odense, Magasinet og ODEON. 

Live Culture har arrangeret livekoncerter, comedyshows, livesport, musicals, talks mm. siden 1989. 

Følg pressemeddelelser fra Live Culture

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Culture

Michael Falch drager ud på triotur med Live Johansson fra LiveStrings og tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard16.4.2024 13:46:58 CEST | Pressemeddelelse

Michael Falch tog for mange år siden udtrykket “rusten sover aldrig” til sig. Han har igennem sin karriere brugt det som mantra for aldrig bare at gentage sig selv, når han drager på turné. Alene i nyere tid har han turneret med sit unge rockband DÉT BAND, med sin datter Mathilde, den såkaldte bittersøde trio, med MALURT, akustisk solo og med Poul Krebs.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye