Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Vejle
Den lokale Vejle-profil Susanne Skovbjerg skal stå i spidsen for byens nye pengeinstitut

Sparekassen Kronjylland har over de seneste år åbnet 13 nye afdelinger rundt i landet, og nu bliver et stort ønske opfyldt, når garantsparekassen kan åbne i Vejle.
- Vejle har gennem de seneste år stået højt på vores liste over byer, vi ønskede at åbne i. Vi har også haft flere gode muligheder, men først nu har vi fundet den helt rigtige til at stå i spidsen for afdelingen, fortæller områdedirektør Stephan Lorenzen.
Den helt rigtige er Susanne Skovbjerg, der udover at være lokal vejlenser, altid har arbejdet med udgangspunkt i Vejle og dermed kommer med en solid lokal ballast. Senest kommer hun fra en stilling som erhvervskundechef i Danske Bank. Hun sidder også i bestyrelsen for Business Vejle, ligesom hun faciliterer flere af byens erhvervsnetværk.
- Det er en profil med både et stort lokalt netværk, stærke faglige og ledelsesmæssige kompetencer og ikke mindst de helt rette værdier. Derfor er vi utroligt glade for, at vi har kunnet tiltrække Susanne til at stå i spidsen for afdelingen, siger Stephan Lorenzen.
Han understreger også, at den rette person er helt afgørende for, om Sparekassen vil åbne en ny afdeling.
- Vi er en sparekasse med og for mennesker. Det handler om relationer og værdier, derfor åbner vi aldrig en afdeling, hvis vi ikke har den rette leder. Vi skal nok finde en bygning og en god placering, men det betyder ikke noget, hvis du ikke har de rette mennesker til at drive afdelingen, understreger Stephan Lorenzen.
Udover Susanne Skovbjerg kommer lederteamet til at bestå af en privatkundechef og en erhvervskundedirektør.
- Dem og rådgivere til både privat og erhvervskunder arbejder vi nu med at finde. Vi har endnu ikke lagt os fast på præcis, hvor mange medarbejder vi ønsker at have fra start. Vores erfaring viser, at der ofte opstår spændende muligheder, når vi begynder at kigge efter dem, og vi er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at stille med et meget stærkt hold i Vejle, slår Stephan Lorenzen fast.
Det præcise åbningstidspunkt kender Sparekassen Kronjylland endnu ikke, men det bliver enten i slutningen af i år eller starten af næste år. Susanne Skovbjerg tiltræder 1. december. Område direktør Stephan Lorenzen glæder sig til, at afdelingen åbner.
- Vejle er en by i en fantastisk god udvikling. Den vokser betydeligt og samtidig har den et stærkt erhvervsliv. Vi har allerede et vist kendskab til byen og flere kunder i Vejle på grund af vores afdelinger i Kolding og Horsens. Derfor er det også helt naturligt, at vi nu rykker fuldt og helt ind i byen. Vi har stor erfaring med at åbne nye afdelinger, og jeg føler mig helt sikker på, at Sparekassen Kronjylland også får succes i Vejle.
At det er et populært pengeinstitut, der nu kommer til byen, viser de seneste målinger fra henholdsvis Voxmeter og EPSI Rating Danmark. Voxmeter, der har kåret Sparekassen Kronjyllands rådgivere som Danmarks bedste bankrådgivere, og EPSI Ratings undersøgelse viste, at kunderne samtidig er landets mest tilfredse.
- Vi tror meget på relationer til vores kunder, og det viser de her undersøgelser, at vi lykkes med. Det er vi naturligvis stolte af, og den tilgang glæder vi os til at bringe med til Vejle, understreger Stephan Lorenzen.
Kontakter
Områdedirektør Stephan Lorenzen på 27 84 35 36
Fakta om Sparekassen Kronjylland:
- Blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter
- Garantsparekasse og dermed selvejende institution med over 37.000 garanter
- Etableret i 1829 og har hovedsæde i Randers
- Mere end 180.000 kunder
- Mere end 800 medarbejdere
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør4.4.2025 08:47:43 CEST | Pressemeddelelse
Lokal profil skal stå i spidsen
Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden2.4.2025 09:29:03 CEST | Pressemeddelelse
En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen. Sparekassen har fået mere end 100 indstillinger og udvalgt fem modtagere, der tackler tidens store udfordringer med konkrete løsninger. - Vi har haft fokus på projekter, som giver tro på fremtiden, og som gør en forskel også på lang sigt, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR & Kommunikation i Sparekassen Kronjylland. Små handlinger – stor forskel Sparekassen uddeler hvert år én million kroner gennem Garant-millionen, fordelt på tre runder med skiftende temaer. Denne gang var temaet ’Tro på fremtiden’. Her har Sparekassen Kronjylland været på udkig efter projekter, der gør en forskel i en tid, hvor mange føler, at fremtiden ser usikker ud. - Vi vil vise, at selvom ingen kan redde verden alene, så kan vi alle gøre en forskel, der hvor vi er. Det er lige det, som de her fem modtagere g
Jan Ulsø Madsen nyt bestyrelsesmedlem i Sparekassen Kronjylland27.3.2025 08:19:25 CET | Pressemeddelelse
Tidligere adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, Jan Ulsø Madsen, er netop blevet valgt til bestyrelsen i Sparekassen Kronjylland. Han kommer med en meget solid erfaring fra den finansielle sektor. Senest som adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, hvorfra han efter eget ønske fratrådte sidste sommer. Tidligere har Jan Ulsø Madsen blandt andet været landedirektør i BankNordik, og inden da var han regionsdirektør i Danske Bank, hvortil han kom fra BG Bank, da de fusionerede. Det er således et særdeles erfarent og kompetent bestyrelsesmedlem, der nu bliver tilføjet til garantsparekassen med hovedsæde i Randers og afdelinger i hele Danmark. Jan Ulsø Madsen kender til alle dele af bankdriften og glæder sig nu til at bidrage til Sparekassen Kronjyllands fortsatte vækst. Udover bestyrelsesposten i Sparekassen Kronjylland er Jan Ulsø Madsen aktiv på en række områder blandt andet som formand i håndboldklubben KIF Kolding Elite A/S, der har til huse i hans hjemby, Kolding. Repræsentantskabet i Sparekass
Sparekassen Kronjylland udsteder NEP-kapital17.3.2025 13:19:01 CET | Pressemeddelelse
Afløser kapital, der udløber
3.500 sparebøsser flytter fra Randers til København7.3.2025 08:07:26 CET | Pressemeddelelse
Bliver en del af Bank- og Sparekassemusset
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum