Frivillige erhvervsfolk hjælper rekordmange små firmaer, nu vinder de årets SMV-pris
Fonden Håndværkets Hus uddelte for 10. gang SMV-prisen i går. Prisen gik til programmet Early Warning, hvor et korps af 100 frivillige erhvervsfolk hjælper ejere af små virksomheder, som er kommet i krise eller er ved at gå konkurs.

Aldrig før har så mange ejere af små virksomheder ringet og bedt om hjælp hos Early Warning, fordi deres virksomhed er i en krise, som de ikke kan se vejen ud af.
Et korps på over 100 erfarne erhvervsfolk og insolvensadvokater har siden 2007 været klar til at rykke ud med gode råd, som kan redde firmaet eller se til, at ejeren og dennes familie lander på benene, hvis en konkurs er den bedste udvej.
Early Warnings indsats blev onsdag eftermiddag belønnet med årets SMV-pris, uddelt af Fonden Håndværkets Hus på erhvervsorganisationen SMVdanmarks årsmøde.
Prisen gives til en modtager, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder.
”Fondens bestyrelse har besluttet, at prisen i 2023 går til Early Warning, fordi både konsulenter og de frivillige særligt i de senere år under og efter coronakrisen har ydet en kæmpestor indsats for at redde mange små virksomheder eller hjælpe dem til en blød landing, både økonomisk og menneskeligt,” siger Niels Techen, formand for SMVdanmark.
Early Warning finansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og udrulles af Erhvervshusene med Erhvervshus Midtjylland som tovholder.
”Vi er meget glade for det skulderklap, som SMV-prisen er, og vi skynder os at sende hæderen videre til alle de frivillige, som yder den store indsats og opnår de flotte resultater,” siger Erik Krarup, direktør for Erhvervshus Midtjylland
Over 8.500 ejere af mindre virksomheder har siden 2007 fået hjælp hos Early Warning, og i år slås alle rekorder med foreløbig over 1.000 henvendelser.
”At vi i år har særligt travlt er en klar indikation af, at mange mindre virksomheder kæmper mere end nogensinde før. Årsagerne lader til at være en kombination af tabt indtjening under corona, udløb af momslån, stigende priser og inflation, siger Morten Møller,” projektleder for Early Warning.
En effektmåling for perioden 2016-2020 viser, at ejere, som kommer i Early Warning-forløb, klarer krisen bedre og er bedre til at fastholde både beskæftigelse og eksport, samt at ejere, som ender med at gå konkurs, præsterer bedre, hvis de starter igen, end ejere, som ikke har modtaget samme vejledning.
Prisoverrækkelsen fandt sted på SMVdanmarks årsmøde, der blev afholdt onsdag 25. oktober 2023 i København, og det er 10. gang, Fonden Håndværkets Hus uddeler SMV-prisen.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt til Erik Krarup og Morten Møller kan ske hos Anna Maria Sønderholm, udviklingschef hos Erhvervshus Midtjylland, 20 99 17 09, ams@erhvervshusmidtjylland.dk
Kontakt til SMVdanmark kan ske hos kommunikationschef David Elmer, 53 85 53 70, elmer@SMVdanmark.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling23.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
Nye rapporter sætter fokus på topaktuelt tema om midtjyske ejerledede virksomheder12.9.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter om den midtjyske erhvervsudvikling med særtema om ejerledede virksomheder, generationsskifte og diversitet.
Spil dig klogere på cybersikkerhed med Industriens Fond og Center for Cybersikkerhed hos Erhvervshus Midtjylland3.9.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der styr på cybersikkerheden i jeres virksomhed?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum