Innovationsgrupper skal udvikle bæredygtige løsninger til dansk infrastruktur

Del

Sund & Bælt styrker indsatsen for en mere bæredygtig fremtid ved etableringen af innovationsgrupper, som med fokus på miljø og klima skal skabe nytænkende løsninger til store, danske infrastrukturprojekter. Østlig Ringvej bliver første projekt til at drage fordel af de innovative løsninger.

Sund & Bælt, der planlægger, anlægger og driver nogle af Danmarks største, offentlige infrastrukturprojekter, etablerer nu innovationsgrupper med deltagelse af en række førende eksperter, der skal udvikle bæredygtige løsninger for miljø og klima i store infrastrukturprojekter. 

Der er nedsat grupper inden for miljø, klima og energi, som hver består af 8 til 15 deltagere, der er eksperter inden for deres respektive område, og opgaven er klar: Kom med innovative løsninger til, hvordan man kan anlægge store infrastrukturprojekter som en Østlig Ringvej på en ny og mere bæredygtig måde. Og ambitionsniveauet er højt:

- Eksperterne skal pege på løsninger og perspektiver, som er på forkant med samfundsudviklingen, så vi kan sætte nye standarder for bæredygtige løsninger som led i etableringen af offentlig infrastruktur. Vi bliver nødt til at tænke nyt og kreativt, uanset om det drejer sig om udvikling af ny beton, mindre energiforbrug i anlægsfasen eller nye måder at integrere infrastruktur på en bæredygtig måde i omgivelserne, siger Mikkel Hemmingsen, CEO i Sund & Bælt. 

Konkret er Sund & Bælt i fuld gang med at gennemføre en miljøkonsekvensvurdering af en ny Østlig Ringvej i København anlagt som en sænketunnel langs Amagers østkyst. Og det er netop med udgangspunkt i Østlig Ringvej som projekt, at Sund & Bælt ønsker input fra eksperter, der tænker nyt og visionært.

- I første omgang skal innovationsgrupperne have fokus på Østlig Ringvej som projekt, men det er meningen, at grupperne skal give inspiration til andre, store projekter, som vi arbejder med, fortæller Mikkel Hemmingsen. 

Innovationsgrupperne skal arbejde på tværs af fagligheder for at skabe visionære løsninger.

Miljøgruppen skal blandt andet udvikle forslag med udgangspunkt i biodiversitet, building with nature, beskyttelse af vand, blue carbon og multifunktionalitet. Klimagruppen skal udvikle forslag og initiativer, der kan nedbringe CO2-emissionerne fra beton og armeringsstål, og energigruppen vil fokusere på klimaaspekterne relateret til energiforbrug knyttet til Østlig Ringvejs anlægsfase, herunder transport i forbindelse med arbejdspladsen, indbygning og byggeplads.

- Vi har som mål at nedbringe CO2-emissionerne mest muligt samtidig med, at vi skaber betydelige miljøværdier ved for eksempel at forbedre biodiversiteten. Vi har mange erfaringer fra forbindelserne over Storebælt og Øresund, som vi kan inddrage i dette arbejde, og jeg glæder mig til at se, hvordan input fra innovationsgrupperne også kan være med til at forme en mere bæredygtige fremtid for nye infrastrukturprojekter, slutter Mikkel Hemmingsen. 

Arbejdet begynder den 31. oktober 2023 med et fælles kick-off møde på Sprogø i midten af Storebælt, og det er målet, at innovationsgrupperne kan præsentere konkrete løsningsforslag, der kan implementeres på Østlig Ringvej-projektet og indgå i det politiske beslutningsgrundlag om, hvorvidt projektet skal realiseres.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Sund & Bælt igangsætter miljøkonsekvensvurdering af opgradering af Refshalevej27.8.2024 13:00:27 CEST | Pressemeddelelse

Sund & Bælt gennemfører for Københavns Kommune en miljøkonsekvensvurdering af opgradering af en del af Refshalevej, så cyklende og fodgængere får bedre forhold. Forud for miljøkonsekvensvurderingen afvikles i september måned en idéfase med et borgermøde. Trafikken til og fra Refshaleøen er over de seneste år vokset i takt med, at mange københavnere, institutioner og erhvervsdrivende anvender området. Især cyklister og gående færdes i stigende grad på Refshalevej på den nordlige del af Amager i København, og den øgede trafik udfordrer trafiksikkerheden på dele af strækningen. For at øge tilgængeligheden og sikkerheden for bløde trafikanter ønsker Københavns Kommune at opgradere Refshalevej, så vejstrækningen lever op til københavnerstandard, og der bliver plads til adskilte fortove, cykelstier og vejbaner. Opgaven med at miljøkonsekvensvurdere opgraderingen er blevet givet til Sund & Bælt. Opgradering af godt 600 meter vej Miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive og vurdere de trafikale

Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen næste uge20.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mandag den 26. august bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsbroen med vedligeholdsarbejde bl.a. maling af ekspansionsfuger på den ene af broens to 325.000 tons tunge ankerblokke. Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side. Trafikrestriktioner under arbejdet Mandag den 26. august vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 19.00 og 05.00. Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om aftenen kl. 19.00 og igen om morgenen kl. 05.00 i forbindelse med omlægning af trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægningen. Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt. Læs mere om vejarbejderne, og hvornår de præcist vil påvirke trafikken, på Storebaelt.dk Tirsd

Midlertidig lukning af afkørsel 45, Nyborg Ø1.8.2024 12:34:47 CEST | Pressemeddelelse

Fra mandag den 5. august genoptager Sund & Bælt arbejdet med etablering af ny støjskærm ved Nyborg. I den forbindelse vil rampen ved afkørsel 45, Nyborg Ø, derfor være midlertidigt lukket. De øvrige afkørsler ved Nyborg Ø vil fortsat kunne anvendes. Kommer man fra Storebæltsbroen og skal til Nyborg, kan man med fordel følge skiltenes anvisning og benytte afkørsel 44 og afkørsel 46. Etableringen af den nye og forbedrede støjskærm sker for at reducere støjgener fra motorvejen. Projektet strækker sig over 560 meter i østlig retning fra afkørsel 45, Nyborg Ø, og omfatter etablering af en fem meter høj lydabsorberende støjskærm etableret langs afkørsel 45 og en tre meter høj lydabsorberende støjskærm etableret på eksisterende støjvold. Fakta om støjskærm ved Nyborg: I forbindelse med den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2021, blev der afsat en pulje til støjbekæmpelse. 11 mio. kroner fra denne pulje bliver nu anvendt til etablering af e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye