Danskerne frygtede naturkatastrofer i efterårsferien – men blev ramt et helt andet sted
Det var frygt for naturkatastrofer, mulighed for evakuering samt afbestilling, der fyldte i danskernes hoveder op til efterårsferien. Nu viser tal fra SOS International, hvor galt det gik for danskerne på årets efterårsferie.

Sommerens brande på Rhodos, gigantiske hagl i Italien og så lige en ekstra brand på Tenerife sad i baghovedet hos danskerne, da efterårsferien stod for døren. Spørgsmålene til kundecentret i Codan handlede i høj grad om evakuering, mulighed for afbestilling og hjemtransport, hvis naturen viste sig fra sin værste side.
Heldigvis er der godt nyt om efterårsferien. Det var ikke naturkatastrofer, der prægede alarmcentralen hos SOS international, der tager sig af at hjælpe danskere, der er kommet galt afsted på ferien i udlandet.
Meldingen er, at det var den klassiske dårlige feriemave, der var topscoreren på ferien, efterfulgt af feber. Derudover var der også meldinger om skader på ankler og fødder, bronkitis og blærebetændelse.
”Rejseforsikringen er god at have i baglommen, hvis der skulle opstå problemer på ferien. Og vi er glade for at se, at langt størstedelen af vores kunder har haft en problemfri ferie, mens vores samarbejdspartner SOS International har kunnet hjælpe dem, der havde behov for eksempelvis at tale med en læge. Heldigvis havde vi ikke behov for evakueringer,” siger direktør for skadeservice i Codan Jan Graversgaard.
Samtidig viser opgørelsen fra SOS International, at danskernes lyst til at rejse på ferie ikke har været bremset af bekymringerne på bagkant af sommerens uvejr. Hos SOS International er meldingen, at rejselysten er stor, og at det igen er sol og sommer, der trækker i danskerne.
"Danske børnefamilier er glade for at rejse til sol og varme i efterårsferien. Det kan mærkes på alarmcentralen, hvor vi i uge 42 fik mange henvendelser fra danske rejsende i Spanien, Tyrkiet og Grækenland. Det er vores indtryk, at danskerne igen rejser lige så meget som før corona, siger Karin Tranberg," divisionsdirektør for Travelcare i SOS International.
SOS International melder, at de i år har set en stigning i antal henvendelser på 33 pct. i forhold til efterårsferien i 2022, og at det er vurderingen, at vi nu igen er på niveauet fra før corona.
Kontakter
Mikael WinklerPresseansvarligAlm. Brand Group
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkMikkel NikolajsenPressechefAlm Brand Group
Tlf:+4522185711abmink@almbrand.dkBilleder

Om Codan Forsikring
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.
10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse
Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.
Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.
Ni dykkerklubber i Nordjylland skal registrere spøgelsesnet i havet21.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Ni dykkerklubber i Nordjylland skal nu være med til at registrere nettene i farvande ud for Nordjylland i et landsdækkende projekt finansieret af Codan Fonden, hvor 1.000 bøjer skal bruges til at markere fiskenettene i havet, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum