DI: Bøvl og byrder er gået amok – vil koste virksomheder 40 mia. kr
Mængden af administrative byrder for erhvervslivet sætter nye rekorder, til trods for at skiftende regeringer år efter år har erklæret krig mod bureaukratiet. Ifølge en ny undersøgelse fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er byrdefuld lovgivning rettet mod erhvervslivet steget med over 60 procent de seneste 20 år.

Samtidig vil en række nye reguleringspakker fra EU betyde, at erhvervslivets omkostninger vil stige til minimum 40 milliarder kroner – penge de i stedet kunne have brugt på at udvikle deres forretning og skabe nye eksportindtægter og job.
- Vi har nået en øvre grænse for hvad især de små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i danske erhvervsliv, kan kapere. Det er simpelthen gået amok. Skiftende regeringen har lovet at bekæmpe bureaukratiet, også denne nuværende. Nu er det på tide at ordene bliver omsat til konkret handling, siger vicedirektør i DI, Kim Haggren.
850 nye forpligtelser på fem år
På bare 5 år er danske virksomheder blevet mødt med over 850 nye regulatoriske forpligtelser fra EU i perioden fra 2017 til 2022 – i alt 5422 siders regulering fordelt over 80 forordninger og 36 direktiver.
Udover den stigende mængde regulering fra EU gør den samme udvikling sig gældende for dansk regulering. DI har analyseret udviklingen i lovgivning og øvrig regulering i perioden 2001 til 2023.
Den viser, at regelmængden også er steget markant i Danmark alene. Mens der i 2001 var 6.168 gældende love og bekendtgørelser er tallet steget til cirka 10.049 gældende love og bekendtgørelser 1. januar 2023. Det er en stigning på 63 procent.
- Det ser virkelig voldsomt ud, men det, der gør mest indtryk er, når jeg snakker med vores medlemmer, der fortæller om konkrete oplevelser med den tid de må bruge på bøvl og byrder i hverdagen – i stedet for på at drive deres forretning, skabe vækst, eksportindtægter og nye arbejdspladser, siger Kim Haggren.
De nye tal er baggrund for at DI kommer en række konkrete forslag til regeringen om at få sat en stopper for bøvl og byrder. Bl.a. foreslår DI at sætte et mål for reduktion af de mange administrative byrder.
I EU har man nu fremlagt et mål om reduktion af administrative byrder på 25 procent.
Kig mod Finland
- Desværre mangler vi stadig at se, hvordan dette mål konkret skal blive indfriet – alt i mens EU fortsat kommer med ny administrativt tungt lovgivning ud. Vi forventer, at Kommissionen snart kommer med et mere konkret udspil, som vi glæder os til at se, siger Kim Haggren.
I Danmarks nabolande er man også gået til kamp mod bureaukratiet overfor erhvervslivet.
Den nye finske regering har fremlagt en ambitiøs plan for en reduktion af byrderne for finske virksomheder. Helt konkret har de et mål om at fjerne 300 stk. erhvervsbelastende lovgivning, og de andre nordiske regeringer er på vej med tilsvarende konkrete målsætninger.
- Vi kan med fordel i Danmark kopiere initiativerne fra Finland såvel som EU’s mål om reduktion af byrderne. Det er nødvendigt så vores virksomheder ikke sander til i byrder, siger Kim Haggren.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Regeringen løfter samfundssikkerheden markant – men erhvervslivet skal inddrages mere13.12.2025 07:16:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringens beslutning om en langsigtet og ambitiøs investering i bekæmpelsen af hybride trusler betyder et markant løft af samfundssikkerheden. Sådan lyder reaktionen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Men DI efterlyser en større involvering af det private erhvervsliv i planerne for et mere modstandsdygtigt Danmark.
DI: Ny lægemiddelaftale er bedre end frygtet - men et skridt i den forkerte retning11.12.2025 07:22:33 CET | Pressemeddelelse
Den nye lægemiddelpakke stiller medicinalindustrien ringere end i dag, men aftalen er langt bedre, end EU-Kommissionen oprindeligt lagde op til, lyder det fra Dansk Industri, der særligt roser den danske regerings indsats under forhandlingerne.
DI: Vedtagelsen af forenklingspakke vigtigt skridt for EU9.12.2025 07:48:07 CET | Pressemeddelelse
Efter et langt forløb er EU’s store regelforenklingspakke for rapportering om bæredygtighed nu endeligt vedtaget. Det er et vigtigt skridt for EU og en sejr for det danske EU-formandskab. Regelforenkling er nødvendig, hvis Europa skal bevare sin globale konkurrencekraft. Derfor håber DI, at der i den kommende tid vil blive vedtaget en række yderligere regelforenklingspakker.
Thomas Bustrup stopper i DI8.12.2025 22:22:13 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Thomas Bustrup stopper i DI efter spirituskørsel.
DI: Knap halvdelen af de ældre kender ikke til frit valg af plejehjem5.12.2025 10:29:52 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse for plejehjem viser, at 44 procent af de ældre ikke ved, at de har ret til frit valg af plejebolig. Kommunerne skal løfte et større ansvar for at informere og vejlede, mener DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum