Ny måling: Otte ud af ti vil have bedre dyrevelfærd i landbruget

Den længe ventede EU-borgerundersøgelse, Eurobarometer  om europæernes holdninger til dyrevelfærd, er endelig blevet offentliggjort, og resultaterne er helt entydige: 84 procent af europæere mener, at dyrevelfærden for landbrugsdyrene burde være bedre, end den er i dag. Flere end ni ud af ti af de adspurgte mener, at landbrugsdyr bør have tilstrækkelig plads til at kunne bevæge sig omkring, ligge ned og stå op, og 89 procent siger, at dyr ikke bør holdes i individuelle bure.

”Det står nu klart for enhver, at europæerne bakker massivt op om bedre vilkår for dyrene. Særligt for landbrugsdyrene er der opbakning til lave om på den måde, tingene foregår på i dag, også i dansk landbrug. Det lægger pres på Europakommissionen for at opdatere lovgivningen i tråd med borgernes ønsker,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, som påpeger, at alene i Danmark tvangsfikseres knap én million grise mellem metalbøjler i flere uger ad gangen, og dødeligheden for de danske søer er rekordhøj.

Timingen er slående

Europakommissionen offentliggjorde den nye rapport samme uge, som kommissionen fremlagde sit arbejdsprogram for 2024. Arbejdsprogrammet viste endegyldigt, at man ikke vil levere den revision af dyrevelfærdslovgivningen, som man tidligere har lovet ville ske inden udgangen af 2023.

LÆS: ”Officielt: EU-Kommissionen bryder sit løfte om bedre dyrevelfærd”

”EU-reglerne sætter mindstekravene for dyrevelfærden i det europæiske landbrug, men reglerne er forældede og utidssvarende, hvilket Europakommissionens eget rådgivningsorgan, EFSA, også har påpeget. Reglerne har ikke været opdateret i årtier. Det er helt skævt, at kommissionen ikke handler i overensstemmelse med det europæiske folks ønsker og forskernes anbefalinger. Nu må der lægges pres på kommissionen for at levere på det, den lovede for flere år siden,” siger Britta Riis.

Dyretransporter skal begrænses

Ifølge den nye undersøgelse mener flere end otte ud af ti af respondenterne, at transporttiden af levende dyr til kommercielle formål inden for eller ud af EU bør begrænses. Danmark er EU’s største eksportør af levende smågrise, en forholdsvis ny industri, som har haft gunstige vilkår de seneste årtier på grund af meget lempelige regler. Sidste år eksporterede danske landmænd over 14 millioner levende smågrise. Grisene må i dag transporteres op til 24 timer, før de skal læsses af og have hvil og mad.

”Vi skal have gjort noget ved den her industri, der har baseret sig på at sende levende, danske dyr på kryds og tværs af landegrænser. Det er en praksis, som stort set ikke eksisterede for 30 år siden. Vi ved, at lange transporter øger risikoen for, at dyrene lider overlast, så derfor bør EU fastsætte et loft over transporttiden, som tager hensyn til dyrenes behov,” siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse fulgte for nyligt sammen med den danske europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) efter en dansk grisetransport til Italien og dokumenterede de forhold, som millioner af grise hvert år transporteres under. De nuværende regler for transport af landbrugsdyr er alt for lempelige, hvilket betyder, at dyrene risikerer lidelse. Selv når reglerne bliver overholdt.

LÆS: ”Dokumentation: 22,5 timers transport af danske grise tværs gennem Europa”

Slut med at skære i dyr

EU-borgerundersøgelsen viser også, at knap ni ud af ti af europæere var tilhængere af et forbud mod afskæring af landbrugsdyrs kropsdele så som halekupering, kastration og næbkupering.

”Det er helt utilstedeligt at skære i dyr, fordi deres naturlige fysik og udvikling ikke passer ind i de industrielle staldsystemer. Over 95 procent af danske grise får klippet halen til trods for årtiers forbud mod rutinemæssig halekupering. Så godt som alle danske hangrise kastreres også fortsat. Det er i omegnen af 15 millioner grise om året,” siger Britta Riis.

Uddrag fra undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført blandt 26.376 borgere i alle medlemsstater i perioden 2. til 26. marts 2023 og fungerer som et officielt redskab fra Europakommissionen til at rådgive EU-institutionerne ved udarbejdelse af rapporter og lovgivning. 91 procent af europæere mener, at det er vigtigt at beskytte velfærden for landbrugsdyrene, mens to tredjedele af respondenterne sagde, at de gerne ville have mere information om de forhold, som landbrugsdyrene holdes under.   83 procent af respondenterne mener, at transporttiden af levende dyr til kommercielle formål inden for eller ud af EU bør begrænses. Næsten seks ud af ti europæere (57 procent) sagde, at pelsdyravl bør være strengt forbudt. 94 procent af europæere mener, at landbrugsdyr bør have tilstrækkelig plads til at kunne bevæge sig omkring, ligge ned og stå op, og 89 procent siger, at dyr ikke bør holdes i individuelle bure eller båse. Næsten ni ud af ti europæere (88 procent) udtrykker, at det er vigtigt at forbedre dyrevelfærden på slagterierne, fx ved at skærpe kontrol. 89 procent af europæere er tilhængere af et forbud mod afskæring af bestemte kropsdele på dyr så som halekupering, kastration og næbkupering. Tre fjerdedele af respondenterne finder det uacceptabelt at aflive hanekyllinger umiddelbart efter udklækning. 93 procent af europæere mener, at det er vigtigt, at de mennesker, som arbejder med dyr, er kompetente og har modtaget tilstrækkelig oplæring. Når det kommer til fødevareimport fra lande uden for EU, mener over otte ud af ti europæere (84 procent), at den nuværende dyrevelfærdssituation skal ændres, enten ved at indføre importkrav eller et meget strengt mærkningssystem. 62 procent af respondenterne angiver, at de ville være villige til at betale mere for produkter, der stammer fra dyrevelfærdsvenlige landbrug.