COWI og Better Energy indgår partnerskab om 10-årig elkøbsaftale, der bidrager til ny grøn strøm til elnettet
Gennem elkøbsaftalen bidrager COWI Danmark til opførelsen af en ny Better Energy-solcellepark med en forventet årlig produktion på 70 GWh strøm, eller hvad der svarer til omkring 43.000 danskeres årlige elforbrug.
Ingeniør- og rådgivervirksomheden COWI har indgået en 10-årig elkøbsaftale, en såkaldt Power Purchase Agreement (PPA), med Better Energy. De to virksomheder har tidligere arbejdet sammen om dele af udviklingsarbejdet i forbindelse med Better Energys solcelleparker og deler en målsætning om at fremme den grønne omstilling gennem konkrete handlinger og projekter.
Better Energy i samarbejde med en global leder inden for bæredygtighed
COWI er kendt for sit engagement i bæredygtighed og leverer ekspertise inden for teknik, arkitektur, energi og miljø til partnere og kunder på tværs af sektorer primært i Skandinavien, Storbritannien og Nordamerika. Virksomheden fokuserer på initiativer relateret til bæredygtig energi, store infrastrukturprojekter, bæredygtige bygninger, og klimatilpasning og vand. Ud over at indkøbe supplerende vedvarende energi har COWI valgt at afstå fra at indgå i projekter, der vedrører udvinding af fossile brændstoffer for effektivt at reducere miljøpåvirkningen.
”Bæredygtighed er rygraden i COWIs DNA, og vores omfattende ekspertviden på området giver os et særligt ansvar for at sætte fart på den grønne omstilling,” siger Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, Group CFO i COWI. "Derfor har vi blandt andet sagt aktivt nej til projekter, der vedrører udvinding af fossile brændstoffer, og med denne PPA med Better Energy er vi med til at sikre, at der tilføres ny, grøn strøm til elnettet.”
Partnerskaber, der accelererer den grønne omstilling
Better Energy har tidligere engageret COWI som betroet rådgivningspartner i udviklings- og projekteringsfasen af flere af sine solcelleparker. PPA'en er endnu en mulighed for de to virksomheder til at drive omstillingen til vedvarende energi med projekter, der sigter mod øget biodiversitet og skaber værdi for lokalsamfund. Strategiske partnerskaber med ligesindede virksomheder er afgørende for Better Energys tilgang til at skabe ny grøn energi i hele Europa.
"Vi er meget glade for at byde COWI velkommen til et stigende antal Better Energy-partnere og de kan være stolte over deres direkte bidrag til, at der står en ny solcellepark," siger Mikkel Thorup, direktør for elkøbsaftaler i Better Energy. "En PPA er ikke kun et valg om at bevæge sig mod mere bæredygtig forretningspraksis, den bidrager også direkte til overgangen til grøn energi."
En ny solcellepark ser dagens lys
COWI har sammen med flere andre virksomheder på tværs af forskellige sektorer bidraget til at en 55 hektar stor solcellepark placeret tæt på Hoby i Lolland Kommune nu producerer vedvarende energi. Solcelleparken forventes at producere 70 GWh strøm om året svarende til cirka 43.000 danskeres årlige elforbrug.
Der er indgået kontrakter på strømmen fra solcelleparken ved Hoby, men lokale virksomheder fra Lolland får også snart en unik mulighed for at aftage lokalproduceret, grøn strøm. Better Energy og Lolland Kommune har netop indgået en aftale, som giver lokale virksomheder i kommunen mulighed for at komme forrest i køen og købe grøn strøm på attraktive vilkår.
Better Energy planlægger at etablere endnu et solcelleanlæg ved Gerringe på Sydlolland, og det er herfra, der udbydes grøn strøm på attraktive vilkår til lokale virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Christian Bergmann MølgaardKommunikationsdirektørBetter Energy
Tlf:+45 2671 3634cbm@betterenergy.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Better Energy
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Better Energy
Better Energy: Vi går fra hypervækst til normaliseret vækst8.11.2024 07:07:53 CET | Pressemeddelelse
I de seneste år har Better Energy gennemgået en årrække med hypervækst, drevet af behovet for hurtig udbygning af grøn energi i Danmark. Nu tilpasses organisationen til en periode med normaliseret vækst.
22. oktober: Better Energy indvier i dag sin første store solcellepark i Sverige sammen med sine partnere22.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Better Energy indvier Studsvik Solcellepark i Sverige, der forventes at producere 25 GWh grøn energi årligt og vil levere grøn strøm til virksomheder i Sverige.
Faerchs el-indkøb bidrager til en ny Better Energy Solcellepark i Finland8.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Faerch og Better Energy udvider sit partnerskab med endnu en el-indkøbsaftale, denne gang i Finland.
Better Energy solcellepark producerer nu grøn strøm til Carlsberg, Semler Gruppen og Marius Pedersen A/S1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre virksomheder har via elkøbsaftaler med Better Energy gjort det muligt at etablere en ny solcellepark på Fyn, der nu leverer grøn strøm, svarende til knap 51.000 danskeres årlige elforbrug.
Timing af ny grøn energiproduktion bliver afgørende18.9.2024 12:30:11 CEST | Pressemeddelelse
I et marked for vedvarende energi, der undergår store forandringer, skærper Better Energy fokus på kerneforretningen og gør klar til næste fase af den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum