
Vær med til at fejre den nyrenoverede hovedbanegård i Aarhus21.10.2026 12:24:04 CEST | Banedanmark | Pressemeddelelse
Siden foråret 2025 har Aarhus Hovedbanegård været en af jernbanens største byggepladser, hvor Banedanmark har gjort banen klar til fremtidens tog og fremtidens passagerer. Den sidste skinne er nu udskiftet, perronerne er forlænget, togene kører på det nye signalsystem, og cyklerne er tilbage på Bruuns Bro. Søndag den 1. november markerer Banedanmark den store ombygning af Aarhus H, hvor der nu kun mangler at blive etableret kørestrøm på strækningen ind og ud af Smilets By. På dagen viser de fagfolk, der har været med til at forny jernbanen i Aarhus, rundt på Aarhus H. De fortæller om arbejdet med sporfornyelsen, udrulning af det nye, digitale signalsystem, opgraderingen af stationen med de forlængede perroner og etableringen af det helt nye spor 8. ”Aarhusianerne har udvist stor tålmodighed, imens Banedanmark har gennemført den største ombygning af Aarhus H, siden den nuværende banegård blev taget i brug i 1929. Vi glæder os til at vise resultatet af anstrengelserne, nu hvor byggehegne














