Ungdomsorganisationer: Giv 16-årige stemmeret ved Europa-Parlamentsvalget
24.10.2023 15:15:52 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
En række danske ungdomsorganisationer er gået sammen i en alliance for at give 16-årige og 17-årige borgere mulighed for at stemme til Europa-Parlamentsvalget næste år.

En række danske ungdomsorganisationer er gået sammen i en alliance for at give 16-årige og 17-årige borgere mulighed for at stemme til Europa-Parlamentsvalget næste år. Alliancen består af Nyt Europa, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Europæisk Ungdom, Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB), SAGA, Ungeklimarådet, Ungdomsbureauet og fhv. EU-Ungdomsdelegater hos DUF.
I den forbindelse har alliancen udarbejdet et borgerforslag (link), idet det ikke kræver en grundlovsændring at ændre valgretsalderen til Europa-Parlamentsvalget, men derimod blot at et flertal i Folketinget vedtager det. Derudover inviterer alliancen til et åbent møde (link) i Ungdommens Demokratihus mandag 30. oktober fra kl 16:30, hvor alle interesserede er velkomne til at høre, hvorfor vi ønsker at sænke valgretsalderen samt hvordan man kan støtte op om forslaget.
I alliancen lægges der vægt på, at en sænkning af valgretsalderen til Europa-Parlamentetsvalget til 16 år vil sikre, at unges holdninger bliver afspejlet i de afgørende beslutninger, som politikerne træffer. Asta Elise Gade Kofod fra Den Grønne Ungdomsbevægelse udtaler:
“Vi ønsker at sænke valgetsalderen til EP-valget til 16 år, så flere unge kan deltage i den demokratiske valghandling og være med til at forme vores demokrati. En stor del af den danske lovgivning bliver direkte eller indirekte påvirket af EU. Derfor er det vigtigt, at de, hvis fremtid og nutid det gælder, ikke bare skal have taletid, men indflydelse.”
Alliancen af ungdomsorganisationer er inspireret af andre lande. Tyskland, Belgien, Malta og Østrig har givet 16-årige muligheden for at stemme til Europa-Parlamentsvalget i 2024. Den mulighed mener alliancen, at danske unge også skal have:
“Erfaringer fra blandt andet Østrig peger på, at jo tidligere unge får mulighed for at stemme, desto mere politisk engagerede vil de være resten af livet. At give unge muligheden for at stemme er altså ikke kun en fordel nu og her, men også en langsigtet investering i vores demokrati,” udtaler Sara Læssøe Nielsen fra organisationen Nyt Europa.
I alliancen mener vi, at demokratiet er noget af det vigtigste, vi har, og at det bør i være konstant udvikling. Jakob Wind, landsformand for Europæisk Ungdom udtaler:
“Tiden er moden til, at de unge formelt inddrages i demokratiet – og jo mere vi kan gøre for at inkludere dem, desto mere oplysning, debat og dialog om EU kan vi skabe i fællesskab.”
Ungdomsorganisationerne lægger vægt på, at det ikke er engagement, som ungdommen mangler: “De unge er klar til at tage del i det europæiske demokrati. De venter blot på, at Folketinget giver dem muligheden. Vi opfordrer alle interesserede borgere, organisationer og lignende til at støtte initiativet ved at skrive under på borgerforslaget og ved at deltage i debatten om unges politiske rettigheder” udtaler Elisabeth From-Pedersen, forkvinde for Netværket af Ungdomsråd
For yderligere oplysninger om borgerforslaget eller henvendelser i forbindelse med at arrangere interviews kontakt venligst Elisabeth From-Pedersen, tlf. 22534333, elisabeth@nau.dk.
Kontakter
Anna Katrine Windt Courbin
Tlf:71792324annacourbin@hotmail.comElisabeth From-Pedersen
Tlf:22534333elisabeth@nau.dkElise Sydendal
Tlf:30 63 66 36elisesydendal@gmail.comLinks
Alliancen af ungdomsorganisationer for 16-åriges stemmeret
Alliancen består af Nyt Europa, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Europæisk Ungdom, Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB), SAGA, Ungeklimarådet, Ungdomsbureauet og fhv. EU-Ungdomsdelegater hos DUF
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Lige nu blokerer aktivister og fagforeningsmedlemmer PensionDanmarks hovedkvarter på Langeliniekaj2.9.2026 13:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu blokerer en større gruppe aktivister og fagforeningsmedlemmer PensionDanmarks bestyrelsesmøde på Langeliniekaj i København. Bestyrelsesmedlemmerne bliver mødt af vrede og et krav om afinvestering fra de våbenvirksomheder som er medskyldige i folkemordet i Gaza. Aktivisterne er trængt ind i bygningen og blokerer også hovedindgangen indefra.
Cheminova lukker kort tid efter danmarkshistoriens største aktion mod fabrikkens pesticideksport1.9.2026 16:47:36 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanskejede FMC Rønland, bedre kendt som Cheminova, fyrede for få timer siden samtlige af sine knap 400 fabriksmedarbejdere. Fabrikken bliver sat ud af drift ved årsskiftet. Cheminova er berygtet for sin eksport af EU-ulovlige pesticider til lande i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien og for i årtier at have forurenet jord og hav omkring fabrikken med giftigt kemikalieaffald.
Lige nu: Aktivister blokerer på ny Mærsks hovedkontorer i København21.8.2026 13:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af aktionsrækken Bryd Kæden blokerer hundredvis af Palæstina- og klimaaktivister i øjeblikket vejene rundt om Mærsks hovedkontor i København. De protesterer mod shippingvirksomhedens transport af våbendele til Israels folkedrab i Palæstina. Den svenske aktivist Greta Thunberg er også til stede
Stort politiopbud: Aktivister blokerer FLSmidth20.8.2026 11:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Politiet er massivt tilstede ved FLSmidths hovedkontor her til morgen, hvor aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og andre europæiske klima- og Palæstina-bevægelser blokerer. De kræver en offentliggørelse af firmaets kundeliste. Den danske virksomhed er en af verdens største inden for mineudstyr. Alligevel et FLSmidth et ukendt navn for mange danskere. Aktivisterne forsøger at bringe virksomhedens produktion af mineudstyr frem i lyset - mineudstyr, der er skyld i miljøkatastrofer og alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
Stor demonstration i Kalundborg på mandag: Folketingspolitiker holder tale foran Danmarks største olieraffinaderi15.8.2026 16:13:50 CEST | Pressemeddelelse
Når hundredvis af borgere og aktivister fra Danmark og resten af Europa mandag mødes foran Danmarks største olieraffinaderi i Kalundborg, er det første gang, der demonstreres mod raffinaderiet. Demonstrationen er en del af kampagnen Bryd Kæden, som i disse uger sætter fokus på Danmarks rolle i globale forsyningskæder
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum