Ny workplace-realityserie tager danskerne med bag kulisserne i dagligvarebranchen: Lidl er klar med ’Discountheltene’ gratis på Pluto Tv
For første gang nogensinde kan danske tv-seere få et unikt og ægte indblik i dagligvarebranchen. Det sker i den nye workplace-realityserie, Discountheltene, hvor Lidl inviterer ind bag kulisserne i hverdagen, og to dage aldrig er ens. Håbet er at nuancere synet på både faget og medarbejdere i dagligvarebranchen ved at vise, at der er dygtige og passionerede mennesker bag uniformen og mange karriereveje at gå.
Bliver 20-årige Mikkel Lidls yngste butikschef? Møder der nok indbyggere op til ejendomsudvikler Dianas nyåbning af Lidl i Søndersø? Vil elevholdet slå omsætningen fra sidste år, når de overtager Lidl-butikken i Grenaa i en uge? Lykkes Alexander fra Amager med at overraske en stamkunde, der har handlet i Lidl hver dag i over et årti?
Alt det og meget mere kan seere på Pluto Tv få svar på fra onsdag d. 1. november, hvor en spritny workplace realityserie, som har fået titlen Discountheltene, går i luften. Her følger vi medarbejdere i Lidl i deres hverdag.
”Jeg er utrolig stolt over vores medarbejdere, som giver så meget af sig selv i Discountheltene. De bidrager til at nedbryde vigtige fordomme om, hvad det indebærer at arbejde inden for dagligvarebranchen – at man ”ikke bare er kassemedarbejder i det lokale supermarked.” De demonstrerer på den mest autentiske måde, hvordan de hver især og i fællesskab spiller en vigtig rolle i vores samfund for at holde hjulene i gang i landets butikker. Jeg håber, at serien vil minde danskerne om, at der er rigtige mennesker bag uniformen, når de møder vores medarbejdere ude i butikkerne og ikke mindst opfordre til at holde den gode tone, når man handler,” siger Jens Stratmann, administrerende direktør i Lidl Danmark.
I serien møder man en lang række hovedfortællere, som til dagligt arbejder i Lidls butikker, på logistikcentrene eller hovedkontoret. En af de dem er 20-årige Mikkel Christensen, der bestrider rollen som butikschef i Lidl i Frederikshavn:
”Jeg glæder mig til, at serien får premiere og se, hvordan den bliver modtaget. I serien kan man blandt andet følge min rejse til at blive Lidls yngste butikschef. Jeg er ordblind, men bare fordi man har svært ved at læse, behøver man ikke at have svært ved lære. Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere andre, der måske ikke har fundet den rette hylde og give dem troen på, at selvom man måske ikke er den mest boglige, så er der flere veje at gå,” fortæller Mikkel Christensen.
”Dansk underholdning, som samtidig er informerende”
Discountheltene består af seks episoder, som bliver vist hver onsdag fra uge 44-48 gratis på Pluto Tv. De to første episoder kan ses fra onsdag d. 1. november.
”Vi er glade for eksklusivt at kunne vise Discountheltene, som er et interessant og nyere underholdningsformat, der går under workplace reality-genren. Vi synes, det er vigtigt at vise danskerne underholdning, der samtidig er informerende – og det er denne serie, som giver et unikt indblik i, hvad det vil sige at arbejde i dagligvarebranchen. Det er med til at understrege vores ambition om at være hjemsted for underholdning i topklasse,” siger Jesper Dahl, General Manager for Pluto TV i Central- og Nordeuropa.
Det er produktionsselskabet Hou Docs, der står bag idéen og konceptet for Discountheltene. For Hou Docs har opgaven været at sikre, at seerne ikke opfatter Discountheltene, som skjult reklame for Lidl, men spændende, klassisk tv.
“Konceptet er kun en succes, hvis seerne opfatter serien som interessant og nærværende. Vi har derfor produceret serien på traditionel vis, hvor det første og fremmest handler om at fremelske de interessante historier og de gribende karakterer som i al anden tv-produktion. Det er vi lykkedes med,” siger executive producer på serien, Steffen Hou.
Serien er produceret af Hou Docs i samarbejde med produktionsselskabet Laud People. Du kan følge Discountheltene fra den 1. november kl. 10 på Pluto Tv helt gratis.
Pluto Tv og Lidl afholder forpremiere på Discountheltene, hvor der helt eksklusivt vil blive vist to episoder fra serien, torsdag d. 26. oktober. Skriv til presse@lidl.dk for mere info og billetter.
Om PLUTO TV
Pluto TV, et Paramount-selskab, er den førende gratis streaming-tjeneste, der leverer hundredvis af live lineære kanaler og tusindvis af titler on-demand til en global målgruppe på 80 millioner månedlige aktive brugere. Den Emmy®-vindende tjeneste sammensætter et mangfoldigt udvalg af kanaler i samarbejde med over 400 internationale medieselskaber og tilbyder et bredt udvalg af genrer, sprog og kategorier med film, tv-serier, sport, nyheder, livsstil, børneindhold og meget mere.
Pluto TV kan nemt tilgås og streames på mobil, web og enheder tilsluttet tv. Stream nu – betal aldrig.
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkLouise GirichSenior PR Manager NordicPluto Tv
Tlf:28 44 40 04louise.girich@paramount.comFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Hovedkontoret går i butikkerne: I Lidl samles alle medarbejdere om julehandlen28.11.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Julen er en af de allertravleste perioder i dagligvarebranchen, og derfor vil Lidl gerne støtte ekstra op om sine medarbejdere i butikkerne. I et nyt initiativ skal alle kædens 350 administrative medarbejdere bruge en arbejdsdag i begyndelsen af december i en af kædens 163 butikker fordelt over hele landet.
Vigtig kundeinformation vedrørende 'Trattoria Alfredo Pizza Kebab 2 x 350g'22.11.2024 21:07:54 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder 'Trattoria Alfredo Pizza Kebab 2 x 350g. med bedst før dato: d. 16.08.2025 og d. 17.08.2025, da der er risiko for metalstykker i produktet.
Vigtig kundeinformation vedrørende 'Chef Select Kartoffelsalat, 1 kg' i to varianter 'Kartoffelsalat Creme fraiche' og 'Kartoffelsalat Yoghurt'20.11.2024 20:14:14 CET | Pressemeddelelse
Lidl tilbagekalder 'Chef Select Kartoffelsalat, 1 kg' i to varianter. 'Kartoffelsalat Creme fraiche' og 'Kartoffelsalat Yoghurt' på grund af risiko for metalstykker i produkterne.
Vigtig kundeinformation vedrørende allergen i Mochi is Vitasia15.11.2024 14:58:24 CET | Pressemeddelelse
Mochi is Lemon-Yuzu af mærket ”Vitasia”, 180 ml. med udløbsdato 29.12.2025 tilbagekaldes på grund af forkert smagsvariant i pakken.
State Drinks og Lidl Danmark går nu sammen og opfordrer til en aldersgrænse på 16 år i forbindelse med salg af energidrikke28.10.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
State Drinks går som den første danske producent af energidrikke aktivt ud og opfordrer til at indføre en aldersgrænse på salg af energidrikke til børn og unge under 16 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum