Kom til morgenmøde om Klimakompasset
24.10.2023 10:54:55 CEST | Energistyrelsen | Nyhed
Energistyrelsen inviterer i samarbejde med Erhvervsstyrelsen til morgenmøde den 16. november 2023 om Klimakompasset. Arrangementet er for virksomheder og andre interesserede, der vil blive klogere på, hvilken værdi klimaregnskaber kan have for ens virksomhed, og hvordan Klimakompasset kan hjælpe alle til at komme i gang.

Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen afholder 16. november 2023 kl 9:00-10:30 et morgenmøde for små og mellemstore virksomheder, der gerne vil høre om klimaregnskaber og hvad Klimakompasset kan bruges til. På mødet vil der være kort introduktion til Klimakompasset og en præsentation af nye funktioner og det nye vejledningsmateriale. Der vil også komme en virksomhed og dele erfaringer med brug af Klimakompasset.
Arrangementet foregår hos Energistyrelsen i København på Carsten Niebuhrs gade 43, 1577 København V i mødesalen. Det kan anbefales at deltage fysisk, da der er mulighed for at møde andre virksomheder, som også er gået i gang med at udregne klimaregnskaber. Det er dog også muligt at deltage online.
Tilmeld dig morgenmødet om Klimakompasset
Hvad er Klimakompasset?
Klimakompasset er et online værktøj, der kan bruges til at beregne virksomheder og organisationers drivhusgasudledning. Opgørelse af drivhusgasudledninger er et vigtigt værktøj i den grønne omstilling af samfundet, idet det danner grundlaget for prioritering af CO2e-reducerende tiltag. Klimakompasset er udviklet og vedligeholdes af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen.
Interessen for Klimakompasset og de emissionsfaktorer, der ligger bag værktøjet, er stigende. Derfor har Energistyrelsen i foråret 2023 ydet en indsats for at øge niveauet af transparens omkring Klimakompassets emissionsfaktorer. I efteråret 2023 er der udkommet en dokumentation af Klimakompassets emissionsfaktorer.
Tjek værktøjet Klimakompasset ud.
Tjek dokumentationen af Klimakompassets emissionsfaktorer ud (pdf).
Nye emissionsfaktorer og ny udvidet vejledning
Klimakompasset består af over 500 emissionsfaktorer, der kan bruges til at udregne drivhusgasudledningen forbundet med forskellige aktiviteter i virksomhederne. I år har Energistyrelsen udvidet med 101 nye emissionsfaktorer for at imødekomme et stigende behov hos virksomhederne for at kunne lave mere detaljerede klimaregnskaber.
Det øgede fokus på klimaregnskaber hos virksomhederne gør, at Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen modtager mange spørgsmål omkring klimaregnskaber, emissionsfaktorer og meget mere. For at imødekomme det stigende antal henvendelser har Energistyrelsen i samarbejde med Erhvervsstyrelsen udarbejdet en ny udvidet vejledning til Klimakompasset. Den nye udvidet vejledning giver en grundig introduktion til metodiske grundlag for klimaregnskaber og er et godt start for de virksomheder, der gerne vil blive klogere på klimaregnskaber.
Kontakt:
Oskar Lasse Lilleøre, Energistyrelsen, tlf: +45 33 95 52 22, e-mail: oskll@ens.dk
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Links
Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum