Stærke AI-kompetencer giver mere på lønkontoen
Nogle faglige kompetencer og færdigheder er mere værd end andre. Nyt studie kortlægger værdien af 962 konkrete færdigheder og viser, at særligt viden om kunstig intelligens (AI) i dag står i høj kurs. I gennemsnit øger AI-kompetencer aflønningen med 21 procent.

Hvilken type faglige færdigheder er der særligt brug for på et arbejdsmarked præget af teknologiske nybrud? Og hvordan kan den enkelte medarbejder tilegne sig nye kompetencer, som er særligt efterspurgte og i sidste ende bedre betalt?
Disse spørgsmål står i centrum for et nyt videnskabeligt studie, som har kortlagt og sat værdi på 962 arbejdsrelaterede færdigheder og deres indbyrdes relationer.
Studiet viser, at der er væsentlige forskelle i værdien af de konkrete faglige færdigheder. Særligt AI-relaterede kompetencer er markant bedre betalt end de fleste øvrige. I gennemsnit øger tilegnelsen af specifikke AI-færdigheder aflønningen med 21 procent.
”Den højere værdi denne type arbejde afspejler, at kunstig intelligens er inde i en rivende udvikling, og at kompetencer på området er efterspurgte. Men AI-kompetencer er også et godt eksempel på en type færdigheder, som kan bruges i mange arbejdssammenhænge, og som det derfor giver ekstra værdi at besidde,” siger Ole Teutloff fra Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet.
Sammen med Fabian Stephany fra University of Oxford står han bag kortlægningen, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Research Policy.
I studiet bruger de to forskere data fra 50.000 freelancejobs, der er udbudt på en stor amerikansk onlineplatform i perioden 2014-2022. Da sådanne freelanceplatforme både angiver lønniveau og specificerer krav til kvalifikationer og færdigheder, er det med dataanalyser muligt at kortlægge de forskellige færdigheders indbyrdes relationer og værdi ned i detaljen.
Det gælder også de specielle AI-færdigheder: Her topper nye færdigheder knyttet til ’maskinlæring’ listen med en relativ ekstraværdi på 40 pct. Derefter følger en række andre AI-relaterede kompetencer som f.eks. kendskab til ’deep learning’ (27 %) ’dataanalyse’ (14 %) og programmer, der benyttes til kunstig intelligens, f.eks. Python (8 %) og Java (5 %).
Ekstraværdi af udvalgte AI-færdigheder

Kan guide valg af efteruddannelse
Mere generelt viser studiet, at værdien af en færdighed eller kompetence er markant højere, hvis den på frugtbar vis kan kombineres med færdigheder fra andre områder. Det er altså et plus, hvis man kan tilføre en helt anderledes, men efterspurgt færdighed til sin professionelle værktøjskasse.
F.eks. har specifikke færdigheder fra software- og techområdet generelt høj værdi for folk, der arbejder inden for marketing eller jura og finans. Der er tale om høj komplementaritet. Omvendt er ’fotoretouchering’ et eksempel på en smal færdighed, som er sværere at kombinere med andre kompetencer og derfor har mindre komplementaritet og værdi.
Ifølge Fabian Stephany giver kortlægningen af sådanne sammenhænge ny viden om, hvordan den enkelte bedst kan udvikle sine færdigheder, så de matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
"Vores resultater har store konsekvenser for enkeltpersoner, virksomheder og beslutningstagere. Når man er opmærksom på værdien af færdigheder, der komplementerer hinanden, kan vi f.eks. bedre vejlede arbejdstagere i deres individuelle efteruddannelse eller omskoling," siger han.
Ifølge forskerne bag studiet er det her vigtigt at være opmærksom på, at data bygger på freelanceopgaver udbudt på en amerikansk onlineplatform, der ikke nødvendigvis altid afspejler en europæisk virkelighed eller den hverdag, som den fastansatte møder på sin arbejdsplads.
”Fastansatte vil ofte arbejde i teams og organisatoriske hierarkier, der også kræver en række blødere sociale færdigheder,” forklarer Ole Teutloff.
”Men når det gælder AI-færdigheder, vil jeg argumentere for, at de er ’hårde’ færdigheder, ligesom projekter, der slås op på arbejdsplatforme, godt kan omfatte meget komplekse arbejdsopgaver. Et projekt om maskinlæring behøver derfor ikke være meget forskelligt fra et projekt i en virksomhed, når vi taler om færdigheder. Så også her i Europa tror jeg, vi kan lære af undersøgelsen.
---
Om studiet
Studiet med titlen ‘What is the price of a skill? The value of complementarity’ er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Research Policy.
Bag studiet står Fabian Stephany, der bl.a. er forskningslektor på Oxford Internet Institute (OII) ved University of Oxford, og ph.d.-studerende Ole Teutloff fra Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet.
I studiet undersøger de værdien af 962 forskellige arbejdsrelaterede færdigheder og deres indbyrdes sammenhæng. Data bygger på små 50.000 arbejdsopgaver, der er udbudt i perioden fra 2014-2022 på en stor amerikansk onlineplatform for freelanceopgaver. Den konkrete platform er anonymiseret i studiet.
Se hele studiet hos Research Policy: What is the price of a skill? The value of complementarity
Nøgleord
Kontakter
Kontakt
Ole Teutloff (taler engelsk og tysk)
Ph.d.-studerende
Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS)
E-mail: ole.teutloff@sodas.ku.dk
Mobil: +49 176 5050 2088
Søren Bang
Journalist
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: +45 29 21 09 73
Billeder


Links
Om Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Forskere: Derfor kan du tvivle på egne evner, selv når du gør det godt3.4.2025 20:07:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet og University College London har opklaret, hvorfor nogle mennesker føler sig usikre på deres evner – selv når de faktisk er gode til det, de laver.
Beviser på diskrimination øger ikke opbakning til politiske løsninger11.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskning og oplysning sikrer et mere præcist billede af diskriminationen i samfundet, men flytter ikke holdninger til politiske initiativer, der vil imødegå problemet. Nyt studie fra Københavns Universitet sætter spørgsmålstegn ved effekten af oplysningskampagner.
Eksportfremme er til stor hjælp for danske virksomheder24.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det øger danske virksomheders afsætning på internationale markeder betydeligt, når de støttes af eksportrådgivere. Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra Københavns Universitet står bag.
Kunstig intelligens skaber nye vindere og tabere på arbejdsmarkedet29.1.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på en række faglige kompetencer ændrede sig markant, da ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022, viser nyt internationalt studie. Men billedet er sammensat. Mens der blev færre job inden for bl.a. simpel tekstskrivning og oversættelse, steg efterspørgslen efter andre kvalifikationer.
Ny guide skal hjælpe lokale landskabsprojekter på vej3.1.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det danske landskab står foran historisk store omlægninger som svar på klima-, miljø- og biodiversitetskrisen. Nu har forskerne fra projektet Lokale Landvindinger lavet en guide til projektledere, som vil udvikle helhedsløsninger gennem et stærkt lokalt engagement.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum