Stærke AI-kompetencer giver mere på lønkontoen
24.10.2023 06:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Nogle faglige kompetencer og færdigheder er mere værd end andre. Nyt studie kortlægger værdien af 962 konkrete færdigheder og viser, at særligt viden om kunstig intelligens (AI) i dag står i høj kurs. I gennemsnit øger AI-kompetencer aflønningen med 21 procent.

Hvilken type faglige færdigheder er der særligt brug for på et arbejdsmarked præget af teknologiske nybrud? Og hvordan kan den enkelte medarbejder tilegne sig nye kompetencer, som er særligt efterspurgte og i sidste ende bedre betalt?
Disse spørgsmål står i centrum for et nyt videnskabeligt studie, som har kortlagt og sat værdi på 962 arbejdsrelaterede færdigheder og deres indbyrdes relationer.
Studiet viser, at der er væsentlige forskelle i værdien af de konkrete faglige færdigheder. Særligt AI-relaterede kompetencer er markant bedre betalt end de fleste øvrige. I gennemsnit øger tilegnelsen af specifikke AI-færdigheder aflønningen med 21 procent.
”Den højere værdi denne type arbejde afspejler, at kunstig intelligens er inde i en rivende udvikling, og at kompetencer på området er efterspurgte. Men AI-kompetencer er også et godt eksempel på en type færdigheder, som kan bruges i mange arbejdssammenhænge, og som det derfor giver ekstra værdi at besidde,” siger Ole Teutloff fra Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet.
Sammen med Fabian Stephany fra University of Oxford står han bag kortlægningen, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Research Policy.
I studiet bruger de to forskere data fra 50.000 freelancejobs, der er udbudt på en stor amerikansk onlineplatform i perioden 2014-2022. Da sådanne freelanceplatforme både angiver lønniveau og specificerer krav til kvalifikationer og færdigheder, er det med dataanalyser muligt at kortlægge de forskellige færdigheders indbyrdes relationer og værdi ned i detaljen.
Det gælder også de specielle AI-færdigheder: Her topper nye færdigheder knyttet til ’maskinlæring’ listen med en relativ ekstraværdi på 40 pct. Derefter følger en række andre AI-relaterede kompetencer som f.eks. kendskab til ’deep learning’ (27 %) ’dataanalyse’ (14 %) og programmer, der benyttes til kunstig intelligens, f.eks. Python (8 %) og Java (5 %).
Ekstraværdi af udvalgte AI-færdigheder

Kan guide valg af efteruddannelse
Mere generelt viser studiet, at værdien af en færdighed eller kompetence er markant højere, hvis den på frugtbar vis kan kombineres med færdigheder fra andre områder. Det er altså et plus, hvis man kan tilføre en helt anderledes, men efterspurgt færdighed til sin professionelle værktøjskasse.
F.eks. har specifikke færdigheder fra software- og techområdet generelt høj værdi for folk, der arbejder inden for marketing eller jura og finans. Der er tale om høj komplementaritet. Omvendt er ’fotoretouchering’ et eksempel på en smal færdighed, som er sværere at kombinere med andre kompetencer og derfor har mindre komplementaritet og værdi.
Ifølge Fabian Stephany giver kortlægningen af sådanne sammenhænge ny viden om, hvordan den enkelte bedst kan udvikle sine færdigheder, så de matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
"Vores resultater har store konsekvenser for enkeltpersoner, virksomheder og beslutningstagere. Når man er opmærksom på værdien af færdigheder, der komplementerer hinanden, kan vi f.eks. bedre vejlede arbejdstagere i deres individuelle efteruddannelse eller omskoling," siger han.
Ifølge forskerne bag studiet er det her vigtigt at være opmærksom på, at data bygger på freelanceopgaver udbudt på en amerikansk onlineplatform, der ikke nødvendigvis altid afspejler en europæisk virkelighed eller den hverdag, som den fastansatte møder på sin arbejdsplads.
”Fastansatte vil ofte arbejde i teams og organisatoriske hierarkier, der også kræver en række blødere sociale færdigheder,” forklarer Ole Teutloff.
”Men når det gælder AI-færdigheder, vil jeg argumentere for, at de er ’hårde’ færdigheder, ligesom projekter, der slås op på arbejdsplatforme, godt kan omfatte meget komplekse arbejdsopgaver. Et projekt om maskinlæring behøver derfor ikke være meget forskelligt fra et projekt i en virksomhed, når vi taler om færdigheder. Så også her i Europa tror jeg, vi kan lære af undersøgelsen.
---
Om studiet
Studiet med titlen ‘What is the price of a skill? The value of complementarity’ er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Research Policy.
Bag studiet står Fabian Stephany, der bl.a. er forskningslektor på Oxford Internet Institute (OII) ved University of Oxford, og ph.d.-studerende Ole Teutloff fra Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet.
I studiet undersøger de værdien af 962 forskellige arbejdsrelaterede færdigheder og deres indbyrdes sammenhæng. Data bygger på små 50.000 arbejdsopgaver, der er udbudt i perioden fra 2014-2022 på en stor amerikansk onlineplatform for freelanceopgaver. Den konkrete platform er anonymiseret i studiet.
Se hele studiet hos Research Policy: What is the price of a skill? The value of complementarity
Nøgleord
Kontakter
Kontakt
Ole Teutloff (taler engelsk og tysk)
Ph.d.-studerende
Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS)
E-mail: ole.teutloff@sodas.ku.dk
Mobil: +49 176 5050 2088
Søren Bang
Journalist
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: +45 29 21 09 73
Billeder


Links
Om Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny rapport: Unge frygter drugging i nattelivet – men anmelder stort set aldrig4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge – især kvinder – frygter i stigende grad at blive drugget, og fænomenet er mere omfattende og nuanceret end hidtil antaget. Det viser en ny rapport fra Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet.
Børn med dårlig tandsundhed har oftere hjerte-kar-sygdomme som voksne2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huller i tænderne og svær tandkødsbetændelse i barndommen kobles sammen med markant højere forekomst af hjertestop, hjerneblødning og åreforkalkning i voksenlivet, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Heste fløjter og synger, når de vrinsker23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at et hestevrinsk er mere komplekst end som så. Opdagelsen bryder med tidligere antagelser om det store pattedyr og kaster nyt lys over, hvordan heste kommunikerer. Et forskningsområde, der trods 4.000 års domesticering stadig er fyldt med ubesvarede spørgsmål.
Ny viden om Nordeuropas radiator: Vulkanudbrud i fortiden kan have skubbet havstrøm mod kollaps17.2.2026 10:59:19 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at vulkanudbrud under istiden kan have udløst pludselige klimaskift ved at forstyrre den Atlantiske havcirkulation (AMOC) og at temperaturen herefter kunne svinge mellem varme og kulde i tusindvis af år. Studiet bidrager med nye brikker til forståelsen af, hvad der kan få Nordeuropas radiator til at gå ned.
Hvor fandt stenalderens første bønder egentlig deres planter? Nyt studie giver svar13.2.2026 10:05:51 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avancerede maskinlærings- og klimamodeller har forskere vist, at forfædrene til afgrøder som hvede, byg og rug sandsynligvis var langt mindre udbredte i Mellemøsten for 12.000 år siden, end man hidtil har troet. Det kan betyde, at kultiveringen af de første planter og dermed landbruget opstod andre steder end hidtil antaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum