Regeringen er klar med sit udspil til Klimatilpasningsplan 1

Danmark er et fladt land med flere tusinde kilometer kystlinje og et utal af øer. Det gør os særligt udsatte, når havvand og grundvand stiger som følge af klimaforandringerne. Vi kommer til at opleve mere ekstremt vejr, og fremtidige stormfloder vil være kraftigere.

Derfor er der behov for at sætte endnu stærkere ind for at sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur. Det arbejde hjælper regeringen nu kommuner og grundejere videre med i Klimatilpasningsplan 1. Regeringen foreslår at afsætte i alt 1,3 milliarder kroner til indsatserne.

” Vi har netop været vidner til voldsomme billeder fra store dele af Danmark, hvor en stormflod er skyllet ind over os fra øst. Flere steder med vandstande på højde med 100-års hændelser. Diger er brudt sammen, huse, butikker og veje er revet væk eller oversvømmet. Situationen er dybt alvorlig. Det er helt afgørende at vi sikrer os bedre mod vandmasserne og netop den opgave tager vi nu fat på med Klimatilpasningsplan 1. Det gør vi blandt andet ved at tage fat på de strukturelle problemer, som kommunerne har efterlyst en løsning på, og så sætter vi tempo på projekter, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Klimatilpasningsplan 1 indeholder blandt andet:

1. Statsligt engagement i udsatte områder ved havet

Mange steder i landet er kommunerne i gang med indsatser, der beskytter mod oversvømmelser fra havet. Andre steder er man ikke så langt. Staten skal derfor hjælpe med kystbeskyttelsen i seks af de områder, hvor faren og skadesomkostningerne er størst. Staten vil tilbyde faglig hjælp til kommunerne om for eksempel valg af teknisk løsning, udarbejdelse af en betalingsmodel, økonomiske beregninger eller miljøvurderinger, alt efter hvor langt kommunerne er i projektfasen, og hvad de ønsker hjælp til.

2. Løsning på udfordringerne med højtstående grundvand

Grundvandsspejlet er over de seneste 30 år steget med op til en meter, og i dag har cirka 450.000 boliger under en meter til grundvandsspejlet mere end 80 procent af året. Regeringen vil som noget nyt også give kommunen myndighedsansvaret for håndtering af højtstående grundvand og gøre det muligt for spildevandsselskaberne at lave kollektive løsninger i områder, hvor det kan betale sig for samfundet. Det er en løsning, som både kommuner og spildevandsselskaber har efterlyst, og som vil være en hjælp til udsatte grundejere.

3. Forlængelse af kystbeskyttelsespuljen

For at sætte tempo på klimatilpasningen vil regeringen forlænge kystbeskyttelsespuljen i 2024 med 150 millioner kroner, som kommunerne kan søge til fælles kystbeskyttelsesprojekter i hele landet og etablering eller forstærkning af diger i Vadehavet.

4. Beskyttelse af Danmarks vestkyst

Vestkysten er særligt udsat for oversvømmelse, kysttilbagerykning og erosion. Der foreslås afsat mere end 1 milliard kroner, som skal bruges til at beskytte vestkysten gennem sandfodring og investeringer i kritiske sluse- og kystanlæg i Thorsminde og Hvide Sande. Sandfodringen tager højde for, at havvandet stiger som følge af klimaforandringer, og at presset på kysten derfor er større.

5. Nyt rådgivende embedsmandsudvalg

For at sikre, at Danmark er beredt på ekstreme vejrhændelser nedsætter regeringen et fast embedsmandsudvalg på afdelingschefniveau, som løbende skal rådgive regeringen om næste skridt i klimatilpasningen af Danmark. Udvalget kan også nedsætte hurtigtarbejdende grupper med relevante parter for at løse udfordringer med klimatilpasning på tværs af sektorer.

Læs mere om disse indsatser og planens øvrige initiativer i Klimatilpasningsplan 1 her. 

Opbakning fra interessenter
Kommuner og spildevandsselskaberne spiller en stor rolle i udrulningen af indsatserne i Klimatilpasningsplan 1 og både Kommunernes Landsforening (KL) og DANVA, interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, ser positivt på de tiltag, der er i Klimatilpasningsplan 1.

Birgit S. Hansen, formand for Klima- og Miljøudvalget i KL, udtaler:

”Jeg er glad for, at vi nu har fået en første klimatilpasningsplan. For det er borgernes tryghed og værdier for milliarder, der er på spil, når klimaforandringerne og det voldsomme vejr rammer vores kyster og land. Planen indeholder flere af de tiltag, vi i kommunerne har efterspurgt, og nu skal vi have ført den ud i livet. Og så ser vi ellers frem til, at den næste plan forhåbentlig snart er klar, for der er klimaudfordringer nok at tage hånd om.”

Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i DANVA, udtaler:

”Der er store samfundsøkonomiske gevinster forbundet med kollektive klimaløsninger. Regeringens udspil er et godt skridt, hvor man giver spildevandsselskaberne mulighed for at skærme borgerne mod oversvømmelser på grund af højtstående grundvand. Det er positivt for samfundets økonomi, at der nu sikres hjemmel til at lave kollektive løsninger. Det er også nødvendigt, at spildevandsselskaberne får fuld omkostningsdækning for at investere i klimatilpasning. Det næste skridt i byernes klimatilpasning er et helhedssyn på opgaverne, hvor vandselskaberne får mulighed for at arbejde bedre på tværs af administrative skel og kombinere løsninger i og uden for byerne.”

Regeringen foreslår at finansiere Klimatilpasningsplan 1 fra Finanslovsforslaget for 2024, Grøn Fond, regeringsreserven og råderummet. Regeringen vil i efteråret 2023 indkalde partierne bag det grønne råderum til drøftelser om den videre udmøntning med fokus på det grønne råderums første år.

Fakta om klimatilpasning i Danmark

• Kystbeskyttelse varierer og ser forskellig ud alt afhængig af, hvor du er i landet. For eksempel er Øresundstunnelen klimatilpasset med diger og en betonmur, mens store dele af vestkysten beskyttes af sandfodring. En højvandsmur i Lemvig beskytter byen og skaber et rekreativt byrum. Sluser i Hvide Sande og Thorsminde afvander Ringkøbing og Nissum fjorde og deres opland.  
• Klimatilpasningen af Danmark er allerede i gang. Staten har støttet kommunernes arbejde ved blandt andet at understøtte stormflodssikringen af København, give midler til nye og eksisterende digitale værktøjer, fx KAMP, Kystplanlæggeren og Klimaatlas, stille krav om, at kommunerne i kommuneplanlægningen skal udpege områder i fare for oversvømmelse og erosion, og at der kan stilles krav om afværgeforanstaltninger i lokalplaner.
  
  
• Regeringen og partierne bag finansloven for 2023 har besluttet at afsætte 189,6 millioner kroner til et varslingssystem for oversvømmelser. DMI varetager opgaven, og den samlede løsning ventes klar i en første version medio 2025.
  
  
• Det er dyrt at klimatilpasse, men det kan være dyrere at lade være. De potentielle skadesomkostninger ved 100 års-hændelser i 2020 er ifølge screeningsværktøjet Kystplanlægger: Køge Bugt 9,5 mia. kr., Esbjerg 3,7 mia. kr., Vejle 1,3 mia. kr. og Aalborg 1 mia. kr., Svendborg 0,8 mia. kr.
  
  

Yderligere oplysninger

Kommunikationsrådgiver i Miljøministeriet, Anne Fønss Bach, mail: anfba@mim.dk, tlf.: 2127 9737