Influencer Astrid Olsen kalder til kamp for klimaet i sin Koge[dag]bog
Den kendte influencer Astrid Olsen har taget et valg om at blive vegetar for at skåne vores planet. Det valg har fået hendes madglæde til at blomstre på ny, og netop passionen for det vegetariske køkken deler hun med sine mange følgere via sin nye kogebog. Med Koge[dag]bog giver hun sit bud på appetitvækkende grønne retter, som kan indtages med god klima-samvittighed
Navnet Astrid Olsen forbinder mange almindeligvis med Youtube, TikTok, Instagram og modeinspiration. Men for to år siden beslutter Astrid Olsen sig for at lave en livsstilsændring og kun spise vegetarisk. Denne ændring bunder i en særlig omtanke for at passe på vores kære planet. Hun er af den overbevisning at selv en simpel indsats, som det at omlægge sine madvaner for at redde miljøet, bidrager i det store hele til kampen for klimaet. Med Koge[dag]bog vælger Astrid at bruge sin etablerede stemme og platform til at udbrede budskabet om at ændre de indgroede madvaner ved at starte i det små.
Astrid Olsens madglæde og nysgerrighed på alternative smagsoplevelser opstår på ny i udforskningen af det vegetariske køkkens smage, ingredienser og teksturer. Hun oplever, at der mangler en nytænkning af vegetarmarkedet og et skift af fokus fra kedelig kartoffelpizza og fake kød til en udnyttelse og udforskning af grøntsagerne. Derfor indeholder Koge[dag]bog nytænkende opskrifter på smagsrige retter såsom matchapandekager, misogranola, cacio e pepe pizza og honningstegte figner med ricottacreme. Hun deler ligeledes ud af opskrifter på velsmagende dressinger, bagværk og forskelligt indbydende tilbehør. Desuden består kogebogen af inspirerende billeder og personlige historier fra Astrids liv, som blandt andet benyttes til at introducere de fleste af retterne.
Astrid Olsen begyndte på YouTube tilbage i 2012, og hun har sidenhen delt ud af sit liv på adskillige andre sociale medier. Hun har produceret indhold om alt fra mode og makeup til livsstilsvideoer og har i de senere år taget hul på et nyt kapitel – nemlig madlavning. Hendes passion for mad generelt begyndte, da hun som lille nysgerrigt observerede sin far bag gryderne i køkkenet.
Fakta om kogebogen
Titel: Koge[dag]bog
Forfatter: Astrid Olsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740697278
Sidetal: 249
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 27. oktober 2023
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
I oldtiden producerede de gode tekstiler27.11.2024 12:38:29 CET | Pressemeddelelse
Ulla Mannering, forskningsprofessor ved Nationalmuseet, slår fast, at udtrykket ”klæder skaber folk” også var gældende i oldtiden. Fra arkæologiske udgravninger og forskningen ved vi i dag overraskende meget om Egtvedpigens og Huldremosekvindens klædedragt. Og lige som vi i dag vælger det sidste sæt tøj til vores afdøde, var det ikke tilfældigt, hvad fortidens mennesker blev begravet i.
100 års dansk keramik samlet i flot værk18.11.2024 08:57:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk keramik har gennem de sidste 100 år indtaget en helt særlig plads inden for kunst og design, nationalt og internationalt. I 100 års dansk keramik giver Carsten Bagge Laustsen en samlet fremstilling af den moderne danske keramiske tradition. Fra modernismens frembrud med Thorvald Bindesbøll og den tidlige kunstkeramik, over 1920’ernes og 1930’ernes stentøjsrevolution på Den Kongelige Porcelænsfabrik, enkeltværkstederne og studiekeramikken fra 1950’erne og endelig frem til den nye og mere eksperimenterende, skulpturelle keramik.
Bliv klogere på din hund15.11.2024 12:03:10 CET | Pressemeddelelse
Hunden er menneskets bedste ven, og som hundeejer gør man sit bedste for at passe på sin logrende ven. I Hundens bog af Gitte Kamp er der plads til at skrive om sin hunds personlighed og finurlige påfund, og derudover er der også masser af uundværlig viden om hunde og pleje af dem.
Thea Rytter: Barndommen er alt for kort til kedelig strik15.11.2024 11:24:35 CET | Pressemeddelelse
Fabelsweateren er en moderne klassiker blandt strik til børn. Den farvestrålende sweater, hvor det ene ærme er en enhjørning med manke har begejstret et utal af børn – og voksne, der har haft den på strikkepindene. Nu er opskriften tilgængelig i bogen Fabelagtigt børnestrik, der indeholder Thea Rytters klassikere og helt nye opskrifter.
Neandertalerne i nyt lys12.11.2024 15:54:18 CET | Pressemeddelelse
I bogen Nordlige neandertalere fortæller Trine Kellberg Nielsen, Danmarks førende neandertalerforsker, at vi med stor sandsynlighed bærer rundt på cirka 2% neandertaler i vores DNA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum