Lægeforeningen om politiske forhandlinger om forebyggelse: En pakke cigaretter skal koste 100 kroner
23.10.2023 06:58:00 CEST | Lægeforeningen | Pressemeddelelse
I denne uge fortsætter forhandlingerne om forebyggelse, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har indbudt til. Lægeforeningen opfordrer politikerne til at gå ambitiøst til værks.
”Sæt priserne op på tobak, så en pakke cigaretter kommer til at koste 100 kroner. Sidestil nikotinprodukter med tobak, så de blandt andet stiger tilsvarende i pris. Indfør en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol og sæt også priserne markant op på de våde varer,” lyder det klare budskab fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
”Det vil forbedre sundheden hos børn, unge og voksne og hindre tusindvis af sygdomstilfælde og derfor samtidig også have den meget vigtige effekt, at tusindvis af indlæggelser bliver forebygget. Netop forebyggelse af sygdomme og indlæggelser er en forudsætning for at få et mere robust sundhedsvæsen, som Robusthedskommissionen også understregede for nylig,” siger hun.
Sundhedsvæsenet er ramt af massiv mangel på arbejdskraft, og det vil vare ved i en længere årrække. I 2030 vil vi mangle 40.000 sundhedspersoner, hvis ikke der gribes markant ind. Det viser Lægeforeningens arbejdskraftanalyse.
Derfor er det afgørende at prioritere forebyggelse, fordi det ikke kun er til gavn for den enkelte, men også aflaster sundhedsvæsenet og frigør tid og kræfter. På langt sigt kan for eksempel tiltag mod tobak som højere priser og tværfaglige indsatser mod rygning på grundskoler og på ungdomsuddannelser forhindre mere end 50.000 indlæggelser om året, viser en forebyggelsesanalyse, Lægeforeningen har udarbejdet. Desuden er det dokumenteret af Vidensråd For Forebyggelse, at en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol plus højere priser vil nedbringe alkoholforbruget, særligt blandt skolebørn og unge.
”Forebyggelse af røg og druk vil aflaste sundhedsvæsenet og forbedre menneskers sundhed. Det kan faktisk kun gå for langsomt med at sætte markant ind,” understreger Camilla Rathcke.
Nøgleord
Kontakter
Andreas HemmePresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:61 65 37 75anhe@dadl.dkLægeforeningen
Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Lægeforeningen om ny ændring af speciallægeloftet: Vigtig sejr at loftet ikke længere presser erfarne speciallæger mod pensionen26.6.2026 15:51:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har i dag indgået en såkaldt sommeraftale, der følger op på implementeringen af sundhedsreformen.
Josephine Rathenborg valgt som ny formand for Lægeforeningen30.5.2026 15:18:59 CEST | Pressemeddelelse
På Lægeforeningens Lægemøde i dag er Josephine Rathenborg blevet valgt som ny formand for Lægeforeningen. Hun overtager posten efter Camilla Rathcke, hvis funktionstid som formand er udløbet.
Jens Juul Holst modtager Lægeforeningens Ærespris 202629.5.2026 22:27:36 CEST | Pressemeddelelse
Professor Jens Juul Holst modtager Lægeforeningens Ærespris 2026 for sin banebrydende forskning i tarmhormonet GLP-1, som har revolutioneret behandlingen af patienter med type 2-diabetes og svær overvægt verden over.
Lægeforeningens nyindstiftede Uddannelselspris tildeles professor Charlotte Ringsted29.5.2026 20:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Den nyindstiftede ”Lægeforeningens Uddannelsespris” går til Charlotte Ringsted, professor i medicinsk uddannelse og tidligere prodekan for uddannelse ved Aarhus Universitet. Det er første gang, uddannelsesprisen uddeles. Lægeforeningens Uddannelsespris er en hæderspris, der uddeles til læger, som anerkendelse af modtagerens virke indenfor uddannelse af læger.
Lægeforeningen til politikerne: Nu skal vi have en Psykiatriplan version 2.027.4.2026 06:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra Lægeforeningen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum