Sådan renser vi luft fra biogasanlæg
19.10.2023 07:54:07 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Dansk forskning har kortlagt hidtil ukendte variationer i emissioner fra biogasanlæg. Forskningen har nu ført til ny filter- og sensorteknologi, der kan eliminere nogle af de vigtigste kilder til lugt fra biogasanlæg.

Danmark har en verdensledende biogassektor, men udviklingen af dansk biogasproduktion skrider alligevel langsommere frem end forventet. Årsagen skal bl.a. findes i modstand mod planlagte anlæg som følge af bekymring over lugtgener.
Men nu har forskere fra Aarhus Universitet udviklet viden og teknologi til at imødegå lugtgener fra selv moderne, veldimensionerede biogasanlæg.
”Ved hjælp at ny sensorteknologi har vi været i stand til at måle kontinuerligt på den ventilationsluft, der udledes fra biogasanlæg. Her har vi fundet ganske betydelige variationer, der afhænger af, hvordan biomasserne behandles på anlægget. Variationer der kan give ophav til betydelige udslip af svovlbrinter, som anlæggets luftrensere har svært ved at håndtere,” siger lektor Michael Wegener Kofod fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi, leder af forskningsgruppen Microbial Conversion Technologies, der står bag forskningsprojektet, der går under navnet PEAK.
Biogasanlæg bruger allerede i dag filtre, der helt naturligt filtrerer afkastluften fra biogasproduktionen. Mange af disse filtre er biologiske filtre, der benytter naturlige mikroorganismer til at nedbryde svovlbrinterne, som ellers giver anledning til lugtgenerne.
Ved undersøgelse af to forskellige biogasanlæg opdagede forskerne imidlertid et meget dynamisk system, med periodevise udsving, der kan udfordre de biofiltre, der normalt renser afkastluften tilstrækkeligt til at eliminere lugtgener. Forskerne opdagede pludselige og voldsomme udsving i svovlbrinte-emissioner op til over en faktor 100 end normalen.
”Disse variationer kommer an på driften, specielt hvordan man håndterer og tilfører de biomasser til anlægget som biogassen produceres fra. Her ser vi disse voldsomme udsving, er noget man skal tage højde for når man designer og dimensionerer luftrensningssystemer,” fortsætter han.
På Aarhus Universitets eget biogasanlæg på Forskningscenter Foulum ved Viborg har forskerne derfor designet, udviklet og implementeret et stort forsøgsfilter udstyret med ny teknologi inden for både rensning og overvågning, sammen med virksomheden BBK bio airclean A/S. Bl.a. overvåges filteret online vha. en sensorplatform udviklet under projektet af en af de medvirkende virksomheder, Consibio.
”Med det setup vi har nu, kan vi sænke udsvingene i en sådan grad, at de biologiske filtre kan følge med. Det betyder minimale svovlbrinte- emissioner. Noget af det teknologi vi har udviklet som del af projektet kan gøre rensningen endnu bedre. Det er superrelevant det her, for nu ved vi, hvorfor der kan være problemer med biogas-emissioner, og vi ved, hvordan vi løser problemerne,” siger Michael Wegener Kofod.
Han bakkes op af professor Anders Feilberg, Aarhus Universitet:
”Med PEAK-projektet har vi fået en langt bedre forståelse af, hvad der giver anledning til lugtgener ved biogasanlæg, og hvordan vi stopper processen. Med den nye teknologi giver vi muligheden for at eliminere lugtgener,” siger han.
PEAK projektet ledes af Aarhus Universitet og udføres i samarbejde med BBK bio airclean A/S, Consibio og Nature Energy. Projektet er blevet støttet af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) med 6.677.801 kr.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Michael Wegener KofodAarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Tlf:93521051mvk@bce.au.dkProfessor Anders FeilbergAarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Tlf:30896099af@bce.au.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Et digitalt escape room: Sådan lærer unge at hacke30.9.2026 10:04:06 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 skal Danmarks ti bedste unge cybertalenter dyste mod Europas bedste ved EM i cybersikkerhed. Her skal de bryde ind i systemer, finde skjulte sårbarheder og tænke som hackere. Det kan ligne et ondsindet spil, men i virkeligheden træner de i at beskytte et af verdens mest digitaliserede samfund.
Ny hvalperekord for danske ulve24.9.2026 09:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.
Mikroskopiske "solceller" kan bane vej for kunstigt syn23.9.2026 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.
Titusindvis af scanninger: AI skal spotte åreforkalkning, før den bliver til blodpropper18.9.2026 06:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.
Universitets-spinout vil omdanne CO₂ til protein til fødevarer16.9.2026 14:09:34 CEST | Pressemeddelelse
React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

