Folkekirkens Nødhjælp

Walmart og Tesco besøger Wefood

Del

Den internationale interesse for Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butikker er stor. En delegation med repræsentanter fra hele verden besøgte madspildsbutikken på Nørrebro for at forstå, hvordan danske virksomheder bidrager til at mindske madspild.

18 erhvervsledere fra verdens største retailvirksomheder har besøgt Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butik på Nørrebro. Her har de opleveteet succesrigt eksempel på, hvordan civilsamfundet og virksomheder i tæt samarbejde går til kamp mod det massive problem med madspild.  

Wefood-butikkerne sælger overskudvarer til en god pris. Det kan være varer med beskadiget emballage, forkert mærkning, overskredet dato for holdbarhed og sæsonvarer. Det kan være nogle af årsagerne til, at varerne ikke kan sælges i gængse supermarkeder. Butikkernes overskud går direkte til Folkekirkens Nødhjælps projekter i verdens fattigste lande. 

Det er denne model, der vækker international opmærksomhed. Retailgiganter som amerikanske Walmart og britiske Tesco er netop interesserede i at forstå, hvordan butikkerne fungerer, og hvilken rolle private virksomheders spiller i Wefood-konceptet.  

“Folkekirkens Nødhjælp deler glædeligt ud af de erfaringer, der har gjort Wefood til en enorm succes i Danmark. Wefood lykkes på grund af vores engagerede frivillige, vores leverandører og gode samarbejdspartnere. Hver femte indkøbskurv, vi fylder i et dansk supermarked, ender i skraldespanden, mens 1 ud af 10 mennesker i verden ikke får nok at spise. Når vi inspirerer virksomheder som Walmart og Tesco med vores Wefood-butikker, så er vi enormt glade,” siger Jan-Martin Mikkelsen, der er ansvarlig for Wefood-butikkerne i Folkekirkens Nødhjælp.   

I 2016 slog den første Wefood-butik dørene op og siden er der kommet flere til. I dag er der seks butikker, der sælger overskudsvarer til en god pris til danskerne.  

Erika Rodriguez, der er general manager for The Consumer Goods Forum i Latinamerika, er inspireret af Folkekirkens Nødhjælps model, eftersom problematikken omkring madspild er global:  

“I Latinamerika gør vi, hvad vi kan for at mindske madspild. Men sådan et besøg som det her åbner vores øjne for nye muligheder i kampen mod madspild,” siger Erika Rodriguez. 

Nøgleord

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp29.4.2024 10:11:51 CEST | Pressemeddelelse

50-årige Jonas Vejsager Nøddekær er udpeget til ny generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Stillingen blev slået op, da Birgitte Qvist-Sørensen forlod posten tidligere på året. Jonas Nøddekær har været fungerende generalsekretær i de seneste 3 måneder og kommer fra en stilling som international direktør i organisationen. Marianne Hoff Andersen, forperson for bestyrelsen i Folkekirkens Nødhjælp, siger: “Vi er meget glade for det stærke felt, der søgte stillingen som generalsekretær - og selvfølgelig også meget stolte over, at Folkekirkens Nødhjælp selv kunne levere den stærkeste kandidat til den vigtige post. Ansættelsesudvalget og bestyrelsen pegede enstemmigt på Jonas Nøddekær på baggrund af en grundig ansættelsesproces." “Jonas Nøddekær har stærke kvalifikationer både fagligt og ledelsesmæssigt. Han er den rette til at videreføre Folkekirkens Nødhjælps værdidrevne engagement i samarbejde med vores kirkelige og folkelige bagland og drive vores stærke nødhjælps- og udviklingsarbejde b

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse

Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye