DI - Dansk Industri

DI: Lavere skat kan øge arbejdsudbud tre gange mere end regeringens plan

18.10.2023 09:08:17 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Dansk Industri vil i sin 2030-plan bruge milliarder af kroner på at skaffe arbejdskraft gennem lavere skatter, og erhvervsorganisationen presser dermed de politiske mål forud den kommende skattereform, som regeringen har annonceret.

Politisk direktør Emil Fannikke Kiær, DI.
Politisk direktør Emil Fannikke Kiær, DI.

Evnen til at skaffe arbejdskraft er den nye valuta, har mantraet igen og igen lydt fra regeringen, og nu er Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), klar til at veksle til den nye valuta. Og man er klar til at veksle et stort beløb. Hele 15 mia. kroner vil DI i sin 2030-plan bruge på at lette skatten på folks lønninger for at få flere til at arbejde mere. I alt vil DI øge arbejdsudbuddet med knap 12.500 gennem skattelettelser, hvilket er cirka tre gange så meget som regeringen indtil videre har lagt op til.

- Behovet for mere arbejdskraft både nu og i fremtiden er så stort, at vi som samfund er nødt til at investere mere i at få flere hænder på arbejdsmarkedet. Ved at sænke skatten på arbejde på en række områder kan vi øge arbejdsudbuddet markant, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

En ny undersøgelse blandt 8.000 virksomheder viser, at halvdelen af virksomhederne har rekrutteret forgæves, og kigger man frem mod 2030 er der en række faggrupper, hvor rigtig mange går på pension både i det offentlige og i det private.

- Nu begynder 17 år, hvor antallet af personer på arbejdsmarkedet stort set ikke stiger, og derfor er vi nødt til at gøre det mere attraktivt at give et nap mere med. Der er simpelthen brug for alle, der kan og vil yde en indsats, og det synes vi så, man skal belønne med, at de får mere ud af deres lønkroner med en lavere skat, fortæller Emil Fannikke Kiær.

- Det er helt afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan for at finde flere hænder til arbejdsmarkedet, og det er velkendt, at muligheden for at polstre tegnebogen styrker incitamentet til at give et nap mere, og der er hårdt brug for hænderne både i det private og i det offentlige, siger Emil Fannikke Kiær.

DI ønsker at lette skatten for lønmodtagere både i bunden, i midten og i toppen af indkomstskalaen, ja, alle steder, hvor det giver mening. Blandt andet vil DI forbedre beskæftigelsesfradraget, sådan, at det for over 120.000 danskere på deltid bedre kan betale sig at gå på fuld tid. Dermed vil DI bruge flere penge på en forbedring af beskæftigelsesfradraget, end regeringen lægger op til i sin skattereform. Til gengæld bliver jobeffekten også betydeligt større end det, regeringen forventer.

- Det handler om, at der skal være en økonomisk gulerod. Det skal der være for at arbejde i det hele taget, men det skal der også være for dem, der vælger at lægge flere timer på deres arbejdsplads, siger den politiske direktør.

Ud over en ændret model for et højere beskæftigelsesfradrag, foreslår DI, at den planlagte top-topskat opgives, og at der tværtimod afsættes ekstra 2 mia. kr. til at sænke de højeste marginalskatter yderligere. DI vil først og fremmest udmønte dem via en lempelse af det såkaldte ”skrå skatteloft”, sådan at den højeste skat på sidst tjente krone bliver den samme i alle landets 98 kommuner uanset kommuneskatten.

- Det er til gavn for os alle, at der er medarbejdere nok, så vi kan blive undervist og passet og plejet i det offentlige, eller vi kan få gennemført den grønne omstilling. Omvendt gavner det ingen, at vi jager højtlønnede danskere og deres arbejdspladser ud af landet – eller for den sags skyld, at de fortsætter med at klumpe sig sammen i hovedstadens lavskattekommuner. Det er en fælles opgave at tackle disse udfordringer, og derfor er vi også klar til at investere i den.

Personskattelettelser i DI's 2030-plan

  • Beskæftigelsesfradraget hæves til 12 %, maks. 60.000 kr. (mod regeringens forslag om 12,75 %, maks. 53.600 kr.)
  • Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsøgere hæves som foreslået af regeringen
  • Ingen top-topskat i forbindelse med den kommende skattereform
  • Udover regeringens foreslåede 1,4 mia. kr. afsættes yderligere 2 mia. kr. i den kommende skattereform til at lempe de øverste marginalskatter, herunder til at sikre samme topmarginalskat i hele landet, uanset kommuneskat.
  • Topskatten afvikles helt frem mod 2030 

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

HM Kongen til erhvervsfremstød i Litauen29.1.2026 11:53:34 CET | Pressemeddelelse

HM Kong Frederik deltog sammen med 18 danske virksomheder i dag på et erhvervsfremstød i Litauen, der samler danske og litauiske virksomheder, politikere og innovatorer. Sammen vil de skabe og udvikle samarbejde om grøn energiomstilling, national sikkerhed og teknologisk innovation. ”Der er rigtig gode muligheder for danske virksomheder i Litauen,” mener DI. I takt med at Litauen accelererer sin overgang til vedvarende energi og styrker sine forsvarskapaciteter, gør Danmarks verdensklasseekspertise inden for vindenergi, energiinfrastruktur, forsvarsteknologier og rumbaserede løsninger landet til en stærk og oplagt partner. 12 af de 18 danske virksomheder på fremstødet kommer fra forsvarsbranchen. 70 virksomheder deltager fra Litauen. Dansk forsvarsvirksomheder har meget at byde ind med til Litauens forsvar, som allerede er stærkt, men som landet af naturlige årsager opruster kraftigt i disse år. På dette fremstød, som deltagelse af HM Kongen og Litauens præsident markerer vigtigheden a

DI: Politisk aftale styrker små og mellemstore virksomheders cybersikkerhed28.1.2026 16:40:48 CET | Pressemeddelelse

Regeringen og Folketingets partier har netop indgået en bred politisk aftale om en ny national cyberstrategi. Dansk Industri (DI) hilser aftalen velkommen og fremhæver især det længe ventede løft af cybersikkerheden hos små og mellemstore virksomheder. DI ser det samtidig som et vigtigt signal, at man politisk anerkender behovet for et tættere samarbejde med erhvervslivet om beskyttelsen af den kritiske infrastruktur.

DI: Handelsaftale med Indien giver adgang til hver femte forbruger på kloden27.1.2026 08:23:05 CET | Pressemeddelelse

”Alle handelsaftalers moder” bliver EU’s handelsaftale med Indien kaldt. Ikke uden grund. Den foreløbige aftale som EU-formand Ursula von der Leyen og Indiens premierminister Modi netop har indgået er suverænt den største handelsaftale i verden nogensinde. Og ifølge adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen er aftalen et stort og vigtigt skridt fremad for Europas og Danmarks handel og konkurrenceevne. Når døre lukkes er det af allerstørste betydning, at EU er i stand til at åbne nye. Det gør von der Leyen i dag, siger Lars Sandahl Sørensen. Indien er et kolossalt marked i rivende udvikling. Og i en tid, hvor andre markeder – især det amerikanske – er usikre er det helt nødvendigt at skabe adgang til nye markeder. Det er vigtigt for virksomheder og for vækst og velstand i Danmark og alle andre europæiske lande, siger adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen. Helt lavpraktisk vil aftalen betyde, at toldsatser på industrivarer samt en lang række fødevarer forsvinder eller bliver sat væsen

AI for alle - nyeste erfaringer og muligheder med kunstig intelligens27.1.2026 08:15:00 CET | Presseinvitation

København og Aarhus – Tirsdag den 3. februar 2026, kl. 09.00–17.00 Dansk Industri inviterer pressen til at deltage i konferencen AI for Alle 2026, hvor et enestående opbud af erhvervsledere og førende eksperter fra ind- og udland deler erfaringer med anvendelsen af kunstig intelligens og præsenterer de nyeste trends inden for AI-teknologi og forretningsanvendelse. AI er den stærkeste teknologi nogensinde, og dens udbredelse vil få dybtgående konsekvenser for erhvervslivet, borgerne og samfundet som helhed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye