DI: Lavere skat kan øge arbejdsudbud tre gange mere end regeringens plan

Evnen til at skaffe arbejdskraft er den nye valuta, har mantraet igen og igen lydt fra regeringen, og nu er Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), klar til at veksle til den nye valuta. Og man er klar til at veksle et stort beløb. Hele 15 mia. kroner vil DI i sin 2030-plan bruge på at lette skatten på folks lønninger for at få flere til at arbejde mere. I alt vil DI øge arbejdsudbuddet med knap 12.500 gennem skattelettelser, hvilket er cirka tre gange så meget som regeringen indtil videre har lagt op til.

- Behovet for mere arbejdskraft både nu og i fremtiden er så stort, at vi som samfund er nødt til at investere mere i at få flere hænder på arbejdsmarkedet. Ved at sænke skatten på arbejde på en række områder kan vi øge arbejdsudbuddet markant, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

En ny undersøgelse blandt 8.000 virksomheder viser, at halvdelen af virksomhederne har rekrutteret forgæves, og kigger man frem mod 2030 er der en række faggrupper, hvor rigtig mange går på pension både i det offentlige og i det private.

- Nu begynder 17 år, hvor antallet af personer på arbejdsmarkedet stort set ikke stiger, og derfor er vi nødt til at gøre det mere attraktivt at give et nap mere med. Der er simpelthen brug for alle, der kan og vil yde en indsats, og det synes vi så, man skal belønne med, at de får mere ud af deres lønkroner med en lavere skat, fortæller Emil Fannikke Kiær.

- Det er helt afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan for at finde flere hænder til arbejdsmarkedet, og det er velkendt, at muligheden for at polstre tegnebogen styrker incitamentet til at give et nap mere, og der er hårdt brug for hænderne både i det private og i det offentlige, siger Emil Fannikke Kiær.

DI ønsker at lette skatten for lønmodtagere både i bunden, i midten og i toppen af indkomstskalaen, ja, alle steder, hvor det giver mening. Blandt andet vil DI forbedre beskæftigelsesfradraget, sådan, at det for over 120.000 danskere på deltid bedre kan betale sig at gå på fuld tid. Dermed vil DI bruge flere penge på en forbedring af beskæftigelsesfradraget, end regeringen lægger op til i sin skattereform. Til gengæld bliver jobeffekten også betydeligt større end det, regeringen forventer.

- Det handler om, at der skal være en økonomisk gulerod. Det skal der være for at arbejde i det hele taget, men det skal der også være for dem, der vælger at lægge flere timer på deres arbejdsplads, siger den politiske direktør.

Ud over en ændret model for et højere beskæftigelsesfradrag, foreslår DI, at den planlagte top-topskat opgives, og at der tværtimod afsættes ekstra 2 mia. kr. til at sænke de højeste marginalskatter yderligere. DI vil først og fremmest udmønte dem via en lempelse af det såkaldte ”skrå skatteloft”, sådan at den højeste skat på sidst tjente krone bliver den samme i alle landets 98 kommuner uanset kommuneskatten.

- Det er til gavn for os alle, at der er medarbejdere nok, så vi kan blive undervist og passet og plejet i det offentlige, eller vi kan få gennemført den grønne omstilling. Omvendt gavner det ingen, at vi jager højtlønnede danskere og deres arbejdspladser ud af landet – eller for den sags skyld, at de fortsætter med at klumpe sig sammen i hovedstadens lavskattekommuner. Det er en fælles opgave at tackle disse udfordringer, og derfor er vi også klar til at investere i den.

Personskattelettelser i DI's 2030-plan

• Beskæftigelsesfradraget hæves til 12 %, maks. 60.000 kr. (mod regeringens forslag om 12,75 %, maks. 53.600 kr.)
• Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsøgere hæves som foreslået af regeringen
• Ingen top-topskat i forbindelse med den kommende skattereform
• Udover regeringens foreslåede 1,4 mia. kr. afsættes yderligere 2 mia. kr. i den kommende skattereform til at lempe de øverste marginalskatter, herunder til at sikre samme topmarginalskat i hele landet, uanset kommuneskat.
• Topskatten afvikles helt frem mod 2030