Bedre beskyttelse af offentligt ansatte
Fængselsbetjente har brug for større tryghed i jobbet. Derfor hilser vi alle initiativer velkommen, som styrker beskyttelsen af offentligt ansatte. Sådan lyder budskabet fra Fængselsforbundet, efter justitsminister Peter Hummelgaards udmelding i dag om at begrænse misbrug af aktindsigt.
![](/data/images/public/11858213/13735645/c8153e87-9fd1-449e-b683-78910e610013-w_720.jpg)
Fængselsforbundet har i flere år gjort opmærksom på, at det er et problem, når indsatte bevidst søger aktindsigt for at få udleveret navne på fængselsbetjente. I nogle tilfælde har indsatte fået udleveret navne på helt op til 80 fængselsbetjente på én gang.
En undersøgelse blandt forbundets medlemmer viser, at der tale om en generel problemstilling i Kriminalforsorgen. Hver anden fængselsbetjent har oplevet at få sit navn udleveret til en indsat i forbindelse med en aktindsigt. Det skaber utryghed.
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen siger: “Der skal gribes ind, når Forvaltningsloven udnyttes til chikane mod vores medlemmer. Det har vi bedt skiftende justitsministre om at gøre. Derfor er det positivt, at der nu sker noget på dette område.”
Regeringens lovforslag vil blandt andet sænke tærsklen for, hvornår myndigheder kan afvise at behandle en anmodning om aktindsigt, når det må antages at tjenes et chikanøst formål.
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkLinks
Om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Efter fire års ventetid: Ny overenskomst for grønlandske anstaltsbetjente på plads4.7.2024 10:50:31 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriet og centralorganisationerne har forhandlet en ny overenskomst på plads for statens tjenestemænd i Grønland. En aftale som ikke har været fornyet siden 2020.
Fængselsbetjent Martin Esberg har snart ventet i syv år20.6.2024 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tager i gennemsnit næsten tre år at få behandlet en sag om erhvervsevnetab. Martin Esberg har snart ventet i syv.
Fakta om jobbet som fængselsbetjent29.4.2024 10:58:27 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets faktanotat samler tal for jobbet som fængselsbetjent.
Manglen på transportbetjente fortsætter9.4.2024 19:30:00 CEST | Nyhed
Da transportbetjentene kom til i 2018, var der stor tilslutning. I løbet af de første år blev der ansat over 200 medarbejdere, men siden er det gået støt ned ad bakke.
De indsatte i Vestre Fængsel serverer flat white7.4.2024 11:30:00 CEST | Nyhed
På Vestre Fængsel står værkmester Morten Jensen for baristakursus for de indsatte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum