Danske bilister afslører: Her er de mest irriterende passagerer
17.10.2023 07:36:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Selvom det kan være hyggeligt at have selskab i bilen, så oplever danske bilister også, at passagerer kan gøre ting under kørslen, der kan være utroligt irriterende. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.

Når danske bilister får pulsen op i trafikken, skyldes det ikke altid de andre trafikanter på vejene.
I mange tilfælde kommer chaufførens vrede og irritation nemlig fra en helt anden og meget nær kant: Passagererne i bilen.
Og i en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige, løfter danske bilister sløret for, hvilken adfærd fra gæsterne i bilen, der er særligt irriterende.
Her peger flere end hver tredje adspurgte bilist på passagerer, der kommenterer kørslen, hvilket er skarpt forfulgt af passagerer, der decideret kritiserer kørslen samt gæster i bilen, der distraherer chaufføren under kørslen.
Men selvom bilister udpeger de tre ting, som værende noget af det mest irriterende at blive udsat for af passagerer, så har de også en anden og mere alvorlig ting tilfælles, lyder det fra Henrik Sagild, der er direktør i skade i Gjensidige.
“Når man kører med i en bil, så har man også et medansvar for, at kørslen foregår sikkert. Men hvis man distraherer chaufføren eller man kommenterer og kritiserer kørslen, så risikerer man sådan set at fjerne bilistens fokus fra at køre bil, og så er der en reel risiko for at ende i farlige situationer,” siger han.
På de efterfølgende pladser over irriterende adfærd hos passagerer, peger bilisterne i undersøgelsen desuden på dem, der viser forkert vej samt passagerer, der vil bestemme over musikken under kørslen.
Men selvom den irriterende adfærd måske ikke er lige så farlig for trafiksikkerheden, som de andre, så er de alligevel med til at tegne et billede af, at det faktisk betyder noget, hvordan man opfører sig som passager i en bil, lyder det fra Henrik Sagild.
“Hvis man kører med høj hastighed på eksempelvis motorvej, skal der meget lidt uopmærksomhed fra førerens side til, før man kan ende i alvorlige ulykker. Derfor er det generelt bare en god ide som passager at være opmærksom på sin adfærd, og sørge for, at chaufføren kan koncentrere sig 100 procent om at køre bil.”
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i august og september 2023.
|
Hvilken adfærd blandt medpassagerer irriterer dig mest, når du kører bil? |
|
|
Passagerer der kommenterer på min kørsel |
36% |
|
Passagerer der viser forkert vej |
14% |
|
Passagerer der distraherer mig |
28% |
|
Passagerer der kritiserer min kørsel |
29% |
|
Passagerer der vil bestemme over radio/musik |
9% |
|
Ingen af ovenstående |
26% |
|
Ved ikke |
7% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
11 gange dagligt: Tabt gods skaber farlige situationer på vejene4.4.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 4000 gange sidste år det seneste år er tabt gods endt på statsvejene, viser nye tal, som Vejdirektoratet har udleveret til Gjensidige. Det svarer til 11 gange dagligt, og skab skaber farlige situationer for både trafikanter og arbejderecpå vejene advarer skadedirektør.
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:46:16 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
Over 1.000 gange om året: Så mange bilister er sigtet for vanvidsbilisme30.3.2026 07:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag er det præcis fem år siden, reglerne om vanvidsbilisme blev indført. Siden da er der blevet sigtet omkring tre bilister dagligt, mens der er solgt konfiskerede biler for et stort millionbeløb. Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.
Charterferien kan ende på toilettet: Så mange har dårlige buffetvaner28.3.2026 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Påsken nærmer sig, og for mange danskere betyder det en pakket kuffert og kurs mod sydens sol. Men inden man går ombord i feriehotellets buffet, er der god grund til at tage simple forholdsregler.
Nu kommer årsopgørelsen: Det skal danskerne bruge deres penge tilbage i skat på19.3.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at danskerne vil bruge de penge, de får tilbage i skat, på opsparing og en mere robust hverdag – ikke på at øge forbruget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum