Stor stigning i påkørsler af dyr: Sådan forholder du dig som bilist
Efterårsmånederne øger risikoen for påkørsler af dyr, hvilket kan forvolde stor skade på bilen og i værste fald på personer i bilen. Forsikringsoplysningen giver her nogle råd til, hvordan du skal forholde dig, hvis et dyr løber ud foran din bil

”Bilister: Vi ser en del påkørsler af råvildt i døgnrapporten for tiden. Så husk at sænke farten og holde godt øje. Ét rådyr kommer sjældent alene.”
Sådan skrev Nordjyllands Politi på det sociale medie X den 8. oktober i år for at advare bilister mod kollisioner med dyr. Tendensen er den samme i andre dele af landet, og stigningen af påkørsler sker hvert efterår, når dagene bliver kortere.
Markant stigning i påkørsler
I øjeblikket bliver dagene hurtigt kortere, og mange dyr bevæger sig helst rundt i skumringen, som i takt med, at vinteren kommer nærmere, falder sammen med myldretidstrafikken.
”Om dyrenes rytme derudover bliver forstyrret af skiftet til vintertid – det sker 28. oktober i år – er der delte meninger om. Men sikkert er det, at der sker en markant stigning i antal påkørsler af dyr i trafikken i efterårsmånederne,” siger Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK, der har mere end 680 tankstationer fordelt rundt omkring i Danmark.
Ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelse var stigningen i 2022 på næsten 50 procent i månederne oktober, november og december sammenlignet med sommermånederne juni, juli og august. Samtidig lød det samlede antal henvendelser om påkørsler af hjorte på 10.793 i 2022 mod 7.630 i 2015.
Ifølge Anne Garde Slothuus, forsikringsekspert i Forsikringsoplysningen, optræder du mest sikkert ved at reagere efter hvilket dyr, der løber ud foran bilen.
”Instinktivt vil mange af os nok bremse for alle dyr, der løber over vejen. Men det kan være forbundet med en vis risiko. Det er jo klart, at påkørsel af et rådyr er væsentligt farligere for bilisten end påkørsel af mindre dyr som mus eller egern,” siger Anne Garde Slothuus.
”Det betyder faktisk også, at der er nogle sikkerhedshensyn, som bilisten skal tage i forhold til selve skyldsspørgsmålet,” tilføjer Anne Garde Slothuus.
Skyldsspørgsmål ved påkørsel
Man kører selvfølgelig ikke dyr ned, hvis det kan undgås. Men bremser man op for at undgå en påkørsel af et mindre dyr med risiko for, at en bagvedkørende kører op i en, vil man typisk få en del eller hele skylden, mens man ikke vil blive pålagt skyld ved at bremse op for et større dyr i samme situation.
”Skyldspørgsmål bliver vurderet ud fra gængs praksis, men i den sidste ende bliver der tale om en individuel vurdering,” siger Anne Garde Slothuus.
Hun påpeger, at bilens kaskoforsikring altid betaler skaderne på den skadede bil efter påkørsel af et dyr, uanset hvad det har været for et dyr.
”Selvom det kan virke kynisk at skelne mellem mindre dyr og større dyr i trafikken, så er det hensynet til risikoen for større ulykker, der vejer tungest, ligesom man også skal tage vejtypen i betragtning. Der er med andre ord stor forskel på omfanget ved påkørsler i bymæssig bebyggelse og på motorveje, ligesom hensynet til især de bagvedliggende trafikanter spiller ind,” lyder det fra Anne Garde Slothuus.
...
Sådan undgår du påkørsel af vildt
- Sænk hastigheden og vær særligt opmærksom:
- I områder med tæt beplantning eller skov, læhegn eller åer på tværs af vejen.
- Ved starten og slutningen af hegn langs vejen
- Om morgenen, når solen står op, og om aftenen, når den går ned
- Husk: Mange dyr kommer i flok, og ser du et dyr, er der sandsynligvis andre tæt ved vejen
Hvad gør jeg, hvis jeg påkører et dyr?
Ring til Dyrenes Vagtcentral på tlf.: 1812, hvis du står med et sygt eller skadet vildt dyr. Vagtcentralen kan instruere dig i, hvad du bør gøre og kan sætte dig i forbindelse med f.eks. nærmeste vildtplejestation.
Marker stedet, hvis du eller andre har påkørt et rådyr, som efterfølgende er flygtet.
Rekvirer en frivillig schweisshundefører gennem Dyrenes Vagtcentral. En schweisshund er en sporhund, som kan spore det flygtede, påkørte dyr.
Du kan selv bringe det tilskadekomne vilde dyr til en vildtplejestation, frem for at skulle vente på dyreredning, så kan dyret hurtigere få hjælp, og derved lide mindre og have større chancer for overlevelse. Inden du tager dig af dyret, skal du dog ringe 1812 eller til en vildtplejestation og få råd og vejledning om, hvordan du bedst håndterer dyret. Du kan også kontakte Vejdirektoratet på 80 20 20 60 eller politiet på 114.
Sendes der hjælp er det vigtigt, at du altid bliver og venter ved ulykkesstedet, indtil hjælpen når frem
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder
* OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper. * OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik. * OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde. * OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Almindelige elbilister skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig8.12.2025 06:47:24 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange elbilsejere betaler dyrt for opladning. Det gælder især elbilister med fri opladning på abonnement. Nye beregninger viser, at man som almindelig elbilist skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig.
Vi oplever lige nu den længste periode uden negative elpriser siden energikrisen5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Man skal flere måneder tilbage for at finde den seneste time med en elpris under nul. Det skyldes især minimal blæst og sol i Nordeuropa.
Har du styr på strømmen derhjemme? Her er de vigtigste sikkerhedstips3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De mange elapparater i hjemmet gør hverdagen nemmere, men de kræver også, at du har styr på sikkerheden. Her får du de vigtigste tips til sikre elinstallationer i hjemmet, så du undgår overbelastning, brand og andre uheld.
Som det første ladeselskab tilbyder OK nu hjemmeladning uden serviceaftale1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommende farvel til elafgift og refusion har skubbet til markedet for hjemmeladning af elbiler. Nu tilbyder OK som det første ladeselskab en ladeboks hjemme i indkørslen uden serviceaftale.
Europæisk kulde fra både nord og syd betyder meget høje elpriser de næste dage25.11.2025 12:01:27 CET | Pressemeddelelse
Sne, kulde og manglende vind i både Sydeuropa og i vores nordiske nabolande presser elpriserne helt op mod 5 kroner pr. kWh i dag og i morgen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum