Dansker laver hattrick i medaljer ved VM i Pløjning 2023
Martin Lindberg Velling fra Hobro vandt lørdag d. 14. oktober sølv ved VM i Pløjning 2023. Den unge dansker, der deltog i kategorien standardplov, løb med hele tre medaljer, da han udover sølvmedaljen fik guld i stubjord og bronze i grønjord.
På trods af regn og en uheldig lodtrækning, kunne Martin Lindberg Velling lørdag d. 14. oktober indtage andenpladsen på podiet ved VM i Pløjning 2023. I silende regn pløjede Martin sig vej til sølvmedaljen i verdensmesterskaberne i pløjning efter en vellykket konkurrencedag fredag, hvor han vandt guld i disciplinen pløjning i stubjord.
Netop regnen viste sig at blive noget af en udfordring for Martin, der ved lodtrækning af jordlod havde trukket et mindre heldigt område. Det betød, at vandet gled ned og fyldte furerne, så det blev svært at lave de bedste resultater.
“Jeg er okay tilfreds forholdene taget i betragtning. Jeg har gjort, hvad jeg kunne,” siger Martin Lindberg Velling om sin præstation.
En stolt træner, Jens Iversen, udtrykker også, at uheld i lodtrækningen blev en afgørende faktor for Martin Lindberg Velling.
“Han var noget uheldig med lodtrækningen i dag og måtte se sig tilpas med en 3. plads i grønjord. Alligevel endte det med en enormt flot 2. plads i pløjning,” siger Jens Iversen, der er træner for de to danske deltagere ved VM i Pløjning 2023.
Den 26-årige Martin er blandt de yngste i pløjesporten, og er et godt eksempel på, hvor langt man kommer med dedikation og hårdt arbejde.
“Vil man være blandt de bedste, så kræver det en særlig indsats,” sagde Martin Lindberg Velling inden han drog til VM i Letland.
Det er fjerde gang, Martin deltager ved VM, men første gang han har vundet medaljer ved verdensmesterskabet. Næste weekend konkurrerer han på dansk jord ved DM i Pløjning 2023 sammen med den danske VM-deltager i vendeplov, Søren Korsgaard, der desværre ikke fik VM-medaljer denne gang.
Ved VM i Pløjning konkurreres der i to discipliner: stubjord og grønjord. Der uddeles medaljer for hver disciplin samt medaljer for den samlede score. Martin Lindberg Velling fik fuld plade i medaljer og indtog en podieplads ved alle tre medaljeoverrækkelser.
Kontakter
Søs Sabine OlsenKommunikationskonsulentLandboUngdom
Tlf:26467927ssao@landboungdom.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
LandboUngdom: Der er brug for gode, stabile og langsigtede rammer21.2.2024 16:09:43 CET | Pressemeddelelse
I LandboUngdom er der tillid til, at parterne kan forhandle sig frem til en langsigtet løsning, der både fremmer den grønne omstilling, og gør det attraktivt at drive landbrug i Danmark.
Ung landbrugsskoleelev, Christian Orthmann modtager årets Klima- og Bæredygtighedspris for Unge15.11.2023 14:16:16 CET | Pressemeddelelse
Den 15. november ved et arrangement på Bygholm Landbrugsskole modtog landbrugsskoleeleven, Christian Orthmann, Klima- og Bæredygtighedsprisen for Unge 2023.
Nordjyllands Landbrugsskole pløjede sig til titlen som Danmarksmestre i Skole DM22.10.2023 03:07:27 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 20. oktober kæmpede fem af landets landbrugsskoler om podiepladserne ved Skole DM i Pløjning. Vinderne blev de fire pløjere på holdet Lundbæk fra Nordjyllands Landbrugsskole.
Veteranpløjerne måtte bruge al deres erfaring ved DM: Her er resultaterne22.10.2023 02:02:10 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. oktober lagde Mariesminde Landbrug marker til DM for Veteranpløjere foruden DM og EM i Pløjning. Den store mængde regn endte med at blive en udfordring for veteranerne, der kæmpede mod mudderet.
Her er vinderne af DM i Pløjning 202322.10.2023 01:35:53 CEST | Pressemeddelelse
Til DM i Pløjning måtte deltagerne kæmpe mod både hinanden og elementerne, da Danmarksmester-titlen skulle uddeles. Omkring 1500 gæstede weekendens DM og EM i Pløjning 2023, arrangeret af mere end 50 frivillige fra LandboUngdoms Region Viborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum