Ny hospitalsdirektør til mulighedernes hospital
Henning Voss bliver ny hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup, hvor han har været konstitueret som hospitalsdirektør siden 1. februar.
Regionshospitalet Gødstrups cirka 4.000 medarbejdere får nu en ny hospitalsdirektør. Valget er faldet på Henning Voss, der har været konstitueret i stillingen som hospitalsdirektør i Gødstrup siden 1. februar 2023.
Inden da har Henning Voss siden 2019 været hospitalsdirektør i Præhospitalet i Region Midtjylland som står for beredskab, ambulancer, lægebiler og patienttransport i Region Midtjylland.
Det nybyggede akuthospital i Gødstrup, der blev taget i brug i februar 2022, har årligt ca. 500.000 patientkontakter og varetager regionale specialer og hovedfunktioner for 300.000 borgerne i den vestlige del af Region Midtjylland. Hospitalet har 409 moderne indrettede sengestuer og modtager i hverdagene ca. 1.600 patienter til ambulant behandling.
Koncerndirektør Poul Michaelsen, der selv har været hospitalsdirektør i Gødstrup, glæder sig over nu at kunne give stafetten permanent videre til Henning Voss:
- Med Henning Voss får Regionshospitalet Gødstrup en kompetent, udviklingsorienteret og transformationsparat hospitalsdirektør som kan videreføre arbejdet med at skabe sammenhæng og balance mellem hospitalets høje ambitioner, borgernes og politikernes forventninger, medarbejdernes ønsker om en arbejdsplads med stærk faglighed og trivsel og den økonomi, der er til rådighed, siger Poul Michaelsen.
Henning Voss ser frem til at bygge videre på de gode relationer, han allerede har etableret med medarbejdere og samarbejdspartnere i Gødstrup:
- Jeg har lært Regionshospitalet Gødstrup at kende som et hospital, hvor dygtige og dedikererede medarbejdere og ledere sammen stræber efter at skabe sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Et mulighedernes hospital med virkelyst, hvor gode idéer hurtigt omsættes til handling. Med det som afsæt ser jeg frem til i tæt samarbejde med den øvrige hospitalsledelse, afdelingsledelserne og medarbejderne at bidrage til den fortsatte udvikling til gavn for vores patienter.
Privat er Henning Voss gift med Dorthe, bosiddende i Horsens og har fire hjemmeboende børn.
Nøgleord
Kontakter
Henning VossHospitalsdirektør
Tlf:+45 2155 2916henning.voss@rm.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Neurologi, Fysio- og Ergoterapi får ny cheflæge fra egne rækker3.7.2024 12:50:36 CEST | Pressemeddelelse
Per 1. september 2024 får Neurologi, Fysio- og Ergoterapi ny cheflæge i form af Morten Stilund.
Ny forskningsbevilling til forskning i forhøjet blodtryk hos børn og unge1.7.2024 10:11:25 CEST | Pressemeddelelse
Ph.d.-studerende og læge Lise Fischer Mikkelsen har modtaget en bevilling på 2 mio. kr. til at opnå ny viden, der kan forbedre opsporing, diagnosticering og behandling af forhøjet blodtryk hos børn og unge.
Ny universitetsklinik for gynækologisk HPV-relateret sygdom på RH Gødstrup19.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli 2024 er forskningsafsnittet på Kvindesygdomme og Fødsler udnævnt til at være universitetsklinik.
Antal sager om svangerskabsafbrydelse stiger for første gang siden Covid-1912.6.2024 12:45:05 CEST | Pressemeddelelse
Samrådssekretariatet i Region Midtjylland registrerede i 2023 i alt 234 sager om svangerskabsafbrydelse på særlige betingelser efter 12. uge. En stigning for første gang, siden Covid-19 pandemien fejede hen over Danmark.
Digital løsning hjælper læger og sygeplejersker med at prioritere patienterne10.6.2024 10:39:22 CEST | Pressemeddelelse
For 50.000 patienter i Region Midtjylland er det en naturlig del af kontakten med hospitalet at svare på et digitalt spørgeskema. Læger og sygeplejersker bruger på forskellige måder patienternes svar til sikre, at kræfterne i sundhedsvæsenet anvendes bedst muligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum