Søren Bro ny forretningsudvikler hos Verdo
Den jyske energikoncern Verdo er i gang med en omfattende omstilling til en mere decentral og el-drevet energiforsyning. Nu opruster koncernen med Søren Bro som forretningsudvikler i en nyoprettet tværgående stilling.

I den nye rolle bliver Søren Bro bindeled mellem den eksternt rettede udvikling af det nye energisystem og den mere intern rettede udvikling af Verdo som koncern.
”Verdo er inde i en utroligt spændende udviklingsfase. Man kan godt sige, at vi står på en brændende platform. Klimaudfordringer presser os til at handle og blandt andet elproduktion bliver en afgørende faktor i sektorkoblingen med vores fjernvarmesystemer i Herning og Randers. Samtidig har vi en deadline med nedlukningen af kraftvarmeværket på Randers Havn i 2036, så der er et stort behov for udvikling i koncernen som helhed i de kommende år. Til gengæld er der også virkelig mange gode muligheder i samspillet mellem teknologierne. Jeg glæder mig til at samarbejde med de mange partnere omkring os og bidrage til at realisere fremtidens Verdo,” siger Søren Bro.
Søren Bro kommer fra tidligere forretningsudviklingsroller i Kamstrup og Grundfos. Som barn voksede han bogstaveligt talt op på fjernvarmeværket i Ringkøbing, hvor hans far var bogholder. Siden blev han uddannet Industriel Designer, og det er netop udviklingsgreb derfra som for eksempel systematisk skitsering i iterative processer og stærk brugerinddragelse, der kendetegner Sørens tilgang til forretningsudvikling.
Privat bor Søren i Silkeborg med Gitte Bro og parrets to børn på 14 og 11 år. I sin fritid nyder han livet på søerne i sin båd og ind imellem med en dukkert i det kølige vand.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder

Links
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger.
Verdo er en formålsdrevet virksomhed, som i 2021 blev omdannet til et andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Verdo Vand etablerer ny nødforbindelse – denne gang til Sdr. Borup Vandværk15.12.2025 10:20:37 CET | Pressemeddelelse
Sdr. Borup Vandværk er det tredje vandværk i Randers, der får etableret en nødforbindelse i år. Med aftalen er der lagt op til, at Sdr. Borup Vandværk på sigt kan blive en del af Verdo Vand.
Herning fortsat blandt de billigste fjernvarmeområder i Danmark10.12.2025 11:53:52 CET | Pressemeddelelse
Varmekunderne hos Verdo Varme Herning kan se frem til en mindre prisstigning fra årsskiftet. Da det følger den generelle prisudvikling i energisektoren, forbliver varmeprisen i Herning blandt de billigste i landet.
Randers fortsat blandt de billigste fjernvarmeområder i Danmark10.12.2025 11:52:32 CET | Pressemeddelelse
Varmekunderne hos Verdo Varme kan som forventet se frem til en prisstigning fra årsskiftet. Som følge af tilbagebetalingen af gamle sager har prisen på fjernvarmen i Randers i de seneste år været ekstraordinær lav. Hovedparten af disse sager er nu afsluttet og tilbagebetalt til varmekunder, og derfor bliver fjernvarmeprisen i 2026 tættere på det, det koster at producere fjernvarmen.
Verdo ansætter ny CFO med international erfaring fra Vestas10.12.2025 09:10:41 CET | Pressemeddelelse
Verdo har ansat Julie Møgelvang Bjørnsholm som ny CFO. Hun tiltræder stillingen den 1. februar 2026 og vil sammen med CEO Jesper Vinter Barslund udgøre direktionen for Verdo-koncernen.
500 meter nødforbindelse sparer vandkunder for nyt vandværk1.10.2025 12:30:25 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Vand havde et helt nyt vandværk på tegnebrættet til den lille landsby Østrup nordøst for Randers. Et samarbejde om en ny nødforbindelse betyder nu, at vandværket kan spares helt væk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum