Rekordlav interesse for nyt realkreditlån: Danskerne tøver med at lægge lån om og tage tillægslån
Danskerne står i øjeblikket ikke ligefrem i kø til at få et nyt realkreditlån. I september måned indhentede danskerne et rekordlavt antal lånetilbud til ejerboliger og fritidshuse. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I september blev der indhentet 11.474 lånetilbud på landsplan fra de danske realkreditinstitutter, herunder 9.940 lånetilbud til ejerboliger og fritidshuse. Det er et fald på 56 pct. sammenlignet med for et år siden. Det lave antal lånetilbud skyldes især et fald i interessen for lånomlægninger og tillægslån. Der blev i september kun indhentet 6.822 tilbud på tillægslån og omlægninger. Det er det laveste antal, siden Finans Danmark begyndte at føre statistik på området i 2017.
”Interessen for at omlægge lån eller at få et tillægslån er på et historisk lavt niveau. Vi har haft en længere periode med stigende renter, og det kan have været med til at mindske lysten til at optage et nyt lån. Mange boligejere med et fastforrentet lån med lav rente har allerede benyttet sig af muligheden for at omlægge til et nyt lån med en højere rente og derved skære noget af deres restgæld. Det kan være baggrunden for, at danskerne er tilbageholdende med at omlægge deres lån eller at optage et tillægslån, men i stedet holder på deres nuværende lån og ser tiden lidt an.” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør for Finans Danmark
Begrænset interesse for lån til boligkøb
Danskerne indhentede i september 2.944 lånetilbud til boligkøb - det er 27 pct. færre end i september 2022, men en stigning i forhold til måneden før.
”De stigende renter har også gjort det dyrere at eje en bolig. Derfor kan vi se en moderat interesse for at optage lån til boligkøb. Men september var også måneden, hvor 1,7 mio. boligejere modtog deres nye foreløbige ejendomsvurderinger, der skal danne grundlag for skatteberegningen i 2024. Hvis man overtager sin bolig inden den 1. januar 2024, får man en skatterabat, hvis skatten på ens bolig bliver højere end i 2023. Det kan være med til at forklare den stigende interesse for boligkøb og lånetilbud, vi har set i september. Men sammenligner man med for et år siden, er interessen stadig begrænset.” siger Ane Arnth Jensen.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Danskerne indhenter flere lånetilbud i august sammenlignet med sidste år12.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for august 2025.
Høringssvar - implementering af revideret forbrugerkreditdirektiv11.9.2025 15:30:29 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Justitsministeriet om udkast til lovforslag om implementering af det reviderede forbrugerkreditdirektiv.
Historisk lavt udbud sender ejerlejlighedspriser i København på rekordkurs9.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for august 2025.
Høringssvar – revision af statsstøttereglerne for services of general economic interest2.9.2025 10:26:25 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-Kommissionen om revision af statsstøttereglerne for services of general economic interest (SGEI).
Sø- og Handelsrettens afgørelse om negative renter1.9.2025 11:11:31 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmarks kommentar til Sø- og Handelsrettens afgørelse om negative renter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum