Finans Danmark

Høringssvar - forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven

Del

Finans Danmark har afgivet høringssvar til Skatteministeriet.

Vi henleder i høringssvaret opmærksomheden på, at skatteindberetningslovens § 46a indeholder reglerne, som implementerede DAC6. De gældende regler medfører, at der ikke skal foretages en underretning af de personer, hvorom der sker indberetning efter DAC6.

Finans Danmark anmoder i høringssvaret Skatteministeriet om at bekræfte, at lovforslaget vedrørende DAC7 også vil medføre en skærpet underretningspligt for pengeinstitutter i forhold til indberetninger om kunders skatteforhold?

Finans Danmark pointerer, at såfremt lovforslaget medfører en underretningspligt for pengeinstitutter som mellemmænd, er det tvivlsomt, om det i lovbemærkningerne anførte angående ”byrder af et ubetydeligt omfang” vil gælde for pengeinstitutter.

En underretningspligt overfor de kunder, der indberettes om efter skatteindberetningslovens § 46a (DAC6), kan således i praksis blive byrdefuld, uagtet antallet af indberetninger. Det skyldes, at det er en kombination af viden om faktuelle forhold og viden om den subjektive hensigt, som samlet medfører en indberetningspligt efter DAC6. Det er således tæt på umuligt på forhånd at fastslå, om et pengeinstitut vil skulle foretage en DAC6 indberetning, og tilsvarende vanskeligt at udpege, hvem der skal modtage underretning.

Manglende overholdelse af en underretningspligt er samtidig bødesanktioneret. Finans Danmark tilkendegiver derfor, at det forudsættes, at en oplysning i de almindelige forretningsbetingelser, om at der kan ske indberetning efter DAC6 – hvis betingelserne herfor er opfyldt – vil være tilstrækkeligt til, at underretningspligten for et pengeinstitut som mellemmand kan anses for opfyldt ligesom det er gældende for FATCA/CRS-indberetninger, se under FAQ her.

Læs hele høringssvaret

Finans Danmark

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.

www.finansdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Ny Dankort aftale: Bankerne bakker op om et betalingsmarked med frit valg og fair konkurrence26.6.2025 14:16:57 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i dag præsenteret en politisk aftale om Dankortets fremtid. Aftalen omfatter udvikling af nye funktioner som saldokontrol og erhvervskort. Bankerne bakker op og understreger vigtigheden af kundernes frie valg af betalingsløsninger samt en gennemsigtig, markedsbaseret udvikling af betalingsinfrastrukturen med plads til alternativer som MobilePay og nye løsninger. En stærk konkurrence fremmer innovation til gavn for samfundet i en tid med fokus på strategisk autonomi.

Bankerne og Offerrådgivningen indgår samarbejde for at hjælpe ofre for digital svindel26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det kan være både grænseoverskridende og ubehageligt at blive udsat for digital svindel. Og for nogle kan det udgøre en stor psykisk belastning, som påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Derfor kan det i mange sammenhænge være godt at tale med andre end sin bankrådgiver. For at gøre dette lettere har Finans Danmark indgået et samarbejde med Offerrådgivningen om muligheden for at henvise bankkunder, der har brug for en ekstra samtale, til Offerrådgivningens rådgivere. Offerrådgivningen har døgnåbent og udføres af offerrådgivere, der har gennemgår en specialiseret uddannelse. Finans Danmark stiller efteruddannelse til rådighed for offerrådgiverne for at støtte dem i at håndtere de svære samtaler om digital svindel. Samtidig har Finans Danmark aftalt med Styrelsen for Samfundssikkerhed, at bankerne også systematisk henviser til den offentlige Cyberhotline.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye