Historisk stor interesse for investeringsfonde med europæiske aktier
Uroen på aktiemarkederne i 2025 har ikke skræmt investorerne i danske detailfonde. Tværtimod viser tallene for maj, at interessen for aktier - og specielt europæiske aktier - er historisk høj.
I maj måned blev der netto købt danske detailfonde for over 10 mia. kr.. Hvis udviklingen fortsætter, kan 2025 ende med at tangere eller endda overgå årene 2020 og 2021, der tegner sig for de hidtidige rekorder. 2025 er indtil videre også bemærkelsesværdig ved, at interessen især samler sig om ak-tiefonde, og især fonde, der investerer i europæiske aktier.
Der er nemlig aldrig før i statistikkens historie set så stor en tilgang af nye investeringsmidler til fonde, der investerer i europæiske aktier som i år. I maj udgjorde købet af alle aktiefonde tre procent i for-hold til formuen ved månedens start. For årets fem første måneder tilsammen udgjorde det 11 pro-cent i forhold til formuen ved årets begyndelse. Udviklingen er i høj grad drevet af fonde, der investerer i europæiske aktier. For denne kategori af fonde udgjorde købet godt 10 procent af formuen ved månedens start og næsten 47 procent sammenlignet med formuen omkring nytår. Der har både i maj og for året som helhed fortsat været pæn interesse for fonde, der investerer i aktier globalt. Men købet har været forholdsmæssigt mere behersket. Købet af fonde med nordamerikanske aktier er derimod gået i stå.
”At interessen samler sig om Europa i 2025 skyldes flere faktorer. Men en faktor er nok at den Amerikanske politik under Trump har øget usikkerheden i USA samtidig med at de amerikanske aktier var meget højt prissatte ifht. Europa gående ind i 2025. Interessen for Europa hænger måske også sammen med de politiske signaler om at styrke Europas konkurrenceevne og måske i særdeleshed fokus på vækst og øget offentligt forbrug og investering.”, siger underdirektør Kåre Valgreen, chef for Investering & Opsparing i Finans Danmark.
Atypiske markeder i 2025
2025 har indtil videre også været præget af en vigende interesse for obligationsfonde, og denne tendens accelererede i maj, hvor der netto blev solgt obligationsfonde for mere end 8,3 mia. kroner. Dermed lander nettosalget år til dato af obligationsfonde på over 10 mia. kroner. Det er alt overvejende fonde med udenlandske obligationer, som investorerne er gået ud af.
”Indtil videre har 2025 i investeringsmæssig forstand udmærket sig ved, at flere traditionelle tommelfingerregler ikke rigtig har holdt stik. Den forventede sammenhæng mellem afkastet på aktier og obligationer har ikke vist sig endnu, idet der for begge aktivklasser kan konstateres positive afkast. De store udsving i afkastene fra måned til måned burde også have tilsagt en vis forsigtighed i forhold til investering i aktier generelt, men den forventning er heller ikke blevet indfriet. Så når vi nu ser et betragteligt skift i retning af aktier, er der belæg for at tro, at der er tale om et mere fundamentalt skift i investorernes langsigtede orientering. Meget tyder på, at investorerne har vænnet sig til Trumps erratiske udmeldinger og i stedet fokuserer på mere langsigtede fundamentale forhold. Det ses blandt andet ved, at alle danske investeringsfonde afkastmæssigt er ved at have indhentet tabene efter Trumps indsættelse”, siger underdirektør Kåre Valgreen.
Læs nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Første halvår 2025: Fonde med europæiske og nordiske aktier fører an – mens globale og amerikanske halter efter15.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Investorer med fokus på europæiske og nordiske aktier kunne glæde sig over positive afkast i første halvår af 2025, men vejen dertil var ganske ujævn. Aktiefonde, der investerer i Norden og Europa endte begge perioden med afkast på over 9 procent, hvilket placerer dem i toppen blandt de større aktiefondskategorier i Finans Danmarks afkaststatistik.
Lånelysten stiger i juni – danskerne indhenter flere tilbud til både boligkøb og omlægning14.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for juni 2025.
Høringssvar – henstilling om opsparings- og investeringskonti11.7.2025 13:24:12 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Europa-Kommissionens høring om henstilling om opsparings- og investeringskonti.
Sommerens indtog bringer ny udbudsprisrekord: Prisen på ejerlejligheder i Hovedstaden stiger markant9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for juni 2025.
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum